Skal du have et kejsersnit? Her er fødselslægens råd til alt, du skal vide om fødslen, fra start til slut

Spørger du mødre omkring dig, hvordan de har født, vil flere svare, at de har fået kejsersnit – for andelen af kejsersnit har nemlig i mere end et årti ligget på 20-21 %. 

Og for kvinder, som har mere end et barn, vil svaret måske være, at de har født både ved kejsersnit og ved en vaginal fødsel. 

LÆS OGSÅ

Er vi for aktive i weekenden, eller burde vi bruge mere tid hjemme med børnene?

En ven har fortalt læseren, at børn har godt af bare at være hjemme nogle gange. Lektor Heine T. Vestvik svarer.

Kejsersnit eller vaginal fødsel står og falder med, hvad der er den bedste løsning for den enkelte kvinde i hendes situation. Der kan være forskellige gode grunde til at føde ved kejsersnit, som nogle gange viser de sig først langt inde i graviditeten, og så bliver kejsersnittet akut. 

Og hvad så nu, hvor du ellers har sat sig ind i vejrtrækningsteknikker, fødestillinger og overvejelser om smertelindring for så i stedet bliver rullet ind på en operationsstue med et helt hold uniformeret personale? 

Mie Korslund Wiinblad Crusell, afdelingslæge på Hvidovre Hospitals gynækologisk/obstetriske afdeling, tager dig i hånden hele vejen igennem et almindeligt kejsersnit.

Dagen for kejsersnittet

Når du skal føde ved et planlagt kejsersnit, skal du møde ind fastende, og du må gerne have din partner eller en anden person med som støtte. Du kommer ind på en operationsstue, hvor personalet står klar til at modtage dig. 

Der er som minimum syv til otte personer i rummet, og det kan virke voldsomt, men alle har en funktion. Det fortæller Mie Korslund Wiinblad Crusell, afdelingslæge på Hvidovre Hospital:

”Der er altid to operationssygeplejersker, en anæstesilæge, en til to anæstesisygeplejersker, to kirurger, en jordemoder, og ved akutte kejsersnit er der også en børnelæge. 

Derudover er der ofte studerende eller andre, som er i oplæring, og alle har uniformer på. Det er mange mennesker, men der er generelt en god stemning på stuen.”

Når personalet har hilst på kvinden, er der nogle formaliteter og sikkerhedsprocedurer, der skal gennemgås. Du bliver f.eks. spurgt om dit cpr-nummer, om eventuelle sygdomme og allergier, og du skal bekræfte, at du er indforstået med kejsersnittet. 

Derefter går kirurgerne ud og gør sig klar til operationen.

Bedøvelsen

Under et kejsersnit er kvinden i udgangspunktet ved bevidsthed og bliver bedøvet fra det øverste af maven og ned. Der er derfor ikke er nogen smerte forbundet med operationen, og du kan følge med i, hvad der sker, dog uden at kunne se operationen. Det er anæstesilægen, der lægger bedøvelsen, og anæstesisygeplejersken holder øje med dit velbefindende under operationen, fortæller Mie Korslund Wiinblad Crusell:

LÆS OGSÅ

Oh Land har oplevet problemer med amningen: ”Der er grænser for, hvor ondt det skal gøre”

Oh Land havde store udfordringer, da hun skulle amme sine to sønner, så hvis det ikke fungerer inden for tre uger med den nyfødte datter, dropper hun det.

”Kvinden får først et drop i hånden og får så en spinalbedøvelse, altså en rygmarvsbedøvelse. 

Bedøvelsen betyder, at man tager smerten og følelsen af kulde og varme fra det øverste af maven og hele vejen ned i benene, så man bliver rigtig tung i benene, når effekten sætter ind. Dernæst tjekker anæstesilægen, om bedøvelsen virker ved at påføre en meget kold væske først et sted på overkroppen, hvor kvinden godt kan mærke det og så ned ad for at se, hvornår hun ikke kan mærke det længere.

Efter bedøvelsen får kvinden lagt et kateter, for blæren ligger tæt på livmoderen og skal helst være tom under operationen, så den fylder mindst muligt og ikke risikerer at blive skadet. Desuden kan man, så længe bedøvelsen virker, ikke tisse og har derfor brug for katederet til at klare den del. 

Dernæst bliver maven vasket med jod. Det farver huden gul og gør den steril. Det gør man to gange. Så bliver der lagt et operationsklæde hen over maven og i en bøjle foran kvindens og partnerens udsyn, så de kommer til at være i deres egen lille hule, og man får adskilt den sterile side fra den side, hvor moren, partneren og anæstesipersonalet er. Inden vi går i gang med operationen, tjekker vi igen, at bedøvelsen virker. 

