Jasmin Melina Rendbæk. (Foto: Janus Nielsen)
Jasmin Melina bekræfter skilsmisse
Tidligere realitydeltager Jasmin Melina Rendbæk skal skilles fra Fredrik Schilling. Parret har sammen to døtre.
Efter mere end syv år sammen og kun halvandet år som ægtefolk er det slut mellem
influencer og tidligere realitydeltager Jasmin Melina og den tidligere
håndboldspiller Fredrik Schilling.
LÆS OGSÅ: Janni Ree og Linse Kessler er tilbage i nyt program
Artiklen fortsætter under videoen.
Det bekræfter Jasmin Melina i en udtalelse
til Se og Hør, hvor hun også fortæller, der er indgået en
købsaftale på parrets fælles hus.
Parret har sammen to døtre, og
ifølge Jasmin Melina er det netop dem, der fylder mest i en tid præget af
forandring.
– Min
fineste opgave er at være der for vores to elskede piger og skabe en god og
tryg base for dem. Lige nu tager vi én dag ad gangen og forsøger at vænne os
til en ny hverdag, skriver hun endvidere til Se og Hør.
Af
hensyn til børnene ønsker hun ikke at uddybe årsagen til bruddet.
Jasmin Melina blev for alvor et
kendt navn, da hun deltog i "Paradise Hotel" i 2017, hvor hun
også blev kåret som Miss Paradise. I programmet udviklede hun en
romance til Lenny Pihl, men forholdet brast, da de vendte hjem til
Danmark.
Samme år fandt hun dog sammen med
Fredrik Schilling, der dengang spillede professionel håndbold for Århus
Håndbold.
Kærligheden udviklede sig hurtigt,
og allerede i 2018 blev parret forældre for første gang. Parret blev forældre
for anden gang i 2021 til endnu en datter.
Fredrik Schilling faldt på knæ i
2020, men først i sommeren 2024 sagde de ja til hinanden ved en ceremoni i fine
omgivelser på Hotel Hattenæs i Silkeborg omgivet af deres nærmeste, hvorefter
de fortsatte fejringen på Smukfest.
I dag har hun omkring 114.000
følgere på Instagram, hvor hun gennem årene har delt glimt fra både familieliv
og hverdag.
I august sidste år købte parret et
hus i Silkeborg på 185 kvadratmeter for 4,8 millioner kroner. Allerede i januar
i år blev boligen sat til salg, og kort tid efter blev der indgået en
købsaftale. Den endelige salgspris er ikke offentliggjort.