-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
Susan Astani-Kjær efter "Forræder": Forstår bedre syg Christian Kjærs kamp
Efter deltagelsen i "Forræder" har Susan Astani-Kjær fået større indsigt i og respekt for sin mands kamp med parkinsonmedicinens bivirkninger, som indimellem gør ham mistroisk og paranoid.
56-årige Susan Astani-Kjær blev for alvor et kendt ansigt, da hun i 2010 blev kæreste med den danske milliardær Christian Kjær.
Lige nu er speciallægen aktuel i TV 2-programmet "Forræder" og oplevelsen har gjort, at hun har fået mere forståelse for sin mands sygdom.
Det fortæller hun i et interview med TV 2 i Go' morgen Danmark.
Artiklen fortsætter under videoen...
Siden 2019 har 83-årige Christian Kjær levet med Parkinsons sygdom og ifølge Astani-Kjær gør medicinen, at han har fået paranoide og mistroiske tanker.
– Christian plejede at være en bombe af positiv energi. I de første tolv år af vores liv, har jeg aldrig oplevet et eneste tegn på, at han er mistroisk eller mistænkelig, men det er en af forbandelserne ved parkinsonmedicin, at alle pakinsonpatienter udvikler paranoide tanker og bliver mistroiske, og det kan komme ud af det blå, siger hun i interviewet.
Mandens mistroiske tanker har tidligere affødt vrede følelser hos speciallægen, medgiver hun.
Men efter deltagelsen i "Forræder", hvor hun selv har prøvet at mistænkeliggøre alle sine medspillere, har hun fået en anden forståelse for mandens situation.
Artiklen fortsætter under billedet...
– Jeg har før tænkt: tag dig sammen, og hvor kommer de dog fra de negative tanker? Men jeg har fået respekt for, at han ikke kan styre det. Det er en bivirkning ved hans medicin, og det er ubehageligt. For i "Forræder" sidder man med en konstant mavefornemmelse om, at alle lyver op i ens åbne ansigt, siger hun.
Det var en ubehagelig setting at være i for Susan, som anerkender, at det trods alt kun var midlertidigt for hendes vedkommende.
– Hvis han går med de negative tanker hele tiden. Jeg er hans elskede kone, og det er mig, han har lagt hele sin tillid til. Det må være enormt ubehageligt, og det har jeg fået respekten for. Jeg bliver ikke så sur mere, når han kommer med sine negative bemærkninger, tilføjer hun.
Sammen hele tiden
Christian Kjær bor i en beskyttet plejebolig nord for København. Alligevel er parret sammen hele tiden, har de tidligere fortalt til HER&NU.
– Vi forbereder os. Vi ved, hvilken vej Parkinsons sygdom går. Vi har mange huse rundt omkring i verden, så vi vil også gerne have lidt tryghed herhjemme. Vi er der sammen, og vi rejser sammen, fortalte hun dengang.
Du kan se hele interviewet med Susan Astani-Kjær i Go' morgen Danmark lige her.