Hjemme hos Otto og amalie Gift ved første blik 2025

Klar på kærestetatovering: Dét vil Amalie og Otto have tatoveret

I det nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet" afslører "Gift ved første blik"-parret deres planer for en mulig kærestetatovering.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Alle kunne se med, da Amalie Klæstrup og Otto Olrik sidste år blev viet i "Gift ved første blik". Siden da har kærligheden kun vokset sig større hos parret, der stadig er sammen. 

Og særligt dét øjeblik, hvor parret møder hinanden for første gang og bliver viet, er noget, som lægger dem nært.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Så nært, at de drømmer om at forevige det. 

Det afslører Amalie, da parret gæster det nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet", og snakken falder på kærestetatoveringer. 

– Jeg vil faktisk gerne have et piletræ tatoveret, fordi vi blev viet under et piletræ. Det er meget romantisk, fortæller hun.

Amalie har flere tatoveringer i forvejen, så det er ikke helt nyt for hende. Otto har tværtimod ingen tatoveringer, og derfor er han ikke helt med på idéen. 

–  Jeg er ikke så meget til tatoveringer for at være ærlig. Jeg synes, at det er fedt, at alle har det og kan fortælle om det, men jeg behøver ikke selv, fortæller en stålfast Otto. 

Kan overtales

Men der går ikke lang tid, før piben får en anden lyd hos Otto, og det lader til, at der alligevel er et lille håb for en fælles kærestetatovering. 

– Når jeg frier igen, så kan jeg godt være klar på sådan en piletræs-ting. Det er ikke, fordi det er helt udelukket, siger Otto, der godt kan se idéen i det. 

– Det kunne være godt i stedet for en ring, fordi det har vi jo allerede. Så at have en forlovelses-tatovering, det kan jeg godt se perspektivet i.

Og hvis det skulle være, så ved Otto godt, hvor det skal være henne. 

– Ved brystet, ved hjertet, fortæller Otto og det udløser en hjertevarm reaktion fra Amalie. 

Der er dog stadig plads til en kæk kommentar.  

– Han har ret meget brysthår, så ligner det også lidt, at det har blade, tilføjer Amalie grinende. 

Lyt til ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" herunder, eller hvor du normalt hører dine podcasts.