Mia iklædt en blå kjole og en grå kardigan.
Mia fra "Kærlighed hvor kragerne vender".

“Kærlighed hvor kragerne vender”-Mia har mødt en: Jeg er meget glad

Mia var helt afklaret med Christians beslutning. Nu har den 27-årige driftsassistent mødt en ny, som gør hende meget glad. 

logo herognu HER&NU HN

27-årige Mia Lykke Pedersen skal pakke kufferten i nyeste afsnit af "Kærlighed hvor kragerne vender", da Christian Kjærsgaard vælger at sende den jyske bejler hjem. 

Til HER&NU fortæller Mia nu, at hun var helt afklaret med beslutningen. Hun mærkede nemlig også, at de ikke var et match. 

Artiklen fortsætter under videoen:

– Der er mange ting, hvor jeg kunne mærke, at vi måske ikke helt er det samme sted endnu. Jeg tror også, det er derfor, jeg var meget afklaret, forklarer Mia, som ikke har brug for at tage så meget ud, som hun tidligere har gjort til for eksempel traktortræk. 

– Jeg kan godt føle, at jeg måske ikke er så ungdommelig længere. Jeg har fundet min hylde i livet. Jeg er meget voksen og ordentlig, og jeg skejer ikke så meget ud. 

Dater ny fyr

Til gengæld har lykken tilsmilet Mia, efter kameraerne slukkede. 

– Jeg er stadigvæk single, men der er en enkelt person, der gør mig lidt glad. Men vi tager det stille og roligt. Vi er to meget selvstændige mennesker, som begge har et godt job og er glade for tilstedeværelse i hver vores liv, men vi mangler nok begge to en at dele livet med på sigt. Lad os se, om det ender med, at det er os to, som deler livet sammen, siger Mia, som har mange gode ting i vente. 

Hun har blandt andet lige købt et hus og fortæller, at hun er meget taknemmelig og lykkelig der, hvor hun er i dag. 

– Vi mødes en gang i mellem og tager på nogle dates. Vi har det godt sammen, som det er lige nu, og så ser vi, hvad det fører til, siger Mia.

Det var til et socialt arrangement, at Mia blev introduceret for fyren, som hun har datet i en lille måneds tid. 

Du kan se, hvordan det går de andre bejlere i "Kærlighed hvor kragerne vender" hver mandag klokken 20.00 på TV 2 eller TV 2 PLAY.