-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
Christina drømte om en stor familie: Sådan var mødet med Frederiks familie
Få dage efter brylluppet med Frederik stod Christina midt i en familiefest med 90 mennesker. Det passede den nygifte godt, for hun havde længe drømt om at blive en del af en stor familie.
Frederik fra ”Gift ved første blik” er vokset op i en søskendeflok på ni. I podcasten ”Grebet af GVFB” fortæller han om sin store familie og sin opvækst.
– Vi har allesammen samme mor, men vi har ikke samme far. Der er tre forskellige fædre til os, og min mor har altid gerne villet have mange børn. Hun fik sit første barn, da hun var 17 eller 18 år gammel. Så hun har været tidligt i gang, fortæller Frederik.
Artiklen fortsætter under videoen.
Der er hele 20 år mellem den ældste og den yngste af søskendeflokken.
– Da de mindste blev født, var der nogle af os, der var flyttet hjemmefra.
Selvom søskendeflokken har tre forskellige fædre, beskriver Frederik forholdet til sine søskende som tæt, selvom de også løber ind i konflikter.
Der var ikke råd til de store ferier, da Frederik var barn. Til gengæld var der én tur, han særligt så frem til hver sommer.
– Højdepunktet hver sommer var, når vi tog til København for at besøge min søster.
En utraditionel måde at møde svigerfamilien
Blot få dage efter at parret havde sagt ja til hinanden, skulle Christina med til konfirmation hos Frederiks familie. Her var omkring 90 gæster samlet.
– Det var en lidt anden måde at møde familien på. Normalt bliver man stille og roligt introduceret til sin svigerfamilie, fortæller Christina.
Det passede dog Christina fint, at hun ikke var centrum for dagen.
– Nu var det ikke mig, det handlede om. Nu kunne jeg komme som gæst.
Med så mange mennesker samlet var det dog begrænset, hvor meget hun nåede at lære familien at kende den dag.
Til gengæld gav konfirmationen Christina mulighed for at se Frederik i en anden social sammenhæng. Det var nemlig første gang, de optrådte som par blandt familie og venner.
– Jeg synes egentlig, det er meget rart, for jeg synes, det fortæller meget om et menneske, hvordan de agerer i sociale sammenhænge.
Havde sagt det inden
Christina lagde hurtigt mærke til, at Frederik var den familiemand, hun havde håbet på.
Hans sociale netværk er primært i familien. Christina fortæller, at det er usædvanligt, at man har otte søskende.
Men den store familie skræmte hende ikke væk.
– De er jo smadder søde alle sammen. Så det er egentlig bare rigtig hyggeligt. Jeg havde sagt inden vi blev matchet, at jeg ville elske at komme ind i en stor familie.
Hendes egen familie er nemlig relativt lille, og hun er ikke vokset op med traditionen for at samle hele familien til jul.
– Så vi har aldrig rigtig været så mange. Jeg ville elske, at man kommer til en jul, og det bare vælter ind med mennesker, og det hele er totalt kaos, og onklen ovre i hjørnet måske er lidt for fuld, men alt er bare kærlighed alligevel. Så det er sindssygt hyggeligt.
Derfor blev mødet med Frederiks familie også på mange måder en opfyldelse af et ønske, hun allerede havde haft inden programmet.