Havehjørne med klapstol, lille bord med kande og stengærde i baggrunden
alt.dk Bolig

Henry har skabt en prydhave på Christiansø: ”Jeg prøver mig frem og ser, hvad der virker”

Efter job hos Claus Dalby og i Tivoli skiftede Henry Ingemann Provstgaard prydplanterne ud med vild natur og klippegrund, da han fik job som grøntmand på Ertholmene. I hans private have på Christiansø vokser pryd- og nytteplanter i skøn forening.

Bente Halkjær Bente Halkjær
Hendes verden logo farv

Ude midt i Østersøen ligger øgruppen Ertholmene som den allerøstligste del af Danmark. 

To af øerne, Christiansø og Frederiksø, er beboede – af 90 mennesker. Øerne er klippeøer, så det er noget helt specielt at dyrke have her, for jordlaget er ikke dybt.

Det lå da heller ikke i kortene, at Henry Ingemann Provstgaard skulle anlægge have på Christiansø – indtil hans mand faldt over et stillingsopslag, hvor man søgte en såkaldt grøntmand til at stå for naturplejen på Christiansø. 

Henry dyrker mange forskellige planter tæt sammen, også smukke roser. Denne rose er en gammel sort, der blev indført på øen omkring 1960 – ifølge Henry måske en mutation af sorten ’Peace’.

Parret boede i en lejlighed i København, og Henry passede sit job som gartner i Tivoli – men tanken om at sige farvel til storbyens jag var tiltalende, så han søgte jobbet. Og fik det.

Kartofler i uld

Henrys bolig og have ligger ikke sammen, men det spiller ingen rolle, for på Christiansø er afstandene korte. Han har køkkenhave på et område, der kaldes Marken, hvor man har sprængt en del af klippen væk, og hvor alle be­boere kan få en jordlod.

Det giver skøn frodighed, når planter vokser tæt og i flere højder, og klatrere som rose og klematis er perfekte til at danne blomstrende tag. Rosen er ’Our Last Summer’, og klematissen har Henry gravet op fra en anden have på øen. Den er faldet godt til og pynter nu sammen med glaskugler i buen.

– Jeg startede med at dyrke jorden på traditionel vis – men ændrede det til en have, hvor jeg ikke graver, men lægger græsafklip, tang og blade oven på jorden, i alt 30-40 centimeter, om efteråret. Så er jorden god, når den nye sæson starter, forklarer Henry, som også dyrker såkaldte uldkartofler, hvor man placerer læggekartoflerne på uld for at udvikle et bedre rodnet.

Varmen fra stenene

Henrys anden have har mere privat karak­ter og ligger omkranset af en stenmur, der giver masser af varme og læ.

– I begyndelsen var det et vildnis, men jeg etablerede et lille hus, lavede et kvas­hegn, placerede et hønsehus og lavede afdelinger i haven, og på den måde kom der struktur, fortæller Henry.

Henry har en herlig tilgang til pynt i haven, som gør den mere personlig og tilføjer en ekstra dimension. Her har han været heldig at få fat i et gammelt skilt og en spejlkugle, som det er sjovt at bruge som pynt på havehuset.

Han må ikke overnatte i havehuset, men det er dejligt at tage et hvil her eller krybe i ly på kølige dage.

Havedyrkning er ikke den nemmeste opgave på Christiansø, for der er ikke langt ned til klippen, der er uigennemtrængelig for rødder, og den jord, der trods alt er, er temmelig næringsfattig. 

Så når Henry gøder jorden, er det med kulsukkergødning, som han selv fremstiller. Sol er her til gengæld nok af.

– Det hedder sig, at Bornholm er solskinsøen, men faktisk er det herude, at der er allerflest solskinstimer, smiler Henry. 

– Temperaturen er styret af havet, og det gør, at vi er en måned bagud om foråret – til gengæld får vi en måned ekstra med lunt vejr om efteråret.

Kulsukkergødning og kvashegn – sådan!

Henry gøder med hjemmelavet kul­sukkergødning, og du kan gøre det samme. 

  • Høst kul­sukker i fugtige grøftekanter eller din egen have, og fjern frøstande, så der ikke opstår uønsket frø­spredning. 
  • Klip plantedelene i mindre stykker, kom dem i en spand, og fyld op med vand. 
  • Lad blandingen stå i to-tre uger, og rør i den af og til. Filtrer blandingen, og opbevar den under låg. 
  • Fortynd gødningen i forholdet 1:10, inden du bruger den.

