Louise har bygget det mest fantastiske drivhus af genbrugsmaterialer: Se det her
Louise Provenchers have er delt op i rum med hver deres funktion. Lige fra en vild Ronja Røverdatter-have til strukturerede bede og et skønt hjemmebygget drivhus, der kan vække havedrømmen i det fleste.
Da Louise Provencher trådte ind på den 1.550 kvadratmeter store grund første gang for 10 år siden, blev hun ramt lige i hjertekulen.
– Jeg elsker skoven, og det er et stort privilegium at bo med skoven som nabo. Jeg føler mig meget heldig, og jeg kunne bo i et cykelskur, så længe jeg bor ved siden af skoven, fortæller Louise.
Her fra haven, hvor Slagslunde Skovs høje træer strækker sig flere meter ind over skellet, kommer alle årets sæsoner til deres fulde ret.
Fra foråret, når træernes blade folder sig lysegrønne ud over efterårets gyldne toner t il træerne igen står bare i vinteren. – Jeg tænker meget i at skabe en flydende overgang imellem skoven og selve haven. I skovbrynet har jeg udlagt haven til en slags Ronja Røverdatter-underskov, hvor jeg har plantet småtræer og frugtbuske, men jo tættere du kommer på huset, jo mere struktureret bliver haven med firkantede højbede, terrasser og træer i espalier, siger hun.
I det hele taget har Louise tænkt sin have i en masse forskellige rum, der gør det til en inspirerende havevandring at bevæge sig rundt. De mange mindre bygninger på grunden som anneks, værksted og drivhus deler haven naturligt op, men derudover har Louise brugt stendiger, brændestakke og træ-espalierer foruden træer og buske til at skabe afgrænsninger.
– De mindre rum giver mig mulighed for at lege lidt mere med forskellige plantegrupper og farver. Det kan være et haverum med en del skygge, og så dykker jeg ned i, hvilke slags skyggeelskende planter jeg skal dyrke i dét rum.
Selv om min have visse steder er ret forskelligartet, er der dog en overordnet helhed, og hvert haverum er forbundet med en sti eller en havegang, der skaber en sammenhæng, fortæller Louise.
Drivhuset er et af havens virkelig dejlige attraktioner.
– Jeg havde længe drømt om et drivhus, hvor jeg kunne forspire, dyrke tomater og have god plads til min samling af pelargonier. Selv om drivhuset er bygget af genbrugsmaterialer, og hvad vi lige kunne få fat i, som det halvrunde vindue fra Østerports stationsbygning eller herregårdsstenene fra min bror, er det blevet lige præcis, som jeg drømte om, fortæller hun.
Men der er mange flere havedrømme, der skal udleves. – Jeg bliver aldrig færdig med min have. Jeg ved ikke noget bedre end at være i den der drømmefase af et projekt, hvor alt er muligt. Min have er også dét sted i verden, jeg slapper allermest af, og jeg føler mig heldig at få lov til at administrere det her lille stykke jord for en tid, slutter hun. ■
