Keld Sole og Henriette Jürgensen fra "Hotel Romantik"

Keld Sole fra "Hotel Romantik" afslører: Har fået en kæreste

Det går strygende for Keld Sole, der har fundet kærligheden efter DR-programmet. 

logo herognu HER&NU HN

Da Keld Sole forlod "Hotel Romantik" som single, havde han ikke forventet, at det var en gammel flamme, der skulle tændes ild i igen. Men det var kvinden fra et tidligere forhold på ni måneder, der pludselig vækkede Kelds interesse. 

Det fortalte han HER&NU efter DR-programmet. Dengang var der dog ikke titel på forholdet. 

– Vi er begge to landet på fødderne, og vi kan bare virkelig godt lide hinanden, og jeg tror på, at det godt kunne udvikle sig til, at vi bliver et par igen. Hun er en skøn kvinde med hovedet skruet godt på, og vi har en god pingpong, sagde Keld dengang. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Nu har piben fået en anden lyd, for forholdet er landet. 

– Vi er blevet kærester. Det har vi været siden maj, fortæller Keld til HER&NU fredag, da han sammen med en masse andre deltagere fra "Hotel Romantik" gæster Bakken. 

Keld uddyber dog, at de ikke bor sammen. 

– Det tror jeg ikke, nogen af os synes er det rigtige. Ikke for nu i hvert fald, fortklarer Keld. 

Kelds nye kæreste var ikke med på Bakken, da Keld kom direkte fra Tønder Festival. Han glæder sig over gensynet med de mange deltagere fra "Hotel Romantik". 

Nu når Keld selv har fundet kærligheden, er han ikke bleg for at dele et godt råd til de, der leder efter tosomheden. 

– Hvis du stikker snotten frem, så risikerer du at få en på næsen, men du har også en god chance for at få et kys på kinden, så gå efter det, smiler Keld.