-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Derfor går Amalie og Otto stadig i parterapi hos Trine
Parret lærer en del af at gå i parterapi, og de vil klart anbefale andre også at gøre det.
Mens Amalie Klæstrup og Otto Olrik vandt hinandens hjerter i "Gift ved første blik", så vandt de også seerne gunst med både deres kærlighed til hinanden og deres ærlighed om forholdet.
Parret har siden de medvirkede i sæson 11 af programmet, der blev sendt sidste år, fortsat delt åbent ud om både deres op- og nedture, og de har blandt andet været ærlige om, at de stadig går i parterapi.
Faktisk går de stadig i parterapi hos psykologen Trine Hjorth Bønnerup, der også fulgte og rådgav parret i "Gift ved førte blik", hvor hun i flere sæsoner har været ekspert.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det sætter Amalie og Otto ord på i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor de fortæller, hvorfor de stadig går i parterapi.
– Det er for at vedligeholde vores parforhold, ligesom man ville gøre med mange andre ting – ligesom at pleje sin have eller pleje sin krop. Nogle gange er det fordi, der er et reelt problem eller en udfordring, vi tager op, og andre gange er det bare at tjekke ind. Det kan også være præventivt, fortæller Amalie og kommer med eksemplet, da parret for nylig købte et sommerhus, som de overtog den 1. august.
– Hvis vi havde haft tid til det, kunne det have været fedt, hvis vi gik i præventiv parterapi inden sommerhuset, så vi kunne have taget nogle ting i opløbet. Det har vi så ikke, fordi det var over sommerferien og sådan noget. Nu har vi så taget nogle af de konflikter, der er kommet op med det, efterfølgende. Men jeg gad godt, at vi brugte det mere præventivt.
Da optagelserne til "Gift ved første blik" var slut sidste år, gik parret oftere i parterapi, men lige nu er det kun tre til fire gange om året, de gør det, selvom Amalie gerne vil, at det gør det noget mere.
– Jeg synes også, at tre til fire gange om året er meget godt, uagtet om det går problematisk eller godt. For selvom det går godt, kan man også fremhæve det, og det er fedt at få noget ros fra en tredjepart, siger Otto.
Mere forbundne
De vil da også klart anbefale andre at gå i parterapi, og de lærer begge en del af at gøre det.
– Vi kommer altid ud derfra og føler os mere forbundne, end vi gjorde før. Det er meget helende, fortæller Amalie og uddyber, at de blandt andet lærer at bygge bro mellem hinanden.
– Det er ofte, man finder ud af, at den andens intention slet ikke var, som man troede. Man kommer til at se hinanden i et blødere lys i en given konflikt, end man gjorde, inden man tog derind. Man får værktøjer til at forstå hinanden.
Amalie kan altså ikke komme på nogen grund til ikke at gå i parterapi – andet end hvis man ikke har råd til det.
– Det er rigtig dyrt, men der er også mange par, der bruger mange penge på at tage på rejser, spaophold eller ud at spise, siger Amalie, og Otto supplerer:
– Jeg ville måske variere det lidt.
Totalt skørt
Netop Trine Hjorth Bønnerup har en særlig historik med parret, som hun har fulgt tæt siden de mødte hinanden, og derfor spørger podcastværten Marcus Eklund, om ikke de har fået et venskabeligt forhold til hende.
– Jo, det ville man normalt ikke have med sin parterapeut. Man ville slet ikke vide noget om dem. Men det er ikke så underligt her, fordi det er en helt anderledes konstellation, siger Amalie, og Otto tilføjer:
– Præmissen og omstændighederne, vi har mødt hende under, har lavet et grundlag til, at det er blevet mere normalt, selvom det er totalt skørt.
Parret fortæller videre, at det nu ville være underligt at have en anden terapeut end Trine.
– Hun har været med fra starten af. Så skulle vi forklare det hele forfra igen, siger Amalie.
Er professionalismen der stadig? Kan I skelne mellem ven og parterapeut?
– Helt sikkert. Trine er ret privat. Hun fortæller ikke så meget om sig selv.
Lyt til ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" herunder, eller hvor du normalt hører dine podcasts.