Josefine og Lasse står smilende foran et rødt murstenshus med carport.
Rødt hus i "Nybyggerne": Josefine og Lasse

Nyt "Nybyggerne"-par har sjov historie med huset

En overraskende detalje går hurtigt op for parret, da de får nøglerne til rødt hus.

logo herognu HER&NU HN

Allerede i traileren til den nye sæson af "Nybyggerne", som har premiere i dag, står det klart, at det ene af parrene har et særligt forhold til lige netop deres hus.

Josefine og Lasse er nemlig nødt til at lave et opkald til en ganske særlig person, da de får nøglerne til rødt hus.

Artiklen fortsætter efter videoen.

– Hej moster. Jeg sidder lige her sammen med Lasse, vi skal renovere jeres gamle hus, lyder det fra Josefine.

I et opslag på Instagram viser hun også nøglerne og huset frem og skriver, at det er hendes yndlingshus. 

Når det er muligt, at Josefine og Lasses hus tidligere har været ejet af Josefines moster, så skyldes det en af de mange ændringer i den nye sæson af programmet.

I denne sæson er det nemlig ikke nybyggede huse til trods for titlen "Nybyggerne". Det er gamle huse, der bliver renoveret, hvorimod det tidligere har været fire ens nybyggede huse.

I år er der tale om fire parcelhuse fra 1969 på 145 kvadratmeter. Husene ligger helt centralt i Herning og har tidligere fungeret som lægeboliger.