Vi niver faktisk i maveskindet med en spids pincet, og hvis ikke kvinden siger av, så virker det. Det er lidt specielt med bedøvelsen, for man kan ikke mærke smerte, men man kan godt mærke berøring, og det er en lidt mærkelig følelse.”

Operationen går i gang

Så er det tid til at gå i gang med operationen. Den begynder med et såkaldt bikinisnit, som Mie Korslund Wiinblad Crusell forklarer det:

”Vi laver et snit på 20-30 centimeter nede ved trussekanten. Længden på snittet kan variere alt efter, om det skal gå hurtigt, og om det er et stort barn. Snittet går igennem hud, underhud og fedt, og så kommer vi ned til fascien (muskelhinden), som vi først skærer et lille hul i med en skalpel. 

Derfra kan vi forsigtigt klippe hinden op til de to sider, så snittet får den rigtige størrelse.”

Man kan forestille sig, hvordan hele kroppen er bundet ind i en muskelhinde, som lægen skal igennem, forklarer hun. Når lægerne kommer til den, foregår det med en saks, som giver mere kontrol og sikrer, at der ikke bliver skåret i det næste lag, som er mavemusklerne. 

LÆS OGSÅ

Én ting overraskede Dak Wichangoen, da hun blev mor: ”Det har været så crazy”

Der er en første gang for alting. Det første kys, det første job, det første alderstegn. Vi spørger kendte kvinder om nogle af deres første gange.

Vi har fire muskelgrupper i maven, og det er de lige, vertikale mavemuskler, der kommer til syne under muskelhinden. 

Anatomisk set er der egentlig kun tale om én muskel, som dog deler sig på midten, og under en graviditet er den fleksibilitet, som delingen på midten giver, hensigtsmæssig, da det giver barnet mere plads i maven.

Ligesådan har delingen den fordel under operationen, at man kan trække musklerne til side og derfor ikke behøver at skære i dem. Inde under mavemusklerne ligger en ultratynd hinde i to lag, det hedder peritoneum eller bughinden, og den skal lægerne også igennem.

”Når vi er under muskelhinden, går vi ind i hulrummet imellem mavemusklerne og igennem peritoneum, og trækker både muskler og peritoneum ud til siderne, og herunder ligger den store livmoder med babyen i. 

Livmoderen åbner vi på forsiden nedadtil over livmoderhalsen. Her laver man også kun et meget lille snit, for man skal ikke ind og ramme babyen, og så har vi en peang, som er en slags lille skeformet tang, som kan bruges til at åbne og sprede et lille hul ud med. 

Dernæst kan vi med to fingre åbne livmoderen, og så går vandet. Der kan være kaskader af vand, der står ud fra maven på det punkt.”

Når lægerne er nået så langt, kan de se, hvordan den lille ligger, og det er oftest med hovedet nedad. Når det er tilfældet, mobiliserer lægen hovedet, hvilket betyder, at det bliver ført ind i den rigtige position, så babyen fylder så lidt som muligt og er klar til at blive løftet ud af maven.

”Så kommer der et stort tryk, som kvinden godt kan mærke – lidt som en stor ve. Den ene læge leder babyen ud med hænderne, og den anden trykker samtidig, så barnet kommer ud.”

Velkommen til verden

Når babyen er løftet ud af maven, kan klædet sænkes, så moren og partneren kan se den nyfødte, og hvis den lille skriger og har det godt, giver lægerne barnet et par minutter mere med navlestrengen i behold, så det kan få mere blod med sig fra moderkagen. 

Ved de fleste planlagte kejsersnit tager jordemoderen nu imod barnet og lægger det, efter at navlestrengen er klippet, op på morens bryst. Ved akutte kejsersnit kan der derimod være behov for, at barnet skal tilses af børnelægen, før det kommer op til sin mor. 

Det tager jordemoder og børnelægen stilling til.

”Dernæst tager vi moderkagen ud af livmoderen, og den tager jordemoderen – når hun har tid og er sikker på, at barnet har det godt – med ind i et andet lokale, hvor hun undersøger den. 

Imens tjekker lægerne, at livmoderen er fin og fri for hinderester fra fosterhinden, inden vi syr den sammen. Det kan godt bløde lidt, for livmoderen er meget potent under graviditeten, og den indeholder mange blodkar. 

LÆS OGSÅ

Kristinas søn vil ikke i skole: ”Jeg har måttet smide alt i mit liv for at hjælpe ham”

Op mod 50.000 danske børn har længere perioder, hvor de ikke går i skole – og ufrivilligt skolefravær er et stigende problem i folkeskolen. Et af de børn er Arthur. Sammen med sin mor Kristina kæmper han en daglig kamp for at finde skoleglæden igen.

