Anders Thimm er lige nu aktuel i det populære realityprogram "Temptation Island", hvor singler er rejst til Thailand for at friste de i forvejen etablerede par.
Den 37-årige realitydeltager havde dog næppe forestillet sig, at hans indtjekning i programmet skulle blive så kaotisk, som den endte med at blive.
Allerede inden check-in faldt Anders i snak med en anden deltager, som viste sig at være fra samme by som ham.
– Inden jeg checker ind, så møder jeg en fra Aalborg, som er fra samme by, så det bliver fuldstændig vanvittigt, fortæller Anders til Realityportalen til premieren på "Temptation Island".
Mikkel og Anders havde intet kendskab til hinanden i forvejen, men kemien var god allerede fra begyndelsen. Og ventetiden inden de måtte checke ind, blev også meget længere end forventet.
Masser af alkohol i ventetiden
Planen var egentlig, at Mikkel og Anders skulle være checket ind til et poolparty. Men på grund af et voldsomt stormvejr blev planerne ændret.
Inden da havde Anders og hans nye bekendtskab allerede tilbragt otte timer i en bus.
– Vi sad otte timer i bus, inden vi skulle checke ind. Og så havde vi en fornemmelse af, at vi ret hurtigt skulle ind i villaen, men der gik mange timer, fordi der kom et stormvejr, så alle måtte evakueres, fordi det blæste og regnede.
Annonce
Ventetiden blev kombineret med alkohol, og det fik de to mænd til at skrue forventningerne gevaldigt i vejret.
– Så vi sad og drak i mange timer, og vi nåede bare at geare hinanden helt op. Vi skal bare ind og knalde og gå fuldstændig amok.
På det tidspunkt havde Anders nærmest fået den opfattelse, at han var på vej ind i til et andet program.
– Vi troede, at det var Paradise Hotel, at vi skulle ind til. Men det var folk, der havde kæreste på, fortæller Anders.
Anders Thimm og MikkelFoto: Klaus Bo Christensen
Fandt hurtigt sine typer
Selvom Anders Thimm var klar til at give den gas, fandt han hurtigt ud af, at ikke alle deltagerne var hans typer. Der var dog særligt to personer, som han kom godt ud af det med.
– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de to, jeg havde det bedst med, det var Mikkel og Asger, fortæller Anders og fortsætter:
– Jeg var ret isoleret for mig selv, fordi jeg besluttede mig ret hurtigt for, at det var ikke mine typer. Når der er nogen, jeg ikke kan lide, så kan jeg desværre ikke skjule det. Det er ret tydeligt at se på mig.
For Anders var formålet med deltagelsen heller ikke nødvendigvis at få en masse nye venner. Han havde en helt anden mission, da han checkede ind på "Temptation Island".
– Jeg var ikke kommet for at lave venner. Jeg var kommet for at lave damer, fortæller Anders med et glimt i øjet.