Palle Richard Laursen smiler i farverig skjorte foran vindue og blomster i stuen.
Palle Richard Laursen var én af de modige singler, som deltog i anden sæson af "Hotel Romantik".

Efter "Hotel Romantik": Palle har taget stor beslutning

Efter "Hotel Romantik" har Palle valgt at rive teltpløkkerne op og flytte fra Østerbro til Frederikshavn for at være tættere på familien. 

logo herognu HER&NU HN

Sommeren har for 76-årige Palle Richard Laursen stået i familiens tegn. Han har suget til sig af solskin og kærlighed i et kolonihavehus i Kæret i Frederikshavn, som han i maj har erhvervet med sin søn, Thomas. 

Tiden med sønnen, svigerdatteren, børnebørn og bonusbørnebørn har været kærkommen for "Hotel Romantik"-deltageren, som har taget en stor beslutning. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Snart sætter han sin lejlighed på Østerbro til salg for netop at komme tættere på familien. 

– Det har været en kæmpefornøjelse, og lige hvad jeg havde brug for efter en meget turbulent tid med "Hotel Romantik". Da min søn ringede og sagde: "Jeg har huset", så sagde jeg, at det skulle han bare købe. Da jeg så det, følte jeg mig straks hjemme i Frederikshavn, siger Palle, som også har fundet en permanent bolig i det jyske, han kan se sig selv i. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Gruppe mennesker står og smiler foran tæt grøn hæk i en have
Palle nyder sommeren med sønnen Thomas, 50, svigerdatteren Pia, 43, samt sine to børnebørn og to bonusbørnebørn.

– Jeg havde ikke bestemt mig hundrede procent for, om jeg ville flytte derop, men det har jeg nu. Jeg flytter derop for at være sammen med mine børn og børnebørn. Jeg har jo ikke noget tilbage i København, og jeg har nydt hvert et sekund i den hytte, siger Palle til HER&NU, som flytter i januar eller februar. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Palle Richard Laursen smiler, mens han pakker ud af en ROVERKØB senior flyttekasse i en lys stue.
For Palle er tiden helt rigtig til at flytte tættere på sine kære. – Nu har jeg passet på dem. Nu skal de passe lidt på mig, for jeg er ved at blive gammel. Der er kommet nogle skavanker, og jeg har så skøn en familie, som elsker mig højt, siger Palle.

En livsændrende beslutning

Foruden en flytning i pipeline har Palle også taget en anden livsændrende beslutning. 

At se sig selv på tv har nemlig gjort Palle klogere på sig selv, og nu vil han gerne udredes for ADHD i en alder af 76. 

– Jeg har valgt det, for nu har jeg fået fortalt mange gange, at jeg snakker som en vandfald og skifter emne hele tiden. Selv min læge har sagt, at jeg skulle få en henvisning. Det har jeg fået nu, siger Palle. Han tilføjer: 

Artiklen fortsætter under billedet...

Mørkt A-formet sommerhus med terrasse og parasol på stor græsplæne
Kolonihaven har fået tilnavnet "hytten" opkaldt efter hytten i "Hotel Romantik". – Det er en kærlig hilsen til den skønne rejse, jeg har været på, siger Palle.

– Da jeg var nede at optage "Hotel Romantik" mærkede jeg, hvordan jeg har svært ved at blive i situationer i længere tid ad gangen. Jeg skifter fokus, og når jeg ser programmet i dag, kan jeg godt se, at jeg skifter emne ofte, griner han. 

Det var først for 12 år siden, at han blev bevidst om, at der var noget, som hed ADHD, da en af Palles tætte fik diagnosen. 

– Jeg har aldrig tænkt over det. Da jeg var barn, var der ikke noget, der hed ADHD. Jeg har alle symptomer, men jeg har bare ikke ville erkende det. Nu har jeg gransket i det, og jeg har talt med min søn og svigerdatter om det. Hvis en lille pille kan gøre det, så er det jo fint, siger Palle. 

Kærlighed over broen

I dag er Palle stadig single. Efter "Hotel Romantik" har han nemlig haft brug for at fokusere på sig selv, helbredet og sin familie. 

– Jeg har ikke kunnet rumme at date efter "Hotel Romantik". Al den opmærksomhed der har været. Så har jeg også nogle skavanker med ryggen, mit knæ og nu også en udredning i sigte, fortæller Palle, som skal have et nyt knæ.

Han er dog stadig åben for kærligheden, som måske viser sig at være på den anden side af broen. 

– "Hotel Romantik" har åbnet op for mine tårekanaler, åbnet op for mit traume og accepten af det. Men jeg har stadig frygten for at miste – også når det kommer til kærligheden. Men nu har jeg indkredset min søgning på kærligheden til Nordjylland, griner Palle.