To kvinder går og smiler på en sti omgivet af grønne træer.

En overset ubalance i kroppen: Sådan styrker du dit stofskifte

Når stofskiftet kommer ud af balance, kan det mærkes i hele kroppen. Hør, hvorfor det sker, og få ekspertens bedste råd til, hvordan du kan støtte kroppen og skabe de bedste betingelser for et velfungerende stofskifte.

hjemmet logo farve

Du sover måske otte timer, men vågner stadig træt. Vægten kravler opad, selvom du ikke har ændret dine vaner. 

Du fryser, når andre har det varmt, og det føles, som om hjernen arbejder i slowmotion. Mange kvinder affejer det som stress, overgangsalder eller ”bare en del af det at blive ældre”. Men for nogle gemmer forklaringen sig et helt andet sted – nemlig i stofskiftet. 

Lavt stofskifte er langt mere udbredt, end de fleste tror. Et internationalt studie fra 2023 vurderer, at omkring 15 ud af 1.000 mennesker lever med sygdommen, og kvinder rammes hele fem gange så ofte som mænd. 

Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af danskere med stofskiftesygdom stiger med omkring tre procent om året.

Lyt til kroppen

Motion er vigtig, men har du lavt stofskifte, handler det om at træne med kroppen – ikke imod den. Selvom trætheden kan gøre det fristende at springe motionen over, kan for lidt bevægelse faktisk sænke energiniveauet yderligere. 

Omvendt kan for hård træning belaste kroppen og forværre symptomerne. Målet er derfor at finde en motionsform, der giver energi frem for at dræne dig. Lyt til kroppen. Den bedste træning er den, du kan restituere fra – og som giver dig mere overskud bagefter.

Læge Pia Norup anbefaler:

  • 150 minutters moderat konditionstræning om ugen – fordelt over 3-5 dage.
  • Styrketræning to gange om ugen med let til moderat belastning og fokus på de store muskelgrupper.
  • Daglig mobilitetstræning eller yoga, gerne 20 minutter, for at støtte restitution og bevægelighed.

– Det lave stofskifte skyldes ofte, at skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok stofskiftehormon. I omkring 80 procent af tilfældene er årsagen en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber skjoldbruskkirtlen. 

Symptomerne kan komme snigende over flere år og kan let forveksles med stress, overgangsalder eller almindelig udmattelse. Træthed, hjernetåge, vægtøgning, kuldskærhed, tør hud, tristhed og en træg fordøjelse er nogle af de mest almindelige tegn, forklarer læge Pia Norup i bogen ”Styrk dit stofskifte”, som hun netop har udgivet.

Bogen er en gennemgang af stofskiftet og hvilke problemer, det kan skabe, når det ikke fungerer optimalt, men den præsenterer Pia Norups vej ud af udfordringerne. 

Pia Norup arbejder med en funktionel tilgang til at få stofskiftet i balance som enten kan stå alene eller være et supplement til medicinsk behandling.

– For mange begynder behandlingen med medicin, og det kan være helt nødvendigt. Men medicinen løser ikke altid hele problemet. Flere oplever, at de fortsat har symptomer, selvom blodprøverne ser normale ud. Derfor er det vigtigt at se på hele kroppen – blandt andet kost, tarmens sundhed, næringsstoffer, stress, søvn og inflammation, siger hun i bogen.

Bogen er skrevet af læge Pia Norup og henvender sig til de mange, særligt kvinder, der oplever problemer med lavt stofskifte. Pia Norup har fokus på at genoprette hormonbalancen og øge energien gennem en naturlig og holistisk tilgang.

Styrk dit stofskifte, Politikens Forlag 300 kr.

Kroppen arbejder langsomt

Men hvad er stofskiftet egentlig, og hvorfor er det så vigtigt for os, at det fungerer optimalt? Tænk på stofskiftet som kroppens indbyggede motor. Det er et hormonsystem, som bestemmer, hvor hurtigt og effektivt kroppens celler arbejder. 

Når stofskiftet er i balance, mærker du ikke meget til det. Men kommer det ud af balance, kan det påvirke næsten hele kroppen. Motoren styres af skjoldbruskkirtlen – en lille kirtel foran på halsen, som producerer stofskiftehormonerne T4 og T3. 

Skjoldbruskkirtlen er en lille, sommerfugleformet kirtel, der sidder foran på halsen.

De har betydning for blandt andet din forbrænding, kropstemperatur, vægt, energiniveau, søvn, humør, fordøjelse, hormonbalance samt hud, hår og negle.

– Har du for højt stofskifte, er det som om, kroppen kører med speederen i bund. Du kan føle uro, have høj puls, sove dårligt og tabe dig. Ved lavt stofskifte er det omvendt. Her er det som om, bremsen er trådt i bund. Kroppen arbejder langsommere, og mange oplever træthed, kuldskærhed, hjernetåge og vægtøgning, forklarer Pia Norup.