Derfor giver vi noget medicin, som får livmoderen til at trække sig sammen og forhindrer blødning.”

Maven sys sammen

Alt imens moren ligger med sin nyfødte på brystet, tjekker børnelægen, at alt er, som det skal være hos barnet, og lægerne gennemgår maven, inden den skal lukkes igen. Der kan være blod og rester af fostervandet i maven, som skal fjernes, og lægerne tjekker også flere gange for blødninger fra livmoderen. 

Når de er tilfredse, syr de først livmoderen sammen, dernæst muskelhinden, og hvis kvinden har et tykt fedlagt, syr de også fedtlagene sammen. Til sidst sys huden sammen eller lukkes med clips. Alt i alt er det syv lag, der bliver åbnet under et kejsersnit: hud, underhud, fedt, muskelhinde, peritoneums to lag og til sidst selve livmoderen. 

Peritoneum bliver ikke syet sammen, men heler op af sig selv. Nogle steder i landet bliver huden lukket sammen udvendigt med clips, som skal fjernes hos egen læge efter syv til ti dage, og andre steder, som blandt andet på Hvidovre Hospital, bliver huden syet sammen med indvendige og dermed usynlige sting, som trækker underhud og hud sammen og lukker såret. 

Tråden opløser sig selv efter noget tid. Når lægerne er færdige med at sy maven sammen, forlader de operationsstuen, og til sidst sætter sygeplejerskerne sommerfuglestrips over og lægger ekstra forbinding på såret.

”Og så trykker sygeplejerskerne på livmoderen for at sikre sig, at blod derfra kan komme ud igennem skeden. Man bløder i noget tid efter et kejsersnit, men mindre end ved en vaginal fødsel. 

Blødningen kan svare til en kraftig menstruation i de første dage og op til en uge. Derefter aftager det og bliver til sidst til barselsflåd, men man kan bløde i op til seks uger efter fødslen. 

Det er helt normalt.”

Hospitalet sætter omkring halvanden time af på operationsstuen til operationen fra start til slut, men selve operationstiden, fra lægerne går i gang, og til at de har syet maven sammen igen, tager 30-40 minutter. 

Fra det øjeblik, hvor der er skåret i huden, og til barnet er født, går der oftest cirka fem minutter, og det kan gå endnu hurtigere, hvis det er en meget akut situation. 

Fra livmoderen er åbnet, til barnet er ude, er der tale om sekunder.

Heling efter kejsersnittet

Kroppens evne til at hele efter et kejsersnit er rigtig god. Det tager kun fire uger for operationssårene at hele, og særligt i den periode skal man tænke sig om i forhold til løft, fortæller Mie Korslund Wiinblad Crusell:

LÆS OGSÅ

Ida var knust, da hun havde svært ved at amme sin datter – ét råd ændrede alt

Ida håber, at vi kan få mere åbenhed om amning og dens udfordringer, så flere får øjnene op for, hvor vigtigt det er at passe på sig selv og sin mentale sundhed.

”Den officielle anbefaling er, at man ikke løfter mere end 10 kilo, men vi plejer at sige, at du skal holde dig til barnets vægt og eventuelt lidt mere af hensyn til, at der ikke er noget af det, vi har syet, der springer op. Efter fire uger er alt det, der er blevet skåret i og har fået et traume under operationen, helet. Du har selvfølgelig stadig gener af at have været gravid og af fødslen, men selve helingen efter operationen går ret hurtigt.”

Smerterne efter operationen kan være voldsomme, og især for dem, der får akut kejsersnit, kan oplevelsen af at være operationspatient måske stå i kontrast til forestillingerne om den første tid med sin nyfødte. 

Men der er ikke andet at gøre end at acceptere omstændigheder og begrænsninger – og så i øvrigt medicinere sig selv imod smerterne i de første dage, så det ikke bliver alt for hårdt, anbefaler Mie Korslund Wiinblad Crusell:

”Et sår på 20 centimeter i maveskindet kan man godt mærke, og det betyder, at man skal regne med at tage fast smertestillende den første uges tid. De første tre dage skal man både tage Panodil og Ipren, og derefter er det primært Panodil i en uges tid. Nogle kan have mere ondt og have brug for noget morfin, og derfor er man også indlagt noget tid efter et kejsersnit. 

Der vil være gener i området omkring såret, og det kan tage fra nogle uger og op til nogle måneder før følsomheden er tilbage på niveau med før kejsersnittet.”