-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
Amalie åbnede op om sin hemmelighed på tv: "Jeg gjorde det for min egen skyld"
Amalie var meget i tvivl om, hvordan hun skulle gribe samtalen an med Samuel om sin sygdom. Men da hun så seancen på tv, blev hun overvældet af stolthed.
Da 25-årige Amalie Fie Flamming sad overfor Samuel Bruus Hald i datingprogrammet "Kærlighed hvor kragerne vender", fik tårerne frit løb.
LÆS OGSÅ: Afslører navnet: Besir Zeciri er blevet far for anden gang
Amalie har alopecia, en autoimmun sygdom, der forårsager hårtab, og selvom det er noget, hun i dag hviler i, så er der stadig situationer, hvor det kan fylde, og det er især i relation til dating.
Det kommer vi tilbage til senere.
Artiklen fortsætter under billedet
Artiklen fortsætter under videoen:
Har fortrængt det meste
Amalie var kun 11 år, da hun oplevede hårtabet for første gang. En tid, hun i dag ikke husker særlig godt.
– Jeg tror, jeg fortrængte det, fordi jeg ikke ville indse, at jeg var ved at tabe alt mit hår. Det var min mor, som påpegede, at det ikke var normalt, da jeg næsten ikke havde mere hår tilbage, mindes Amalie om perioden.
– Folk oplever ofte, at håret falder af i totter, men for mig begyndte det bare at tynde ud. Det faldt for eksempel ud, når jeg kørte hænderne igennem det. Så blev det bare tyndere og tyndere. Og der kom ikke noget nyt.
Med sin mor tog Amalie til lægen, hvor hun fik diagnosen. I tiden efter følte hun sig enormt alene. Specielt fordi hun manglede nogen at spejle sig i.
– Dengang havde jeg ikke hørt om det, og jeg følte heller ikke, der var nogen, der gik forrest med det. Og slet ikke i min alder. Så jeg følte mig ret alene – nok også fordi, jeg ikke ville acceptere det. Lægerne sagde, at der var en mulighed for, at håret kom tilbage, og jeg hængte mig meget i den kommentar. Jeg tænkte: "Fint nok, så hænger jeg bare i i den her hårde periode, indtil mit hår kommer tilbage", forklarer hun.
En proces
Det var, da Amalie nåede konfirmationsalderen, at hun så småt begyndte at acceptere det.
– Det var her, jeg fik min første paryk, fordi jeg gerne ville se flot ud. Før gik jeg med en hue, fordi mit hår blev meget tyndt, og da jeg så fik klippet det sidste af, fik jeg lavet en hue med extensions i. Det syntes jeg ikke var lige så voldsomt.
Men nu var hun klar til at prøve en paryk, og det var en positiv oplevelse.
– Jeg begyndte så småt at acceptere det, selvom jeg stadig syntes, det var rigtig hårdt. For det var en alder, hvor drengene begyndte at blive lidt interessante, og man vil gerne se attraktiv ud. Man er bare anderledes, når man er en lille, skaldet pige, siger hun.
Med tiden blev det dog lidt nemmere.
– Da jeg kom på efterskole og gymnasiet, blev det langsomt lidt bedre. Jeg fik snakket lidt med folk om det. Jeg var stadig i en alder, hvor jeg kunne blive sur eller ked af det, hvis folk spurgte ind til det.
Påvirker datinglivet
I dag er Amalie 25 år, og det var særligt op gennem tyverne, at hun begyndte at blive mere åben omkring det.
– I dag tænker jeg, at det ikke skal holde mig tilbage, at jeg har alopecia. Hvis jeg skal lave aktiviteter, hvor jeg ikke kan have mit hår på, så tager jeg mit hår af. Det skal ikke være en hæmsko for mig, som det har været førhen, hvor jeg ikke havde lyst til at vise mig uden – bortset fra overfor mine nærmeste venner og familie.
Men dér, hvor hun stadig kan opleve, at det er svært, er, når det kommer til dating.
– Hvornår skal man lige sige det, og kan de finde på at ghoste mig, hvis jeg siger det på første date? Det er sådan nogle tanker, jeg har haft. Jeg bruger sindssyg meget energi på at komme derhen, hvor jeg snakker om det og viser mig uden paryk. Og hvis relationen så ikke udvikler sig, så skal jeg gøre det på ny. Det er megahårdt, for det er sårbart, slår Amalie fast.
Står ved sig selv
Da Amalie tilmeldte sig programmet, havde hun mange tanker om, hvordan hun skulle sige det. Blandt andet om det skulle være med i programmet eller ej.
Men under optagelserne føltes det naturligt at åbne op, og Amalie gjorde for sin egen skyld. Og oplevelsen har været givtig.
– Jeg gjorde det, fordi jeg gerne vil vise, at det er okay. Jeg vil gerne være et forbillede for andre. Det skal ikke være dét, der ændrer noget, at jeg ikke har noget hår. Men hår er identitetsskabende, og man forbinder det med noget feminint, så det er en usikkerhed, jeg har, forklarer hun.
Oplevelsen har dog rykket ved noget, slår hun fast.
– Det er en kæmpe proces at være mere åben omkring det, og jeg synes oplevelsen har hjulpet mig, siger Amalie, som før har holdt sig meget tilbage i romantiske relationer af frygt for afvisningen.
Så da hun så sig selv på tv, blev hun stolt.
– Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke gjorde det for at være modig eller sej. Jeg gjorde det for at være mig. Jeg får tit kommentarer om, at jeg er stærk eller sej, Det er jeg også. Men jeg vil også bare gerne være hende den søde og smukke – og ikke kun den stærke eller modige, siger Amalie, som håber, hun kan være med til at inspirere folk til at stå ved sig selv på trods af sårbarheder og usikkerheder:
– Hvis personen, man siger det til, ikke kan holde til det, så er det ikke den rigtige person for dig. Det er virkelig noget, der har holdt mig tilbage før i tiden. Jeg har tænkt, at hvis jeg fik en afvisning på grund af det, så ville jeg ikke kunne komme ovenpå igen.
Farvel til forventningerne
Den overbevisning har hun heldigvis lagt på hylden, ligesom hun langsomt prøver at bryde fri af samfundets skønhedsidealer.
– Jeg føler mig flot uden paryk, men skønhedsidealet er, at kvinder skal have langt hår. Jeg kan godt føle mig lille uden hår, og derfor pakker jeg mig ind for andres skyld, forklarer Amalie, som ofte får mange blikke, når hun ikke har håret på.
– Jeg synes selv, jeg er smuk uden, og at jeg godt kan bære det. Der er selvfølgelig dage, hvor det er nemmere for mig end andre, men det føles godt at vise, at det her er mig, slår hun fast.
Du kan se, hvordan det går Amalie i jagten på kærligheden i "Kærlighed hvor kragerne vender" hver mandag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.