Lavt stofskifte opstår, når kroppen ikke har nok af stofskiftehormonerne. Det kan skyldes, at skjoldbruskkirtlen producerer for lidt hormon, eller at kroppen ikke omdanner hormonerne effektivt nok. 

Det er også en af grundene til, at nogle mennesker kan have tydelige symptomer, selvom deres blodprøver ikke viser et entydigt billede. Stofskiftet er nemlig mere komplekst end ét enkelt tal på en blodprøve.

Klassiske årsager:

  • Autoimmune sygdomme som hashimotos
  • Genetik og alder
  • Jodmangel og graviditet

Faktorer, der kan forstærke risikoen eller forværre symptomerne:

  • Næringstofmangel, især jern, zink, selen og protein
  • Fysisk inaktivitet
  • Tarm og fordøjelses ubalancer
  • Ultraforarbejdet kost
  • Hormonforstyrrelser, især menopause
  • Stress og traumer
  • Medicin og miljøgifte

Sårbar tarm

En af de hyppigste årsager til lavt stofskifte er den autoimmune sygdom, Hashimotos. Her er det kroppens eget immunforsvar, der ved en fejl begynder at angribe skjoldbruskkirtlen, og over tid kan det svække kirtlens evne til at producere de hormoner, som styrer stofskiftet.

– Ved autoimmun sygdom er immunforsvaret kommet i ubalance, og det kan påvirke hele kroppen – ikke kun skjoldbruskkirtlen. Mange med Hashimotos oplever også, at bestemte fødevarer kan forværre symptomerne. 

Det kan være et tegn på, at tarmen er sårbar eller mere gennemtrængelig end normalt. Denne sammenhæng ses også oftere hos personer med cøliaki, hvor optagelsen af vigtige næringsstoffer kan være nedsat, fortæller Pia Norup.

Flere af de næringsstoffer, kroppen bruger til at danne stofskiftehormoner, kan i den forbindelse være særligt vigtige. Det gælder blandt andet jod, selen, jern, zink, magnesium, D- og B-vitamin. 

Når kroppen er belastet af autoimmunitet, kan den have brug for ekstra støtte – gennem både ernæring, restitution og en mere skånsom livsstil, så belastningen på systemet mindskes. Søvnen spiller også en central rolle. For lidt eller dårlig søvn kan øge stress i kroppen og dermed forværre ubalancer i immunforsvar og stofskifte. 

Vejen mod et stærkere stofskifte

Et stabilt stofskifte bygges trin for trin ved at skabe ro i kroppen, styrke næringsbalancen og finde ud af, hvad netop din krop reagerer på.

  1. Første trin er fundamentet, der står på de første seks uger. Her skaber du ro og stabilitet i kroppen. Du spiser regelmæssige, nærende måltider baseret på rene råvarer som fisk, kød, æg, grøntsager, bær, nødder og sunde fedtstoffer. I denne fase siger du farvel til de mere usunde, forarbejdede og næringstomme fødevarer som slik, kage, chips, kødpålæg, light produkter, sodavand og alkohol. Målet er mere stabil energi og bedre støtte til tarm, nervesystem og stofskifte.
  2. Andet trin er eliminationsplanen, der står på fra uge syv til 12. Her fjerner du midlertidigt fødevarer, der kan belaste kroppen. Ofte startes der med gluten og mejeriprodukter, og derefter kan æg, majs, bælgfrugter, alkohol og natskyggegrøntsager også udelades. Efter en periode genindfører du de eliminerede fødevarer én ad gangen for at se, hvad du reagerer på.
  3. Når triggerne er fundet, er du nået til at skulle genopbygge din kost igen. Her fokuserer du på at styrke kroppen med næringsrig kost, der støtter tarm og immunforsvar, og som giver en stabil energi i hverdagen.
  4. Til sidst samler du det hele i en personlig livsstil med fokus på mad, søvn, bevægelse, stress og restitution. Målet er en hverdag, der støtter din krop – ikke belaster den.

I bogen ”Styrk dit stofskifte” præsenterer Pia Norup den vej, som hun ser som den mest effektive i kampen for et stofskifte i balance. 

Første skridt er at følge en fundamentplan med en nærende kost, dernæst en eliminationsplan, hvor du udelukker bestemte fødevaregrupper for at finde ud af, hvilke madvarer din krop reagerer negativt på, og til sidst en plan for at genintroducere de fødevarer, du reagerer godt på, og forsat udelukker dem, du ikke tåler. 

Pia Norup:

er læge og certificeret Functional Medicine practitioner. Forfatter til flere bøger, bl.a. ”Kronisk sund” og ”Aldrig mere træt” og kendt som sundhedsekspert fra tv-programmerne ”Kan man spise sig rask” og ”Fede forhold”. 

Er fungerende læge på Omnia Clinic i Rungsted og afholder retreats i både Danmark og udlandet.