Jeg var 45 år, da jeg mødte min mand, Henrik. Vi blev introduceret af min eksmand, hvis vennekreds Henrik var en del af.
Dengang var han 33 år, og vi havde begge børn fra tidligere ægteskaber. Forskellen var bare, at mine drenge var voksne på 18 år og 23 år, mens hans børn var fire og fem år. Ingen af os havde været i et forhold med så stor aldersforskel, slet ikke, hvor kvinden var den ældste.
Men det var kærlighed ved første blik, og i år kan vi fejre 20 år sammen.
I starten mødte vi fordomme fra venner og bekendte. Der var dem, som forudsagde, at vores forhold ikke ville holde mere end tre måneder; dem, der sagde, at Henrik tog mig for pengenes skyld, og sågar dem, der mente, at han måtte have mommy issues.
Vi lod os ikke gå på af de ondsindede kommentarer, de var bare en irritationsfaktor. Men selvfølgelig tænkte jeg over, hvad det ville betyde, at jeg var 12 år ældre. I sidste ende betød vores kærlighed mest, og så var det underordnet, hvem der var født først.
Henrik er kun ti år ældre end min ældste søn. Mine børn tog det pænt, men min mands bror var mere skeptisk.
Det blev aldrig sagt direkte, men man kunne fornemme, at han ikke syntes, det var en særlig god ide, måske fordi han tænkte, at Henrik ville brænde nallerne på mig, for hvad skulle en voksen dame med en ung knægt?
En af mine største betænkeligheder var, at Henrik havde små børn. Det betød, at jeg skulle starte forfra; mine egne børn var allerede flyttet hjemmefra.
Heldigvis blev mine tanker gjort til skamme, og det gik overraskende godt med at flytte sammen, selv om der var børn. Henrik stod for opdragelsen, og jeg blandede mig ikke eller agerede mor over for hans børn.
Man må give hinanden plads til det sted, man hver især er i livet. Det nytter ikke, at jeg bliver irriteret over, at han stadig har lyst til at gå i byen eller har behov for en drengerøvsaften, eller forventer, at han er på samme niveau som mig med mine 12 års ekstra livserfaring.
Hvis jeg krævede det, ville vores forhold ville være dødsdømt.
En stor fordel er, at Henrik holder mig ung. Jeg kan simpelthen ikke tillade mig at falde af på den, hverken fysisk eller mentalt, og det er jeg taknemmelig for. Jeg føler mig nok heller ikke som en på 65.
Til gengæld har jeg altid tænkt, at han nok er en lidt gammel sjæl. Han elsker dansktopmusik og har mange venner på min alder og også lidt gammeldags holdninger – på den måde mødes vi på halvvejen. Jeg har veninder, der spænder fra 45 til 75 år, men når det er sagt, tror jeg ikke, jeg kunne være sammen med en mand på min egen alder igen.
Jeg synes simpelthen, mænd i min alder ofte falder af på den.
Mit råd til andre, som forelsker sig i en yngre mand: Spring ud i det, men gør dig nogle overvejelser, for eksempel at I kan være forskellige steder i livet og have forskellige interesser.
Det skal man være klar til at rumme uden at fordømme.
Om Lotte Perschke, 65 år
- Pensionist, tidl. arbejdet med planlægning og ledelse i bl.a. Flyvevåbnet.
- Gift med Henrik, 53 år, som arbejder i produktionen på Danish Crown.
- Mor til to sønner på 43 og 38 år og bonusmor til en søn på 26 år og en datter på 24 år.
- Bor i Vojens.