Henry har flere kvashegn i haven, og sådan et kan du lave ved at: 

  • banke stolper i jorden med en afstand på ca. en meter. 
  • Lav en række parallelt med den første, hvor du sætter stolperne forskudt. Lad der være omkring 80 cm mellem rækkerne. 
  • Efterhånden som du har større affald i form af grene og lignende, lægger du det midt i stolperækken, hvorved kvashegnet efterhånden etableres.

Ingen færdig plan

Henry har tidligere arbejdet hos Claus Dalby og i Tivoli, og begge steder var prydplanterne i fokus, men i hans egen have bliver de blomstrende planter blandet med de nyttige.

– Jeg har ikke en plan, jeg prøver mig frem og ser, hvad der virker. Jeg starter med et firkantet bed, og så breder det sig, siger han. – Jeg går efter grøntsager, vi kan lide at spise, hvilket vil sige kål, tomater, hestebønner, vinterportulak, kartofler, gulerødder og rødbeder.

Hønsene lægger, som Henry samler i en kurv foret med halm, så de når sikkert frem til køkkenet. Som grøntmand på Christiansø arbejder han ud fra en plejeplan udviklet af Forsvaret. Naturstyrelsen kommer hvert år og tilser, hvordan det går, og senest fandt de tre vilde plantearter, de ikke havde set på øen tidligere.

Sidste år tog han et permakultur­bevis – en metode, som handler om tre principper, nemlig omsorg for jorden, så mikroorganismerne får fred, omsorg for mennesker og ligefordeling. Det er i dag grundstenen i hans egen have.

Høns tilladt

På Christiansø er det ikke tilladt at have hus- og kæledyr som hunde og katte af hensyn til det naturlige dyre- og planteliv, men det er i orden med høns og bier, så de findes i Henrys have, og der bliver også plads til pynt, så der er noget at se på året rundt.

Den smukke hane er næsten et stykke pynt i sig selv. Bagved har Henry sat en finulig vejrmølle, som han har fundet i en netshop.

– Jeg kan godt lide at lave tableauer, gerne med udgangspunkt i ting, jeg finder, og min mand elsker at pynte, smiler Henry og fortsætter: – Det er en særlig oplevelse at bo her. Her er en fantastisk ro, og da vi er få mennesker, er vi af­hængige af hinanden og finder ud af at leve sammen.

Men selv om Christiansø er skøn, er det dog ikke parrets plan at bo her altid. På sigt drømmer de om et sted, der kombinerer Henrys glæde ved have med hans mands job med terapi. 

Lige nu er det dog naturen og haven på Christiansø, hjertet banker for, og begge dele byder heldigvis på masser af gode oplevelser.

Forsvarsministeriet ejer boligerne på Ertholmene, så det er ikke muligt at købe dem. Har man job på øerne, følger boligen med. Huset her er nabo til Henrys have og udgør et stemningsfuldt element i det grønne. Hans eget hus ligger ikke i tilknytning til haven, men han kan hurtigt komme frem og tilbage mellem de to.

Efter redaktionens afslutning er Henry er flyttet tilbage til Sjælland.

Fakta om Christiansø og Frederiksø

  • Ertholmene er oprindeligt en søfæstning og ejes af staten. Forsvarsministeriet står for administrationen.
  • Øerne hører ikke under en kommune, og beboerne betaler derfor ikke kommuneskat.
  • Det er kun muligt at flytte hertil, hvis mindst én i husstanden har job på stedet. Christiansø har både kirke, skole, kro og købmandsbutik.
  • Ertholmene er fredede, og i det lune klima vokser blandt andet frodige figenplanter og en vild persille, nemlig ’Ertholm’. Vil du prøve den i haven, kan du købe frøene.
  • Du kommer til Christiansø med færge fra Gudhjem. Undervejs er det ofte muligt at se sæler.

Der er smukt overalt på Christiansø og Frederiks­ø. Vil du have ekstra viden, kan du få guidede rundture på de bilfri øer, og det er spændende at spadsere mellem stengærder, smukke huse og et væld af planter. 

Her et kig til Christiansø Gæstgiveri, ofte kaldet Christiansø Kro, hvor du får et godt måltid mad og kan overnatte, hvis du vil være her lidt længere (husk at reservere). 

køkkenhave bolig planter have

Dagens horoskoper

Skøn strik

Fra arkivet