Kvinde står ved et træ i en solrig have med bygninger i baggrunden.
Bettina Rasmussen fra 'Mig og min mor' fotograferet hjemme i haven, før hun sammen med datteren Simone medvirker i 'Charterfeber'.

Bettina taler ud om hård fortid: Kom på børnehjem

Bag smilet gemmer der sig en langt fra rosenrød barndomshistorie for Bettina Rasmussen.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Livet har ikke været en dans på roser for Bettina Rasmussen, som er kendt fra ”Mig og min mor” og nu er aktuel i ”Charterfeber”.

At hun er blevet en selvstændig kvinde, der hviler i sig selv og ikke tager sig af andres meninger, er ikke noget, hun er kommet sovende til. Hun har nemlig helt fra barnsben skullet stå på egne ben.

Artiklen fortsætter efter videoen.

- Min far døde i en bilulykke, da jeg var 7. Så valgte min mor at spise 200 sovepiller, så mig og min søster røg på Korsløkke Børnehjem, da jeg var 7 år ude i Vollsmose, og mine brødre havnede et andet sted, fortæller Bettina og fortsætter:

- Og så kommer vi tilbage derfra og flytter til Bogense, og da jeg er 11 år, finder min mor en kæreste i Tyskland og flytter til Tyskland. Så der bor jeg sammen med min søster på 13, og så vokser vi mere eller mindre op der. Da jeg så er 15, der flytter jeg sammen med Simones far.

Ifølge Bettina har moren levet sit liv på værtshuse, hvor hun også serverede. Men da hun mødte Simones far, skabte hun sin egen familie.

- Jeg mødte ham nede på stranden på marinaen i Bogense, og ham blev jeg forelske i fra første øjeblik, jeg så ham, selvom jeg havde en kæreste på daværende tidspunkt. Jeg smeltede, da jeg så Kenneth for første gang, fortæller Bettina.

Da hun var 25, blev Bettina selv mor, og siden har hende og Simone været uadskillelige.

Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" med Simone og Bettina, hvor du normalt hører dine podcasts.