Smilende Thomas Pedersen ved havnen til premiere på 'Temptation Island'.
Thomas Pedersen

Thomas raser over stripshow: Det var over grænsen

I dagens afsnit beder Thomas kvinderne om at spice showet op, men pludselig trækker han sig fra situationen.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I afsnit 11 af "Temptation Island" vil Thomas gerne have kvinderne til at give den lidt ekstra gas. Efter mændene har givet et show, er han klar til, at kvinderne skal lave et show for mændene. 

– Singlerne har helt klart været alt for passive. De er gået mere venskabeligt ind til det i stedet for lidt mere aggressivt og spicy, siger Thomas.

Han har dog svært ved at vente på, at showet går i gang.

– Altså, bliver det i dag, eller skal vi gå i seng?

Kvinderne advarer om, at de har planlagt et vildt show, og da de skal til at gå i gang, trækker Thomas sig pludselig. 

– Jeg er fucking ligeglad. I kan gøre, hvad I vil, siger Thomas og går sin vej. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

"Stripshow i København"

Thomas forklarer efterfølgende, at han ikke havde noget imod selve showet, men at det blev for meget, da det ændrede karakter.

– Vi går ind til showet og har det hyggeligt, og der er ikke nogen overskredne grænser. Alle har det sjovt. At de så ændrer det til et stripshow, det gør mig enormt sur, fordi så kan jeg ikke deltage i det, fortæller Thomas og sammenligner det med et stripshow på en klub i København. 

Flere af de andre deltagere undrer sig dog over Thomas' reaktion.

– Personligt synes jeg, at Thomas skifter mening ret hurtigt, siger Silja.

Også Nikolaj har svært ved at forstå ham.

– Han skulle måske have valgt at trække sig lidt, så vi andre kunne hygge os. 

Cathrine ser derimod Thomas' reaktion som en grund til at skrue endnu mere op.

– Thomas, som har bedt om, at tingene skal spices lidt op, vil faktisk slet ikke være med og trækker sig, og det undrer mig. Jeg får bare endnu mere blod på tanden. Jeg tænker ikke, at vi piger skal holde os tilbage og slet ikke for en mand, som har bedt os om at give den fuld skrald.

Siger undskyld

Dagen efter har Thomas tænkt over situationen. Han fortæller, at han har det dårligt med sin reaktion og erkender, at han selv bad kvinderne om at spice showet op.

Ved morgenmaden giver han derfor de andre en undskyldning.

– Der var alt for mange følelser fra min side. Jeg siger til pigerne, at de gerne må spice det op, så reagerer jeg så voldsomt, at jeg ender med at sige noget helt andet, at de ikke skal spice det op alligevel. Hvad mener jeg egentlig, og hvad mener jeg ikke?