Kong Frederik i Royal Run-jakke hilser på publikum ved løb i Aarhus.
Kong Frederik til Royal Run i Aarhus i 2024

Royal Run 2027: Se alle værtsbyer her

Listen med værtsbyer til Royal Run i 2027 er fuldendt. Her kan du løbe med på 2. pinsedag. 

logo herognu HER&NU HN

I løbet af ugen er værtsbyerne til Royal Run så småt blevet afsløret. 

Med Silkeborg, Thisted, Vordingborg og Haderslev på listen, er den sidste by nu offentliggjort. København/Frederiksberg er nemlig traditionen tro den sidste by på listen. 

Artiklen fortsætter under videoen.

– Når tilmeldingen til Royal Run ’27 åbner den 30. september kl. 10.00, bliver der plads til i alt 102.500 deltagere, skriver Royal Run i en pressemeddelse. 

Det fordeler sig på følgende måde: 

Thisted: 10.000

Silkeborg: 17.500

Haderslev: 15.000

Vordingborg: 10.000

København/Frederiksberg: 50.000 

Distancerne vil som altid være one mile, fem kilometer og ti kilometer. 

Og traditionerne bliver der altså holdt fast i med  København/Frederiksberg som den sidste værtsby på listen.

– Traditionen tro byder København/Frederiksberg velkommen til Royal Run! Vi glæder os til, at KBH/FRB for niende gang i træk lægger gader og stræder til Royal Run, og vi kan næsten ikke vente med at opleve den magiske atmosfære, der fylder hovedstaden, når vi løber og går sammen 2. pinsedag, 17. maj 2027, står der i Royal Runs Instagram-opslag.

Hvor og hvornår de kongelige løber med, er endnu ikke offentliggjort.