Kjeld og Pallas

Kjeld fra "Hotel Romantik" viser ny kæreste frem

Kjeld var med i første sæson af "Hotel Romantik". Nu har han fundet kærligheden. 

logo herognu HER&NU HN

Fredag eftermiddag er flere af deltagerne fra sæson 1 og 2 af "Hotel Romantik" samlet til fest på Bakken. 

En af de deltagere, der er mødt op, er Kjeld fra sæson 1, og han havde taget en ledsager med, men det var ikke hvem som helst. Det er nemlig Kjelds nye kæreste. Det fortalte han til HER&NU. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

– Udsendelsen førte jo til, at jeg fik en kæreste. Jeg var med i P1 en morgenudsendelse klokken otte, og det hørte du, siger Kjeld og kigger på sin kærlighed Pallas Rockeweg. 

– Pallas ville gerne tale med mig om udsendelse, fordi vi havde oplevet noget af det samme, og så faldt vi i hak med det samme. Det tog nogle måneder, inden vi snakkede om det emne, som det drejede sig om, for der var alt muligt andet. Det var sådan set fremtiden, der var spændende og ikke så meget min fortid, tilføjer Kjeld. 

Parret har været sammen i 13 måneder nu. 

– Der var god kemi helt fra starten af. Vi er færdes i de samme kredse som unge, vi har kendt de samme mennesker, men vi har bare aldrig mødt hinanden, fortæller Pallas. 

Parret bor på nuværende tidspunkt hver for sig, men de ses hele tiden og bor en times kørsel fra hinanden. 

– Det er som at vinde i Lotto, fortæller Kjeld glad.