Ung mand i åben lyserød skjorte står og smiler ved en sø omgivet af grøn natur.
Asger i "Temptation Island"

Asger ville hjem efter Sabrinas exit: "Det var ligegyldigt at være der"

Efter Sabrinas exit i "Temptation Island" mistede Asger sin lyst til at blive i villaen. Men efter en snak med produktionen blev han overtalt til at blive.

Logo Realityportalen RP RPLOGO


I tirsdagens afsnit af "Temptation Island" forlader Sabrina Maribo og Thomas Pedersen programmet. 

Det er til stor ærgerlse for flere i villaen, og især Asger Bergøe bliver påvirket af, at Sabrina ikke længere er i villaen.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Flere gange i onsdagens afsnit kommer han også med kommentarer om, at han lige så godt kan tage hjem, når Sabrina ikke er her. 

Og nu viser det sig, at det faktisk var meget tættere på, end vi ser i programmet. Asger ville nemlig gerne hjem. 

– Jeg følte, at det var ret tomt i villaen uden Sabrina, og at jeg ikke længere havde et formål med at være der, fortæller Asger til Realityportalen. 

Derfor var han i dialog med produktionen om muligheden for at forlade programmet. 

– Jeg snakkede med produktionen om at tage hjem, fordi jeg synes det var ligegyldigt at være der, afslører Asger, der endte med at blive, fordi produktionen fik ham overtalt. 

– Produktionen opfordrede mig til at give det en chance mere og se det som en mulighed for at lære noget om mig selv. De sagde også, at hvis jeg efterfølgende stadig mærkede, at det var helt galt, ville de respektere det og lade mig tage hjem. 

Det var især produktionens støtte, der var skyld i, at Asger endte med at blive, og derfor fortryder han heller ikke, at han blev. 

Han kunne dog godt mærke, at han havde svært ved at være i det. 

– Jeg fortryder egentlig ikke, at jeg blev. Når det så er sagt, kan jeg måske godt fortryde et par ting bagefter. Jeg prøvede nemlig at skabe et nyt formål for mig selv i villaen og se, om jeg kunne presse mig selv til at flirte lidt igen – eller skabe noget mere “drama”, da det jo på en måde var vores opgave derinde. Men det var simpelthen for svært at få mavefornemmelsen med på det, fortæller han afsluttende.