Julie har forvandlet sin store landbohave til et paradis: “Haven er mit frirum, hvor jeg kan få skøre ideer”
Tag med på besøg i Julies kæmpestore landbohave – og se, hvordan hun har indrettet den med hyggelige rum omkranset af paradisæbler, pergolaer og hække. Snup desuden Julies tip til at komme godt fra start med haverum, også selv om din have ikke er 3.500 kvadratmeter.
Bente HalkjærBenteHalkjær
Julie Møller bor på en gård med malkekvæg, men omme bag stuehuset har hun sit frirum – en have på 3.500 kvadratmeter.
Svigerforældrene boede tidligere på ejendommen, men i 2010 overtog Julie og hendes mand gården, hvor der dengang var hestefolde på de fleste udendørs arealer.
De fik dog hurtigt lagt syren- og hyldebærbuskene ned og erstattet med græs.
Denne smukke floks, som Julie ikke kender navnet på, udvikler de skønneste blomster i sensommeren. De små indvendige hegn i haven giver både rumfornemmelse og hyggelig stemning.Foto: Tia Borgsmidt
– Det var bare virkelig kedeligt med alt det græs, og selv om jeg ikke var en havenisse, begyndte ideerne alligevel at tage form i mit hoved, husker Julie.
Den flotte pergola er Julies eget værk, for ud over at grave huller elsker hun at bygge. Her får skovranken lov til at boltre sig, mens hostaens dekorative blade pynter i bunden. En pergola er ideel til at skabe rumfornemmelse, især fordi du også får et tag.Foto: Tia Borgsmidt
Hun begyndte at indrette haven bid for bid, og hun er slet ikke færdig endnu. Hun har dog fra start tænkt sigtelinjer og fikspunkter ind i det grønne, og derefter kom rummene løbende til.
– Det er sjovt at anlægge, og jeg er vild med at grave huller, griner hun.
Den lille sø har Julie selv gravet og anlagt, og lige nu er et af hendes kommende projekter at udvide den, så den bliver dobbelt så stor. Søen er omkranset af kæmpejernurt og en stor grønne elefantgræs.Foto: Tia Borgsmidt
Vandet driller
Det er dog ikke kun planter, haven bliver fyldt med, for Julie er også begejstret for at bygge, så nu er her både pergola, havehus og små søer. Lige nu er hun i gang med et langt bassin, men det driller.
– Mit øjemål viste desværre ikke helt det samme som vaterpasset, så vandet løber ned i den ene ende, men der skal nok komme styr på det, siger hun frejdigt.
Vand har en god visuel effekt, samtidig med at det er ideelt for dyrelivet. Det firkantede bassin giver kæmpejernurt, spydverbena og dahlia mulighed for at spejle sig – og det er jo bare dobbelt blomsterglæde.Foto: Tia Borgsmidt
Julie har ladet mange af de oprindelige træer stå for at få højde og stemning i haven, men hun har også plantet en del, blandt andre æble, paradisæble, hyld, tibetansk kirsebær og tretorn, og rummene har i dag forskellige temaer, for eksempel den hvide have, rosenhaven og køkkenhaven samt et grønt rum med navnet Fru Ruth Tanges Passage, simpelthen fordi Julie har fået de fleste af planterne her af en kvinde med det navn.
Annonce
Findes der noget bedre end at sætte sig omkring bålet på rustikke træstammer en herlig sommeraften? Julies bålplads er et haverum for sig, der blandet andet er omgivet af gyldenris, pileurt, storkenæb og frodige græsser.Foto: Tia Borgsmidt
Stauder med pondus
– Jeg har også mange planter fra min mors kolonihave, og det er gode, gamle stauder med pondus, der villigt breder sig, blandt andet hosta, daglilje og sankthansurt, siger Julie, som i det hele taget foretrækker nøjsomme planter, der kan klare sig.
– Jeg er ikke plantesamler; det er mere udtrykket, jeg er interesseret i, og plantenavnene husker jeg ikke altid, fortæller hun.
Tip!
Julie blander hjortetaksolie med vand og sprayer de planter, hun vil holde rådyrene fra
Julie har selvfølgelig også købt og fået en del planter, og bedene er ved at være vokset til, så nu kan hun bare dele sine stauder, hvis hun har brug for flere.
Den lokale smed har lavet de firkantede plantekasser efter Julies anvisninger, og nu er de fyldt med spydverbena, selvsået torskemund og prydgræs. Ved at lave et lille bed rundt om højbedene, skaber du ekstra blikfang.Foto: Tia Borgsmidt
Derudover selvsår planterne, og der, hvor de vælger at slå sig ned, skal de nok trives, er Julies filosofi.
