Simon i et rodet autoværksted med en gammel bil og retro værkstedsindretning.
Skuespil og biler er to vidt forskellige verdener for Simon, og netop derfor finder han ro i værkstedet. – På teatret er alt følelser og timing. Herude er der et rusthul, og når jeg har svejset en ny plade i, så er der ikke rust mere. Jeg kan godt lide, at det er mere firkantet.

Simon Stenspil har 19 biler: Fuld fart frem

Tæt på Simon Stenspils hjem står hans gamle biler side om side mellem reservedele, værktøj og projekter, der hele tiden udvikler sig

logo herognu HER&NU HN

De fleste kender Simon Stenspil fra serier som ”Badehotellet”, ”Dicte” og ”Tinka” eller som vinderen af ”Vild med dans” i 2018. Men et kvarters kørsel fra hjemmet i Fløng er det noget helt andet, der fylder.

Her står gamle biler tæt side om side mellem reservedele, værktøj og projekter, der hele tiden udvikler sig. Simon går fra bil til bil med olie på fingrene, mens endnu et projekt ofte allerede er begyndt, før det forrige helt er afsluttet.

– Jeg har i hvert fald 19 biler. Jeg har nok også flere, men jeg plejer at sige 19, griner han.

Artiklen fortsætter under videoen:

For 42-årige Simon handler fascinationen ikke om blankpolerede luksusbiler eller perfekte samleobjekter. Han elsker ridserne, bulerne og historierne.

– Jeg elsker, at man kan se, bilen har levet. Jeg har ikke behov for, at den skal stå som ny. Og børnene må også gerne sætte deres spor.

– Jeg gider ikke have en bil, som mine børn ikke må pille ved. Kommer der en bule, så kan vi huske: ”Nå ja, det var dengang, jeg bakkede ind i en pæl i Frankrig.” Så bliver det jo en historie i stedet.

Han og skuespillerhustruen, Anna Stokholm, 38, bor i et familiekollektiv i hans barndomshjem i Fløng sammen med børnene Ziggy Bob på fire år og Lula Lotus på to. I kollektivet bor også hans egne forældre samt Annas bror og hans kæreste.

Artiklen fortsætter under billedet:

Simon og hans hustru, Anna, der selv kommer fra en
familie af bil-entusiaster, prioriterer familielivet og
oplevelser højt. – Vi elsker virkelig at trille på roadtrips i vores folkevogne, fortæller Simon.
Simon og hans hustru, Anna, der selv kommer fra en familie af bil-entusiaster, prioriterer familielivet og oplevelser højt. – Vi elsker virkelig at trille på roadtrips i vores folkevogne, fortæller Simon.

Familielivet flyder naturligt sammen med de gamle biler og de mange projekter. Familien tager ofte på ture i en af deres gamle campere, og Ziggy er allerede begyndt at skrue med ude i værkstedet.

– Ud over at det er min hobby og mine drømme, så er det jo også blevet min families, og vi udlever dem sammen.

Benzin i blodet

Kærligheden til biler begyndte tidligt. Simons far er maskinmester, og i barndomshjemmet blev tingene ikke bare købt færdige.

– Vi har altid lavet alting selv. Også bilerne.

Artiklen fortsætter under billedet:

Smilende Simon i arbejdstøj bærer metalboks og kabel foran rød træbygning i solskin
Simon lærer stadig nye ting, når han skruer på biler. – YouTube er jo det største nørde-niche-tv, du overhovedet kan finde, og jeg har da også en drøm om selv at starte en kanal her fra mit værksted en dag.

Selv købte Simon sine første biler som 14-årig, og siden er samlingen vokset år for år. Skuespilleren trives bedst, når der er noget at skrue i, fikse eller finde løsninger på.

– Jeg keder mig utrolig meget, når jeg sidder i en nyere bil. Det føles, som om jeg visner indvendigt. Jeg føler mig meget mere tilpas i noget gammelt. Jeg får et kick af at lave ting, der på forhånd er umulige at vide, om de kan lykkes.

Fra lørdag var han aktuel med bilprogrammet ”Speeder” på TV 3, der er vokset direkte ud af hans egen passion for veteranbiler, motorer og skæve projekter. For det er ikke bare et program, Simon er vært på. Det er hans eget projekt helt fra bunden.

– Jeg drømte om at lave noget om biler, fordi det er min hobby og min passion. Og så ville jeg gerne vise, at man godt kan kaste sig ud i det uden et kæmpe budget.

Artiklen fortsætter under billedet:

Simon kigger ud ad sidevinduet på en slidt turkis-hvid varevogn foran en trævæg
Selvom det har været benhårdt arbejde at skabe bilprogrammet, håber Simon allerede på flere sæsoner. – Der er så mange skøre projekter og biler, jeg stadig drømmer om at kaste mig over.

Projektet er blevet til gennem Simons egne idéer, masser af frivilligt arbejde og hjælp fra sponsorer.

– Vi har ikke tjent en krone på det. Det er et kæmpe kærlighedsprojekt.

Og drømmene stopper ikke der. Simon er også begyndt at kaste sig ud i motorsport og håber en dag at nå hele vejen til Le Mans.

– Det ville være fuldstændig magisk. Indtil da fortsætter han med at eksperimentere og kaste sig ud i projekter, de fleste andre nok ville have opgivet på forhånd. Og måske er det netop dét, han håber at give videre med ”Speeder” og alle projekterne i værkstedet: At man ikke behøver være ekspert for bare at gå i gang.

Artiklen fortsætter under billedet:

En gammel pickup har
stået i værkstedet i flere år og mangler stadig
kun bremserne. – Jeg
tænker altid: ”Det fikser jeg lige”. Og så går
der syv år. Jeg har den
vildeste popcornhjerne. Hvis der ikke er en
deadline, så får jeg det
ikke lavet.
En gammel pickup har stået i værkstedet i flere år og mangler stadig kun bremserne. – Jeg tænker altid: ”Det fikser jeg lige”. Og så går der syv år. Jeg har den vildeste popcornhjerne. Hvis der ikke er en deadline, så får jeg det ikke lavet.

– Jeg er jo bare skuespiller, og jeg lever efter mottoet: ”det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af”. Og hvis der er noget, der driller, så er det bare at pille det fra hinanden og prøve igen.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På forsiden opleves Christian Eriksen, dronning Margrethe, Sofie Torp og mange 'Hotel Romantik'-deltagere.
HER&NU-forside uge 24