25-årige Mie skiller sig af med 5050 ejendele på 100 dage

Inde i stuen står en fyldt flyttekasse med alt fra hårsløjfer til en reklame-oplukker, og bagved læner et tøjstativ sig op ad væggen, og en lampe er dumpet i en plastikkasse. Det hele er på vej til genbrug, så Mie kan få mere luft i sit hjem.

– Hele øvelsen med at skille mig af med en masse ting handler faktisk om mig. For meningen er at have det bedst muligt. Jeg føler mere ro og får energi til mere, når der er færre ting, slår Mie fast

25-årige Mie Hald besluttede ved indgangen til 2026 at komme af med hele 5050 ting. Det svarer til i alt 100 dage, hvor man smider fra 100 ned til 1 ting ud, dag for dag. 100 dage er et godt tal, uden at være et helt år, synes Mie, og 5050 ting er godt nok mange, men hun talte først sammen, efter hun var gået i gang! 

På den sidste dag i 2025 dag smed hun 100 ting ud, 1. januar røg der 99 ting ud, og dagen efter 98, og så videre.

– Allerede efter tre-fire dage kunne jeg se en stor forskel. Mit køkken var mere ryddeligt end længe, og det var skønt at komme derud om morgenen.

Nu tager hun et ryk mere hver gang, hun har lyst. Og Mie medgiver, at det ikke er nogen nem øvelse at finde de 5050 ting. For på sine 52 kvadratmeter er det trods alt begrænset, hvor mange ting hun samlet set kan have. Samtidig havde hun en oplevelse af, at der hurtigt kom ting over det hele, og at de hobede sig op.

– Jeg har nok lidt en samler-mani – jeg kan godt lide ting, og jeg knytter mig meget nemt til dem. For mig er der mange følelser i ting. Om det er en gammel flybillet, et par øreringe jeg købte, da jeg var 13 – jeg kan som regel huske, hvor og hvornår de forskellige ting er fra, og hvem jeg var sammen med dengang, og det gør det sværere at komme af med dem. Tingene minder mig om mennesker og oplevelser, og nogle bringer mig i kontakt med mere sorgløse tider.

En video på TikTok såede i august 2025 det første oprydning-frø i Mie, da en kvinde fortalte, hun ville af med 5050 ting og var begyndt ved 100 første dag og ville tælle ned derfra, så det blev nemmere hen ad vejen.

– Jeg har aldrig været helt vildt ryddelig, og hele mit liv har jeg taget tingene og flyttet dem et andet sted hen, når jeg skulle rydde op. Måske stoppede jeg dem ned i en kasse, hvor jeg ikke kunne se dem, men så hobede de sig op igen, så det var ikke en holdbar løsning. Til nytår sad jeg og følte, at der skulle ske noget, så jeg besluttede at prøve det.

Alt tæller

Mie begyndte med de såkaldt ”lavthængende frugter”.

– Når man skal smide så mange ting væk, så tæller alt i mine øjne. Gemte boner fra Føtex, gamle visitkort og en menu fra en pizzamand for eksempel. Jeg havde også en masse løse opskrift-ark, som jeg ikke havde brugt i to år, og de røg som noget af det første.

For Mie viste det sig meget vigtigt at mærke efter, hvad der dybest set har betydning for hende, og så prioritere ud fra det.

– Det, at jeg har gået med et par øreringe i folkeskolen, er ikke nok til at beholde dem, så hellere spørge overboen, om deres datter vil have dem. Men den ene souvenir, jeg havde med hjem fra Australien, den beholder jeg.

– Jeg kan godt lide, at tingene har en sjæl eller en historie, så det bord min far havde i sin første lejlighed, som jeg nu har i min, det kommer jeg heller ikke til at smide ud. Men jeg havde gemt nogle gamle T-shirts, fordi jeg ville prøve at lave patchwork, og det bliver aldrig til noget, så de er røget ud.

For Mie er det vigtigt, at alt, hvad der kan bruges igen, bliver givet til genbrug. Resten bliver affalds-sorteret og smidt væk.

– Jeg bryder mig ikke om ressourcespild, men jeg betragter det som en nulstilling, hvor jeg starter på en frisk herfra.

Plads til forandring

Da Mie var barn kunne hun have kampe med forældrene om oprydning.

– Min far sagde, at ”rod avler rod”, og det har han ret i. Men som barn manglede jeg ord for, hvor svært det var for mig at overskue det. Jeg kunne sidde og stirre på mit rod, og jeg var nærmest paralyseret: Jeg ville gerne rydde op, men jeg kunne ikke.

Som 21-årig fik hun diagnoserne ADHD og autisme, som ikke gør oprydning lettere. Hovedformålet er derfor heller ikke de 5050 ting.

– Det afgørende er, at jeg har startet bedre vaner – jeg holder ikke længere fast i en reklameflyer fra en skiferie og kommer af med overflødige ting straks. Men jeg har altid brug for flere bøger, ha ha, siger hun.

Mie har udgivet en fantasy-roman og flere noveller og har en drøm om en dag at leve af at være forfatter.

– Med færre ting har jeg mere energi til at skrive, kan jeg se, og bedre plads til at være kreativ med broderi og hækling. Der bliver mere plads til at udfolde den jeg er nu, fremfor den, jeg var engang. Der skal være plads til livsforandring, og det har der ikke været, fordi jeg holdt fast i alle de gamle ting.

Hvorfor lige 5050 ting?

Mie har et skema med 100 felter med tallene fra 1-100. Når hun har sat kryds i alle felter, har hun smidt 5050 ting ud. Det giver hende overblik og motiverer hende, for det er dejligt at sætte kryds ved det antal ting, hun denne dag er kommet af med. Hun går ikke længere kronologisk frem, men kan springe i antal – og holde øje med, hvor langt hun er.

LÆS OGSÅ

Mandens utroskab gjorde Trine syg – men et spørgsmål fra psykologen blev afgørende

Jeg gik fuldstændig i sort, da Frank kom hjem og fortalte, at han havde mødt en yngre kvinde og ville skilles. Først da jeg sad i stolen hos en dygtig psykolog, indså jeg, at det faktisk var noget af en gave, min eksmand havde givet mig. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.