Klimaks,
højdepunkt, udløsning og festfyrværkeri – der findes mange synonymer for
orgasmen, og de fleste får julelys i øjnene, når de skal beskrive den ustyrlige
lyst, der ruller gennem kroppen, når vi ’kommer’. Men har jagten efter orgasmen
fået for meget fokus – og hvad nu, hvis vi ikke kommer – er der så noget galt
med dig, og især hvis du er en mand?
Der er en
konsensus om, at mænd altid får orgasme, hvorimod det kan være sværere for
kvinder. Det underbygger sexolog og parterapeut Daisy Løvendahl. Ifølge hende
er der en kulturel forståelse om, at sex handler om, at manden er den initiativtagende,
der er et forspil, som ender ud i en eller anden form for penetrationssex, og
så skal der være orgasme. Og ofte har den klassiske forståelse været, at sex er
et samleje, indtil manden får en udløsning, og så er man ligesom færdig.
– For et par år
siden blev der lavet et stort studie, the Orgasm Gap, med 52.000 deltagere af
forskelligt køn og forskellige seksuelle orienteringer. Det viste, at 95% af
hetero-mænd stort set altid får orgasme, så på den måde er det jo ikke helt
forkert.