Timm Vladimir aktuel i ”Middag på Michelin- restauranterne”
Timm Vladimir

Efter Bagedysten: Timm Vladimir bliver vært på nyt underholdningsprogram

Timm Vladimir er klar til at kaste sig over et nyt underholdningsprogram.

logo herognu HER&NU HN

Tim Vladimir kan lige nu opleves som vært på "Den store bagedyst", men det bliver hans sidste sæson. Det betyder dog ikke, at han er færdig med at lave tv, for rundt om hjørnet venter et nyt underholdningsprogram. 

I "Vis mig dit køleskab" bliver Timm Vladimir og seerne inviteret indenfor hos en række kendte danskere, hvor indholdet på de kendtes køleskabshylder danner udgangspunkt for samtaler, overraskelser og ikke mindst madlavning.

 Artiklen fortsætter under videoen. 

I hvert afsnit tryller Vladimir to retter frem med afsæt i det, der allerede ligger i køleskabet, og samtidig får seerne konkrete idéer til at bruge deres råvarer bedre og mindske madspild.

– Jeg elsker idéen om, at noget så hverdagsagtigt som et køleskab kan åbne for både gode historier og nye smagsoplevelser. Vi kommer helt tæt på de kendte danskere, men vi vil også vise, hvor meget man faktisk kan få ud af de råvarer, man allerede har derhjemme. Det bliver sjovt, personligt og forhåbentlig fuldt af inspiration, siger Timm Vladimir i en pressemeddelelse. 

Optagelserne til "Vis mig dit køleskab" er netop startet, og programmet har allerede kørt med stor succes i en svensk tv. Programmet vandt for nyligt prisen for årets livsstilprogram ved den svenske tv-prisuddeling Kristallen 2026. 

Vis mig dit køleskab produceres af Laud People for Warner Bros. Discovery og får premiere på Kanal 5 og HBO Max i starten af 2027.