Hvem er det? Mads Vad dukker op i "Landmand søger kærlighed"
Mads Vad dukker op i dagens afsnit af "Landmand søger kærlighed".
I dagens afsnit af "Landmand søger kærlighed" skal Lasse Korsgaard og Winnie på romantisk weekend.
Hvis Lasse troede, han allerede havde ofret sig for Winnie, da de var på ridedate, så må han på den igen. For denne gang har de en dansedate, der heller ikke ligefrem falder i Lasses smag.
– Hun ved, at det, jeg allermindst vil, er at danse. Nu har hun kastet mig ud i ridning. Jeg tænkte, der må være et eller andet, jeg skal inde i den hal, siger Lasse til HER&NU.
Artiklen fortsætter under videoen.
Lasse kaster sig dog ud i det og giver dansen en chance, da der også er professionel hjælp at hente fra danseunderviseren Mads Vad, der dukker op i dagens afsnit.
Lasse ser bare ikke tv, så der var ikke meget kendisfactor at hente.
– Mads (vad, red.) står ved halmballerne, og jeg kiggede rundt og tænkte, om jeg skulle noget med en maskine. Jeg var henne og spørge produktionen, hvad han var for en fætter, griner Lasse og tilføjer:
– Så kunne jeg godt se, at jeg havde set ham før. Engang for mange, mange år siden, har jeg også set "Vild med dans".
Se Mads Vad i dagens afsnit af "Landmand søger kærlighed" allerede nu på TV 2 Play eller klokken 20.00 på TV 2.