Kvinde i sofa med drømmefanger og lille indsat foto af to personer med drinks
Maise med sin nye kæreste Malthe

Siden "Nybyggerne"-sejr: Har fået ny kæreste

Maisemarie Roselina Gaardsoe Sperling deler, at hun har fået en ny kæreste, der snart flytter ind. 

logo herognu HER&NU HN

Maisemarie Roselina Gaardsoe Sperling, der er bedre kendt som Maise og som vinder af "Nybyggerne" 2025, bor fortsat i grønt hus i Holstebro. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Hun bor der dog alene, efter hun og Simon slog op. I dag er Simon flyttet tilbage til Helsingør, hvor parret boede før TV 2-programmet. 

Men siden bruddet er kærligheden blomstret igen hos Maise, det afslører hun til TV 2

Maises nye kæreste forventer at flytte ind i grønt hus til oktober. 

– Der skal han i hvert fald ud af sin egen lejlighed, så regner vi med, at han flytter ind her, fortæller Maise Roselina Gaardsøe Sperling til mediet. 

Artiklen fortsætter under billedet.

To unge voksne smiler ved et bord med drinks på en indendørs café.
Maise med sin nye kæreste Malthe

Til HER&NU fortæller Maise, hvem den heldige er. 

– Han hedder Malthe Degn og er en skøn midtjyde med benene solidt plantet på jorden. Han er en god blanding af håndværker, landmand og arbejder nu som teamleder i en vindmølleproduktion. Han kommer fra Brande, er fuld af god energi, humor og omsorgsfuld, fortæller Maise glad. 

Maise fortæller yderligere, at de har mødt hinanden via Instagram. 

– Han skrev til mig, at jeg havde et sødt smil, og så mødtes vi og gik en tur, og så har vi været sammen hver dag lige siden. 

I dag mandag den 14. september er der premiere på en ny sæson "Nybyggerne" på TV 2 klokken 20.00 og TV 2 Play.