Loppemarkedsæson: Kom med indenfor hos 2 samlere, der virkelig har gjort sig nogle gode fund
Loppesæsonen er lige på trapperne, og det giver mulighed for forsætte eller måske påbegynde jagten efter det helt særlige fund, der gør dig glad. For Tia Borgsmidt og Line Hougaard Hansen er det fisk og fine krukker, som de har kastet dereskærlighed på.
Frederiksbergs flotteste fisk
Jeg er født i fiskens tegn og fik et armbånd i dåbsgave med en charm med fisk.
Siden begyndte jeg og min veninde, der også er født i fiskens tegn, at finde ting til hinanden med fisk. Det greb om sig, og min mor og andre veninder begyndte også at komme med fisk til mig.
Jeg kan heller ikke selv lade være med selv at kigge efter noget med fisk, når jeg går på loppemarked eller i genbrugsbutikker.
Jeg har især købt mange ting med fisk til borddækningen. Jeg synes, det er skønt at invitere på det kolde fiskebord og gå all in med tallerkener, fade, skåle og glasasietter formet som fisk. Men jeg kan også godt lide at lave små samlinger, f.eks. flere fisk i forskellige former på en hylde, et chatol eller i vindueskarmen.
Jeg har slet ikke tal på alle mine fisk, de popper jo overalt herhjemme: i køkkenskabene, i vitrineskabet og ja faktisk overalt. Jeg er dog blevet mere kræsen med alderen, og det er ikke hvad som helst med fisk, der får lov at komme i mit net.
Faktisk tænker jeg, at det snart skal stoppe, inden vores hjem forvandler sig til et akvarium, og jeg bliver den skøre fiskedame.
Krukket kærlighed
Det var en helt særlig følelse, da Line Hougaard Hansen for 7 år siden fandt sin første Liva Weel-krukke, og det kickstartede hendes samling af de pastel- farvede vintage glaskrukker.
Jeg startede med at samle på krukkerne, da jeg faldt over en i et reol-loppemarked til ingen penge. Jeg købte krukken uden at være helt sikker på, hvad jeg havde fundet, men da jeg kom hjem, fandt jeg ud at, at min fornemmelse var rigtig – det var en Liva Weel-krukke.
I min søgen på mere viden omkring krukkerne, blev jeg fuldstændigt forelsket i dem og deres historie.
Jeg har nok altid haft en pynte-prinsesse gemt i mig, og pastel- farverne taler virkelig til mig. Jeg synes, de er så smukke hver for sig, men endnu smukkere i flok.
Det er helt fortryllende, når de s tår i skabet side om side og leder tankerne hen på, hvilken historie de kunne fortælle, hvis de kunne tale. Tænk hvor mange kvinder, der har løftet låget på disse krukker. De ældste er næsten 100 år gamle.
Sidst jeg talte dem, var der 68. Jeg har ikke én favorit, men flere. De to store (lyserød og lyseblå) er ret sjældne, så dem er jeg særligt glad for. Krukkerne med prikker er også sjældne og svære at finde, så de er også blandt favoritterne.
Kriteriet for at blive i samlingen er, at det helst skal være en, jeg ikke har i forvejen, og at krukken har en knop på låget og spejl inde i låget.