Helgas kolonihave bugner med planter, buske og træer – og særligt én ting er vigtig

Smalle stier snor sig ind og ud mellem tætte bede med høje buske og træer og åbner undervejs til små haverum, hvor resten af haven forsvinder af syne. Det er faktisk lige før, man kan fare vild i Helga Halds kolonihave. Og det bare i den første del, inden man kommer til en lysning med et smukt orangeri og, bagerst, selve huset.

En mere direkte og åben vej ind går fra havelågen gennem en pergola med roser, og sådan byder haven allerede ved lågen på forskellige vandringer på de knap 450 kvadratmeter. Kyndigt flettet sammen til en helhed af Helga, hvis haveinteresse blev grundlagt i barndommen. 

Havepræmie som barn

– Begge mine forældre var haveinteresserede, og jeg passede en del af haven og deltog i konkurrencer med den i 4H (fritidsorganisation for børn og unge, red.) – det er nærmest en del af dannelsen, når man er født på landet, smiler Helga, som vandt sin første havepræmie som 11-årig.

LÆS OGSÅ

Lene Beier sendte sin mand afsted på en lang tænkepause – og det ændrede deres liv

Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, har længe drømt om at blive hotelejere, og nu er drømmen blevet virkelighed. Men hvordan foretager man så vildt et kursskifte? Det satte ALT for damerne kursen mod Hotel Edelweiss i Østrig for at finde ud af. Kom med, hvis du selv har drømt om at få mere ud af livet.

Også kolonihaven er præmieret, både som bedste have i foreningen og bedste have blandt alle kolonihaverne i Aalborg. Ikke at det er en drivkraft for Helga at vinde præmier; det er til gengæld glæden ved planter. Og derfor spænder planteuniverset i den lille have vidt.

– Jeg elsker mangfoldigheden. Det der med begrænsningens kunst kender jeg ikke ret godt, smiler hun.

18 nye træer

Siden Helga overtog kolonihaven i 2016, har hun føjet et væld af nye planter. Blandt andet 18 træer, som giver højde og frodighed. Hvor her før var tre slags i spil, nemlig æble, pil og hassel, er der nu tilføjet sydbøg, ægte kork, guldregn, mørkløvet hassel, sort­løvet japansk kirsebær, prydkirsebær, morbær, espalieret æble, rødbladet hjertetræ, pilebladet pære, blomme, himalayabirk og søjleparadisæble. Plus flere i krukker, herunder to bøg og en hængende sortbirk.

– De er alle sammen letløvede, forklarer Helga.

– Jeg kan godt lide det spil, som det giver med flagrende lys og skygge. Jeg går meget op i løv og kontraster – at lade det brogede og det mørke spille op mod noget andet.

Nytteplanter i prydbedet

Haven rummer desuden buske, stauder, græsser og enårige blomster foruden krydderurter, bær og grøntsager, som er plantet mellem alt det øvrige.

– Når man ikke har mere plads, må man putte det spiselige ind, hvor det kan være, som Helga siger.

Ligesom træerne spænder nytteplantern vidt. Fra kartofler og jordbær, dyrket i spande og baljer, til jordkastanje og skorzonerrod i jorden. På et lille kvashegn er højden udnyttet til taibær, røde brombær og grønne solbær. I bedene vokser forskellige kål, ét sted som kantplante. 

– Jeg kommer her også om vinteren, blandt andet for at hente staudekål og bladbeder, som giver både farve og kontrast i bedene og er et supplement til salaten gennem vinteren, siger Helga.

Ingen kunstig gødning

En anden grund til at komme om vinteren er de mange fugle, som suser omkring i haven, og som Helga sørger for vand, mad og redekasser til. Haven er også fuld af nektar- og pollenrige blomster så stor en del af året som muligt, hvilket insekter nyder godt af, mens både de og fuglene kan bruge den tætte variation i alle højder til skjule- og levesteder.

De seneste år har Helga desuden eksperimenteret med permakultur, blandt andet ved at grave så lidt som muligt for ikke at forstyrre i livet i jorden, hvor orme, biller og mikroorganismer holder til. Hun genbruger så meget som muligt af havens eget materiale for at minimere spild, opsamler regnvand og laver sin egen kompost.

– Jeg bruger kun kompost og komposteret hønsemøg. Visse planter kunne godt blive større, hvis jeg brugte anden gødning, men det har jeg det fint med, siger Helga, som også har dyrket kartofler i spande med tang.

Tang og sur jord

Tangen samler Helga på stranden om efteråret og lægger på terrassen vinteren over, så den bliver udvasket for salt og er klar til brug næste forår.

– Undtagen til strandkål og asparges, som kan tåle tangen, som den er, tilføjer hun.

Desuden bruger hun en økologisk spagnumfri pilekompost, og er der behov for surbundsjord, laver hun den selv, for jorden her er kalkholdig og uegnet til surbundsplanter.

– Jeg har en enkelt rododendron, og den laver jeg jord til af afklip fra juletræet, som stille og roligt bliver omdannet. Jeg har også lavet noget af tujaafklip blandet i almindelig havejord.

DIY: Kombineret kvashegn og kompostbunke

Langs en sti har Helga lavet en åben kompostbunke, kantet til tre sider af kvashegn. Kanterne har hun bygget af grene fra haven, nemlig hassel og sommerfuglebusk, som er sat som pæle i jorden, mens siderne er bygget af op mindre grene i bundter, så de holder bedre. På den måde har hun kombineret et kvashegn, som giver levesteder til insekter og andre vilde dyr, og en kompostbunke, som giver næring til planter og jord.

De vilde bestemmer selv

En del af havens mange planter laver Helga selv ved at tage frø fra egne og andres planter og drysse dem ud i bedene eller forspire dem. Dertil kommer selvsåede planter, som hun graver op og for­deler – eller sælger til åben-havearrangementer, hvis hun har for mange. De vilde planter, som kommer af sig selv, får lov at føje sig til som en del af designet.

– Haven er meget på planternes præmisser. Mange steder får det lov at forvilde sig lidt, siger Helga.

– Jeg har opgivet den evige kamp for at få noget til at trives et sted, som det ikke passer til. Nu placerer planterne sig selv og viser på den måde, hvor de gerne vil være.

Og smukt ser det ud, dette samarbejde mellem Helga og planterne.

Se mere til Helgas have på Instagram her.

LÆS OGSÅ

Søren Vester klar med gode råd mod dræbersnegle: ”Det fungerer bare”

Ifølge designer og havemand Søren Vester er der flere ting, du kan gøre for at beskytte din have mod en slimet snegleinvasion – men der er også flere ting, du absolut ikke bør gøre.