Oplever du muskelsmerter? Sådan afhjælper du dem
Næsten alle har haft muskelsmerter på et eller andet tidspunkt, og de kan være et vigtigt advarselssignal om, at noget er galt. Men nogle gange kan de også leve deres eget liv, uden at vi forstår hvorfor. Muskelsmerter er en tilstand, der især rammer midaldrende kvinder, men for langt de fleste er der hjælp at hente.
At vi får ømme muskler efter træning eller et hold i ryggen er forståeligt.
Det samme gælder, hvis vi har influenza, eller hvis vi har været stressede og anspændte i en periode. Men nogle gange kan man få ondt uden rigtig at forstå, hvad smerterne skyldes.
– Det kan være svært at skelne, hvor smerten kommer fra. Den kan komme fra et led eller en ledkapsel, en muskel eller nogle gange fra nervesystemet.
Vi kalder denne type smerte for muskuloskeletal smerte, siger Maria Larsson, professor, fysioterapeut og en af de ansvarlige for forskningsplatformen Remusc om muskuloskeletal sundhed.
Andre almindelige navne for smerter i musklerne er myalgi og fibromyalgi. Her sidder smerten mere udpræget i bløddele eller bindevæv.
– I dag taler vi almindeligvis om udbredt, generaliseret smerte, som fibromyalgi hører under, siger Maria Larsson.
Ved udbredt, generaliseret smerte kan selve smertereguleringen være ændret, og den fungerer så ikke længere, som den skal. Ting, der normalt ikke gør ondt, kan blive smertefulde, for eksempel kan et let tryk gøre ondt, og man kan få ømme områder på hele kroppen.
Smerten er ikke et symptom på en skade eller sygdom, smerten er en sygdom i sig selv. Af dem, der rammes, er størstedelen kvinder.
– Men vi ved også, at flere kvinder søger hjælp for denne type smerte. Der kan være et mørketal hos mænd.
Bryd smerten
Annonce
Muskelsmerter er også almindelige i overgangsalderen, hvilket kan skyldes hormonelle forandringer. Østrogen har nemlig en antiinflammatorisk effekt, og når østrogenniveauet falder, kan det føre til betændelse og smerter.
– Også når det gælder ondt i skuldre og nakke, ser det ud til, at kvinder rammes oftere end mænd. Men mænd har oftere ondt i lænden end kvinder, siger Maria Larsson.
Omkring 80 procent har på et eller andet tidspunkt haft ondt netop i skuldre, nakke eller ryg.
– Smerten er for det meste forbigående, og de fleste slipper af med den inden for en måned. Smerter fra muskler og led er sjældent farlige, men hvis de ikke går over efter et par uger, bør man søge hjælp hos en fysioterapeut. Man skal ikke gå rundt og have ondt, siger Maria Larsson.
I dag kan man i de fleste tilfælde søge hjælp direkte hos en fysioterapeut.
– De er dygtige til at finde ud af, hvor smerten kommer fra. Skulle de finde noget mistænkeligt, sender de dig videre til lægen.
At søge hjælp for smerter, der ikke forsvinder, er vigtigt af flere grunde.
– Det er godt at bryde smerten med det samme, man skal ikke være sej og bide tænderne sammen. Får man et hold i ryggen, kan man tage smertestillende i et par dage. Det er vigtigt for at kunne holde sig i bevægelse, siger Maria Larsson.
Hun mener ikke, at man skal lægge sig ned og vente på, at det går over. At være aktiv er i de fleste tilfælde den bedste kur mod smerterne.
Undgår man aktivitet, kan det i sidste ende føre til bevægelsesangst, hvor man undgår visse bevægelser af frygt for, at det skal gøre ondt. Det kan også være rart at vide, at den smerte, man kan mærke ved bevægelse, sjældent er farlig.
Annonce
– At holde sig i gang kan også forebygge smerter. Desuden ældes kroppen med årene. Især som midaldrende kan det være godt at opbygge muskler og knogler.
– En fysioterapeut kan guide dig til at styrke det, der er svagt hos dig.
Sådan lindrer du smerterne
Smerter plejer for det meste at klinge af af sig selv inden for en uges tid.
– Hvis man har smerter, for eksempel efter et hold i ryggen, plejer smerten at aftage gradvist. Hvis smerten i stedet forværres, ikke bliver bedre efter et par uger, eller hvis den påvirker hverdagen meget, bør man søge hjælp hos en fysioterapeut eller sin læge, siger Björn Stridh, speciallæge i almen medicin.
Undgå fejlbelastning
Han anbefaler, at man i første omgang opsøger en fysioterapeut ved muskelsmerter. – Det er også godt at komme i gang med at bevæge sig tidligt, selvom det gør lidt ondt, siger han.
Man kan prøve egenbehandling, hvis man for eksempel har ondt i et knæ eller i hoften.
– Egenbehandling med smertestillende håndkøbsmedicin i de doser, der er angivet på pakken, kan være en mulighed. Mange tager lidt for lidt smertestillende i starten. Smertelindring kan hjælpe med at undgå, at kroppen fejlbelastes, hvilket ellers risikerer at skabe nye problemer, siger Björn Stridh.
En anden grund til, at man ikke skal have ondt unødigt, er, at en akut smerte, for eksempel en forstuvning eller en skade, kan blive kronisk.
Annonce
– Har man f.eks. beskadiget en skulder og fortsat har ondt, er der risiko for, at smerten breder sig, eller at man udvikler andre smertetilstande. Ved behov kan man tage håndkøbsmedicin som Panodil og Ipren i kombination i en kortere periode.
Derimod bør man undgå at kombinere flere antiinflammatoriske lægemidler, som Ipren og Treo, da de har samme type virkning, og det øger risikoen for mavebivirkninger, siger han.
Nervesystemet kan begynde at vedligeholde smerten selv, og en forstuvet fod, der er helet for længe siden, kan fortsætte med at gøre ondt. Fænomenet kaldes sensibilisering.
Hvis man ikke gradvist får det bedre i løbet af to-tre uger, bør man drøfte sit problem med en fysioterapeut eller læge.
Andre årsager
Björn Stridh siger, at smerten nogle gange kan have en anden bagvedliggende årsag. I så fald skal man henvende sig til sin læge.
– Visse lægemidler, som statiner mod forhøjet kolesterol, kan give muskelsmerter. Så plejer man at skulle starte og stoppe med medicinen et par gange for at se, om det er den, der er årsagen, siger han.
ACE-hæmmere mod forhøjet blodtryk er et andet lægemiddel, der kan give smerter i musklerne.
– Muskelsmerter kan også være forårsaget af andre sygdomme som diabetes, for lavt stofskifte og D-vitaminmangel. Hvis man ikke kan finde en forklaring, kan det være en god idé at få smerterne udredt, siger Björn Stridh.
Røde flag
Annonce
Der er dog nogle røde flag ved smerter, som man skal være opmærksom på. De kan nemlig afsløre, at smerten kan have en mere alvorlig årsag.
– Typiske røde flag er ekstrem træthed, vægttab, følelsesløshed, feber, langvarig hoste og tidligere kræftsygdom i kombination med smerter, siger Maria Larsson.
Et andet rødt flag er en udstrålende smerte i benet sammen med besvær med at tisse. Det kan dreje sig om en nervesmerte, som skal lettes med det samme.
– Ved disse røde flag skal man altid søge hjælp. Også inflammatoriske sygdomme som gigt kan give smerter sammen med røde, hævede led.
– Men så har smerten en anden årsag. Den kommer ikke fra en skade, men fra en betændelse i leddene, siger Maria Larsson.
