Maria Kronholm og Michael 'Skatter' Sommer poserer foran pressevæg ved Reality Awards 2020.
Maria Kronholm og Michael "Skatter" Sommer.

Efter stort tab: Maria Kronholm akut indlagt

Fredag blev sorgen til frygt, da Maria havde "alarmerende" symptomer, og lægerne frygtede, hun havde fået en blodprop.

logo herognu HER&NU HN

Tidligere på ugen blev Maria Kronholm og Michael Sommer ramt af en dyb sorg, da de mistede deres datter, som pludselig kom til verden alt for tidligt.

Men det store tab blev ikke det eneste, parret skulle fokusere på, for fredag måtte Maria igen en tur på hospitalet.

Her blev hun hentet af en ambulance, da hendes symptomer var "alarmerende".

Artiklen fortsætter under videoen...

Det fortæller hun om i et opslag på sin Instagram.

– Lørdag var min "graviditets-ugedag". Ugedagen de fleste gravide ser frem til: Hvor baby’s næste udvikling starter. Og om en uge, ville jeg gå ind i 5. måned. Alt det vidste jeg ville blive hårdt at bearbejde i dag. Men det blev desværre toppet med en akut indlæggelse og kørsel til akutafdelingen af ambulancen, indleder hun opslaget og fortsætter:

– Samme rute, jeg havde kørt med intense veer tirsdag, inden vandet gik i lyskrydset før Holbæk Sygehus. Så ikke ligefrem det bedste sted for min psyke lige nu, men det bedste for mit fysiske helbred.

Marias infektionstal er høje, men lægerne ved endnu ikke, hvad der er galt.

– Efter første røntgen og symptomer frygtede de en blodprop i lungerne. Og min sorg blev til frygt, indtil det gudskelov blev afkræftet ved den anden røntgen.

Maria håber på, at hun allerede i dag kan komme hjem til manden Michael og deres toårige datter Malia.

– Jeg savner Michael og Malia uendeligt. Om de finder en sammenhæng til Maise og den tidlige fødsel, eller ser det som et resultat af forløbet, vil tiden vise.

Du kan selv se opslaget herunder: