– Dansk revy ville ikke have været den samme uden Lisbet Dahl. Det er ikke en høflighed. Det er ikke en overdrivelse. Det er ganske enkelt sandt, lød det i motivationen for prisen.

Dybt berørt Lisbet Dahl: Ulf Pilgaards sidste hilsen

Inden Ulf Pilgaard gik bort, havde han et sidste ønske til Lisbet Dahl. Nu er det gået i opfyldelse, og det rørte den 80-årige revylegende dybt.

logo herognu HER&NU HN

Med stående ovationer blev Lisbet Dahl sidste søndag aften hyldet ved revytalkshowet ”Alletiders Revy” på Nykøbing Falster Teater.

Her blev den 80-årige revylegende hædret som den første modtager af æresprisen ”Årets Ulf”, der er opkaldt efter hendes nære ven, Ulf Pilgaard. Og det havde han selv valgt inden sin død i 2024. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Lisbet blev hædret som den første modtager af æresprisen ”Årets Ulf.

– Da Ulf og jeg talte om at lave en pris i hans navn, var der én ting, han var helt sikker på: Hvis prisen blev til noget, skulle Lisbet være den første, der fik den. Det fortæller i sig selv noget om den enorme respekt, Ulf havde for hende – både som kollega, revykunstner og ven. Så på alle ledder og kanter føles det helt rigtigt, at Årets Ulf begynder med Lisbet, fortæller Lukas Birch, der var vært på showet.

Artiklen fortsætter under videoen:

Og nok er Lisbet gået på pension, men hun nyder stadig at gå på scenen engang imellem. Hun både sang og dansede – og fik hele salen til at vride sig i latterkramper.

Artiklen fortsætter under billedet:

Med Mickey Pless, 49, ved klaveret, optrådte Dahl med sin ikoniske vise om den morderiske pensionist, ”Det' der ikke noget at gøre ved”, fra Cirkusrevyen 1995

Bagefter fortalte hun HER&NU, hvor berørt hun var over at få prisen i Ulfs navn.

– Det er noget helt særligt. Han er væk, og så er han her alligevel. Det er mærkeligt, når det er et menneske, man har kendt hele sit liv. Vi var nærmest vokset sammen til sidst. Det betyder rigtig meget, at han ville have, at jeg skulle modtage den første. Ulf var en meget, meget dygtig revyskuespiller, og at han satte pris på mig, er jeg meget glad for, sagde hun og knugede prisen ind til sig.

Lisbet og Ulf ved Cirkusrevyens midtvejsfest i 2019. I oktober er det to år siden, Pilgaard døde efter længere tids sygdom. Han blev 83 år.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Dansk ugeblad med royale fotos, kendte personer og stærke gule og røde overskrifter
HER&NU-forside uge 35.