Lucy Love til Soeren Le Schmidts modeshow i København

Lucy Love forklarer: Presset blev for stort i "Forræder"

Sangerinden ville være forræder, fordi det var den sværeste rolle. Men efterhånden som søvnmanglen og presset voksede, blev det sværere for Lucy Love at skille spillet fra virkeligheden.

logo herognu HER&NU HN

Fra første dag i denne sæson af "Forræder" var Lucy Love en del af "Forræder"-teamet, der skulle lyve, manipulere og forsøge at sende de øvrige deltagere ud af spillet. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

Sammen med designeren Søren Le Schmidt og kunstneren Noah Umur Kanber skulle hun navigere i et spil, hvor tillid både var det vigtigste våben og den største risiko.

Hun ville selv være forræder

Lucy havde faktisk selv ønsket sig rollen.

– Jeg ville rigtig gerne være forræder. Jeg havde dog ikke tænkt det helt igennem, må jeg indrømme. Jeg tænkte, at jeg gerne ville være forræder, fordi det var den sværeste rolle, fortæller Lucy til HER&NU. 

Hun sagde ja til programmet uden at blinke. For hende var det en mulighed for at udfordre sig selv og undersøge, hvordan hun ville reagere i en situation, hvor spillets regler kolliderede med de værdier, hun normalt lever efter.

Lucy havde kun set et halvt afsnit af en af de tidligere sæsoner, så hun gik derfor ind i spillet uden helt at vide, hvad der ventede hende. 

Spil eller virkelighed?

Det blev hurtigt tydeligt, at hun havde fået præcis den udfordring, hun havde bedt om.

– Jeg var overrasket over, hvor svært det var for mig at skille spillet fra det personlige.

Lucy beskriver sig selv som et følsomt menneske, der normalt gør sig sårbar og deler ud af sig selv. Derfor var det en voldsom kontrast pludselig at skulle lyve over for mennesker, som hun samtidig forsøgte at opbygge en relation til.

Hun forsøgte dog ikke at lægge sin personlighed fra sig.

– Jeg prøvede faktisk at være mit autentiske jeg i et spil, der går ud på at snyde og bedrage.

De første dage gik det godt

I de første tre programmer fungerede det. Hun var spændt, underholdt og havde en klar fornemmelse af, hvordan hun skulle spille sin rolle.

Men så begyndte det at slide.

Som forræder får man mindre søvn, og samtidig var deltagerne afskåret fra meget af den normale hverdag. Ingen telefon. Ingen mulighed for bare at trække sig tilbage og lade tankerne falde til ro.

Efter fjerde afsnit begyndte det mentale pres for alvor at kunne mærkes.

– Jeg begyndte simpelthen at blive drænet, forklarer Lucy. 

Da spillet flyttede ind i hovedet

Det var ikke kun selve spillet, der gjorde hende udmattet. Det var også den manglende mulighed for at kunne lægge det fra sig.

Selv i pauserne fortsatte spillet i hendes hoved. Hun gennemgik samtalerne igen og igen og tænkte over, hvad hun havde sagt, og om hun havde begået en fejl.

– Jeg fik ligesom ikke en pause fra spillet.

Samtidig blev relationerne mellem deltagerne mere intense. De var sammen næsten konstant, men kunne aldrig helt sænke paraderne, fordi selv en uskyldig handling kunne blive tolket som et tegn på, at man havde noget at skjule.

Det gjorde det svært at finde den tryghed, Lucy havde brug for.

Hun benyttede sig derfor af programmets psykolog, Thomas, som hun allerede havde talt med inden optagelserne. Først da hun stod midt i spillet, gik det op for hende, hvor stort et kontroltab hun oplevede.

– Jeg tror bare, at det gik op for mig, hvor meget jeg har brug for tillid.

Efterhånden begyndte også dynamikken mellem forræderne at ændre sig.

Da forræderne vendte sig mod hende

Lucy havde fra begyndelsen haft et særligt bånd til Søren Le Schmidt. De havde været forrædere sammen fra starten, og hun oplevede, at de havde noget særligt kørende.

Men da Noah Umur Kanber kom ind i gruppen, ændrede balancen sig.

Mistilliden voksede, og Lucy opdagede sent, at der var blevet lagt en plan, som hun ikke var en del af. Hun kunne mærke, at hendes medforrædere var klar til at ofre hende for selv at komme videre.

Og det gjorde ondt.

– Jeg var faktisk lidt såret, indrømmer Lucy. 

Hun havde ikke mere at give af

For selv om hun rationelt vidste, at det var en del af spillet, blev følelserne svære at holde ude.

– Jeg var skuffet. Det kan jeg ikke løbe fra.

Da Lucy til sidst stod med følelsen af, at hun ikke havde mere at give af, var hun tæt på at blive sendt ud, men en god forsvarstale fik hende reddet på målstregen. 

Det betød også at hun dagen efter stod uden modsvar ved det runde bord, og her var energien også opbrugt. 

Lucy beskriver følelsen som at være "besejret".

Men da hun blev forvist ved det runde bord, var der også en anden følelse. Hun var blevet så påvirket af spillet, at det næsten var en lettelse at blive stemt ud af programmet. 

– Jeg var også ret trist. Det hele var bare blevet for meget, og jeg var bare sådan: Nu er jeg fri, tak, fortæller Lucy, der mest af alt efter forvisningen havde lyst til at give de andre et kram. 

I dag har hun stadig kontakt til flere af deltagerne. Blandt andre Soeren og Michael som hun nåede at knytte sig til undervejs.

Uden for spillet kan relationerne nemlig få lov til at være relationer igen.

– Jeg håber, vi kan lære hinanden at kende uden for spillet. Det tror jeg er meget sundt.

Nu er det musikken der igen fylder i hverdagen, hvor hun netop har lanceret et nyt dansksproget soloprojekt med singlen "Knæler". Derudover arbejder hun også på et album. 

Du kan følge med i "Forræder" hver fredag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.