Lina Rafn

Lina Rafn om at blive 50 år: Det føles, som noget jeg digter

Lina Rafn føler sig ikke som en på 50 år, som hun netop er blevet. 

logo herognu HER&NU HN

Lina Rafn blev 50 den 12. august, og selvom det er stort at fylde rundt, så fejrede Infernal sangerinden det ikke. 

– Jeg tog fri, sov længe, blev hjemme, læste lidt i en bog, jeg nåede at ligge lidt i solen, og så tog jeg noget pænt tøj på og gik ud og spiste med min kæreste, min mor og en god veninde, og det var det, fortæller hun torsdag til ELLE event. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

At være blevet et halvt århundrede fylder ikke det store hos Lina. 

– Jeg tænker ikke over det, men når folk spørger, hvor gammel jeg er, og jeg siger 50, så tænker jeg, det er løgn, og at det er noget, jeg digter. Det kan jo ikke være rigtigt. Jeg føles ikke som en 50-årig i min krop, tror jeg, men det kan tidsnok komme. Men indtil videre kører det hele, og maskinen virker. 

Lina Rafn lægger heller ikke skjul på, at hun får hjælp til at holde sig ung og smuk. 

– Jeg gør alt muligt. Jeg får en ansigtsbehandling i hvet fald hver femte uge, jeg får for eksempel noget ultralyd, der får ansigtet til at se mere ungdommeligt ud, og så er jeg bare vildt god til at lægge make-up. Det hele handler om at bruge det rigtigt, for det er en kombination, der skal til, deler Lina.