Håndboldspiller med medalje jubler på trappen foran Københavns Rådhus om aftenen.
Nikolaj Jakobsen forlod rådhuset arm i arm med sin søn, Linus.

Se de søde øjeblikke: Håndboldheltene fejret af familierne

De guldvindende håndboldherrer nød den vilde hyldest i godt selskab. Se billeder fra fejringen nederst i artiklen.

logo herognu HER&NU HN

Det regnede med guld, da håndboldherrerne hev titlen som europamestre hjem og kunne bade sig i sejren i Boxen søndag aften.

Men efterfølgende skulle spillerne ikke hjem – de skulle videre. De blev hyldet på en balkon i Herning, og derefter tog guldvinderne videre i byen, hvor nogen festede indtil tidligt i morges.

Artiklen fortsætter under videoen...

Mandag er fejringen fortsat, og seerne har stort set kunne følge spillerne hele dagen igennem. Kameraerne har nemlig fulgt dem fra deres hotel i Herning, på deres bustur østpå, på deres hotel på Amager og på deres bustur med politieskorte ind til Københavns midte.

Det hele kulminerede på Rådhuspladsen, hvor den stod på mere champagne og en endnu vildere udsigt fra balkonen – denne gang med pandekager, formelle taler og jubelråb fra tusindvis af fremmødte.

Med sig havde de deres kære familier og venner, der har støttet dem på sidelinjen i jagten på guldtallerkenen.

Landsholdsveteranen Mads Mensah satte da også nogle ord på, hvor stor en betydning spillernes bagland har haft for dem, da TV 2 fangede ham i Rådhussalen.

Her fortalte han, at selvom holdet godt kan lide at være sammen og vinde guld, så ville ingen af dem bytte det for dem, de har bag sig.

– Jeg tror også, vi alle glæder os til at komme hjem til dem derhjemme. Det kræver meget af dem. Det har været en stor omvæltning i vores hverdag, at hun (hans hustru, red.) skal være alene med tingene. Dem skylder vi en kæmpe tak. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre. Jeg er glad for at kunne give børnene oplevelsen af at være med i dag. Så kan de forhåbentlig også bedre forstå, hvorfor man har været væk den seneste måned, lød det fra Mensah i TV 2's udsendelse.

Se billederne fra den store fejring herunder:

Nicolaj Jacobsen nød en velfortjent flaskeøl, mens guldherrerne overværede talerne på rådhuset.
Nicolaj Jacobsen nød en velfortjent flaskeøl, mens guldherrerne overværede talerne på rådhuset.
Hele holdet stillede op til billede med Københavns overborgmester Sisse Marie Welling, der gav en tale i rådhussalen
Hele holdet stillede op til billede med Københavns overborgmester Sisse Marie Welling, der gav en tale i rådhussalen
Danske håndboldspillere i røde trøjer taler til fans fra balkon på Københavns Rådhus.
Magnus Saugstrup havde et par farverige armbånd om håndleddet, som han havde fået med hjemmefra. Han fik sagt et par ord til de tusindvis af fremmødte, da han stod på balkonen sammen med landstræner Nikolaj Jakobsen
Håndboldspiller med medalje jubler på trappen foran Københavns Rådhus om aftenen.
Nikolaj Jakobsen forlod rådhuset arm i arm med sin 17-årige søn, Linus.
Folk går ned ad trappen ved oplyst indgang til Københavns Rådhus efter EM‑hyldest.
Emil Jakobsen havde selskab ved sin side på vej mod bussen, der skulle tage holdet videre ud at spise, hvorefter den står på endnu en bytur for mange af spillerne.
Håndboldspiller i sort Puma-jakke hilser på fans bag hegn foran Københavns Rådhus om aftenen.
Rasmus Lauge tog sig som den eneste af spillerne tid til at takke de sidste fremmødte, der stadig stod tilbage, da holdet forlod rådhuset lidt efter klokken 18. Mange af dem havde stået i kulden siden klokken 14.
Sådan så det ud, da danskerne hævede EM-trofæet efter sejren søndag aften.
Sådan så det ud, da danskerne hævede EM-trofæet efter sejren søndag aften.