Indimellem mangler der dog noget i et bed, for eksempel højde, og så går turen til havecenteret. I sidste ende er det den stemning, en plante kan tilføre, der afgør valget.
Julies tip til at skabe rum i haven
Lav en overordnet plan, så der kommer sigtelinjer med lange kig.
Tænk huset ind i haven, så hus og have passer sammen.
Vælg med hjertet, og gør det, du synes er spændende og giver glæde.
Gå efter stemningen, og indret gerne rum til forskellige formål.
Sørg for siddepladser, så du kan opholde dig i de forskellige haverum.
Skab struktur med træer og buske, og tænk noget stedsegrønt ind, så haven også er grøn i vinterhalvåret, fx indre ligusterhække eller buksbom og rododendron. Bøgehække står med flot brunt løv og skaber også struktur.
Suppler med vintergrønne stauder, fx storrodet storkenæb og hasselurt.
Arbejd dig stille og roligt fremad, bid for bid – det skal være en fornøjelse.
Vær ikke bange for at lave fejl, grin i stedet, lær af det, og vær glad for alt det, der går godt.
Stress, nej tak!
Visse af havens rum er beregnet til at tage ophold i, mens andre fungerer mere som gennemgangspartier.
Under alle omstændigheder sørger Julie for flere forskellige siddepladser, så havens indretning kan nydes fra diverse vinkler, og den fungerer næsten som en bolig med forskellige rum, som det er spændende at gå på opdagelse i.
På gården er tiden med mælkejunger for længst forbi, så nu pynter de i haven. I bedet stråler hvid solhat, en staude, der blomstrer over en lang periode og til sidst, når de hvide randblomster er visnet, står tilbage med smukke skivekroner og skaber liv i vinterhaven.Foto: Tia Borgsmidt
– Haven er mit frirum, hvor jeg kan få skøre ideer og være kreativ, det er enormt befriende, og landbruget bliver slet ikke tænkt ind i haven, siger Julie, men peger alligevel på et par mælkejunger og spande, der giver et praj om, hvor vi er.
Annonce
Den enorme have kræver sit, men Julie vælger sine kampe. Hun starter et sted og accepterer, at hun ikke når det hele.
Julie kaster sig glad og gerne ud i diverse byggerier, og da hendes lillebror havde nogle vinduer til overs, skulle de da ikke gå til spilde, så hun byggede med hjælp fra sin venindes døtre det lille havehus.Foto: Tia Borgsmidt
– Nogle uger når jeg mere end andre, og så er der uger, hvor jeg slet ikke når noget, siger Julie. – Det er vigtigt, at her ikke er stress, for haven skal være til glæde.
Følg Julies have på @haveniskellet
Byd træer velkommen i haven
Træer skaber både rum og struktur i haven, og Julie dyrker blandt andre disse løvfældende:
Paradisæble ’Brændkjær’ bliver fire-fem meter og trives solrigt, men tåler også en smule skygge. Blomstrer i april-maj. I knopstadiet sart lyserøde og hvide og velduftende i udspring. Afløses af små frugter, som er mørkerøde ved modenhed og kan bruges til gelé eller snaps. Får flotte gullige høstfarver.
Spiseæble ’Ingrid Marie’ er en dansk sort fra 1910, der oprindeligt spirede frem på en skole ved Assens, og læreren gav sorten navn efter sin afdøde datter. Træet, der blomster i april-maj, bliver fire-seks meter, men kan med beskæring holdes i ønsket størrelse. Fra primo oktober kan du plukke de velsmagende æbler, og frugtsætningen bliver bedst, når der er en anden æblesort i nærheden, fx hos naboen. Æblerne kan ved kølig opbevaring holde sig til december-januar.
Tretorn ’Sunburst’ er et særdeles dekorativt træ, der bliver fem-seks meter og har finnede blade, som i udspring er nærmest limefarvede og bliver smukt grønne. Udvikler duftende hvidlige blomster i juni-juli, men i modsætning til arten er det ikke så almindeligt at se frøstande på denne sort, ligesom den heller ikke har torne.
Hyld ’Black Lace’ er en smuk sort med mørke, fligede blade, der gør sig godt mellem havens grønne vækster. Udvikler store stande af yndige rosa blomster i maj-juni, som kan bruges til lyserød saft. Fra september dukker de sorte bær op, inden bladene får høstfarver. Bliver to-tre meter og trives i sol til halvskygge.
Tibetansk kirsebær har en smuk kastanjebrun stamme med vandrette striber, som er særligt iøjnefaldende i vinterperioden. Bliver tre-fem meter og har hvide blomster i april-maj og senere på året muligvis sorte stenfrugter. Bladene er fint takkede, og træet trives på en lys plads.