Cyklusrevolutionen

Da Josefine Stork først begyndte at undersøge, hvad hendes cyklus er og kan, blev det skørt at tænke på, at hun havde sat den ud af spillet med p-piller. Nu blæser hun til kamp for, at vi alle skal have chancen for at mærke kraften i vores cyklus – og føle stolthed over blodet, udflådet og vreden.

Se alle afsnit af dokumentarserien, der er produceret af Vera Kaiser her på siden.

Afsnit 1: Cyklusrevolutionen

For et år siden tog Josefine Stork en – for hende – drastisk beslutning, da hun stoppede med at tage p-piller. På daværende tidspunkt havde hun været på hormonprævention i næsten halvdelen af sit nu 34 år lange liv, men pludselig gik det op for hende, at hun ikke kendte sin egen krop. Hun anede ikke, hvad det ville sige at have en naturlig cyklus. Og hun kendte ikke til betydningen af den.

Afsnit 2: En skam det er en skam

Josefine Stork føler en stor skam forbundet med sit menstruationsblod. Men det er hun ikke alene om, mener Emma Libner, kvinden bag underlivsuniverset Kh Underlivet samt forfatter til bogen af samme navn. Og derfor står vi over for en fælles opgave, mener hun.

Afsnit 3: Det forsømte forår

Hvordan beskytter man sig mod graviditet, når man ikke længere er på p-piler? Det undersøger Josefine Stork i tredje afsnit af dokumentarserien ”Cyklusrevolutionen”, hvor hun tester, hvordan den naturlige præventionsform symptom-termo-metoden fungerer og finder ud af, hvor vigtigt udflåd faktisk er.

Afsnit 4: Kommer storken?

Josefine Stork er 34 år og vil gerne have to børn. Spørgsmålet er bare, hvor ”travlt” hun har. Dét undersøger hun i fjerde afsnit af dokumentarserien ”Cyklusrevolutionen”.

Afsnit 5: Forstå mig nu mand

En særlig oplevelse har gjort, at sanger Stine Bramsen i dag planlægger sit arbejdsliv efter sin cyklus. Og det er der flere fordele ved, fortæller hun i femte afsnit af dokumentarserien ”Cyklusrevolutionen”.

Afsnit 6: No more eggs in your basket

Tidlig overgangsalder sker oftere, end man skulle tro. Det ved Rikke May, som mærkede de første symptomer på 28-årig. Nu vil hun gerne have, at alle ved, hvad man skal holde øje med

Læs alle vores artikler om Cyklusrevolutionen her:

Hvis du nogensinde har fået at vide, at ”du har da vist PMS”, ved du, at det ikke var venligt ment.

Sandsynligheden for, at det blev sagt nedsættende, er desværre nok højere, end at der var tale om forståelse for den kvindelige cyklus.

I det hele taget har kvinder og vores hormoner været noget værre bøvl.

Det har for eksempel betydet, at kvinder gennem tiden har været underrepræsenterede i klinisk forskning. De skiftende hormonniveauer gør os uegnede som testpersoner, fordi det gennem en måned er svært at holde ”alt andet lige”.

Så det meste af vores sundhedsvidenskabelige viden har manden somudgangspunkt.

Kvindekroppen, menstruation og medfølgende ubelejligheder har været et tabuiseret område og ikke noget, der for alvor blev forsket i. Ifølge en Forbes-opgørelse fra 2018 går kun fire procent af de samlede forskningsmidler inden for sundhed til forskning i kvindesygdomme.

Men heldigvis er noget ved at ske.

Vi gider ikke længere gå og skamme os. Influencere besøger Mette Frederiksen for at tale om infertilitet, kendte kvinder taler højt om endometriose, og overgangsalder er nærmest blevet kommercielt.

Det hele begynder og ender ved den kvindelige cyklus, og derfor harALT for damernes Josefine Stork sat sig for at iværksætte dét, vi kalder”Cyklusrevolutionen”.

Den udfolder sig i en web-tv-serie i seks afsnit, ogrevolutionen går mest af alt ud på at gøre os klogere, så vi kan tage bevidstevalg. F.eks. om prævention og ønsket om at få børn.

Josefine selv havde som mange andre været på p-piller i mange år, og førstda hun stoppede, opdagede hun, at hun på en måde havde været en reduceretudgave af sig selv. Hormonerne havde lagt låg og bund på op- og nedture.

På godt og ondt.

Nu skal hun finde tilbage i en krop, der præsterer bedre i nogle perioder endi andre, og som kan finde på at bløde uventet voldsomt i hvide bukser i Netto.For hende og mange andre giver det mening at tænke på cyklus-fasernesom forår, sommer, efterår og vinter, og hun oplever, at hun ved at lytte tilsin krop får færre smerter.

Undervejs i serien tester hun naturlig prævention (og konstaterer, at det ikke er for alle!), får undersøgt sin 34-årige krops beholdning af æg – og deres frugtbarhed – samt undersøger risikoen for at gå i tidlig overgangsalder.

Jeg håber, at mødre, døtre, søstre vil se med og hjælpe os med at udbrededet overordnede budskab: Elsk det nu, det dejlige underliv! Det gælder om at gøre det bedste for os selv, mens vi venter på, at videnskaben og midlerne følger med.

- Rikke Dal Støttrup, chefredaktør på ALT for damerne