Oplev vinterferiens mangfoldighed: Fra KØN til kobbertråd på Danmarks unikke museer
Dyk ned i fascinerende kulturhistorie, innovativ arkitektur, tekstileventyr og skærmfri familiehygge landet over.
Sponsoreret af :Sponsoreret af:Sponsoreret af :KØN, Dansk Arkitektur Center, Tekstilmuseet, Danmarks Tekniske Museum.
Gør din vinterferie uforglemmelig med et væld af spændende
museumsoplevelser! I Aarhus inviterer KØN til en tankevækkende rejse gennem kønnenes
kulturhistorie. I København kan du nyde arkitektur og enestående udsigter hos Dansk
Arkitektur Center (DAC). Tag til Herning og oplev det midtjyske
tekstileventyr på Tekstilmuseet, eller rejs helt tilbage til tiden før
strøm på Danmarks Tekniske Museum for en sjov og lærerig oplevelse uden
skærme.
Uanset om du søger eftertanke, inspiration, industrihistorie
eller fælles familiehygge, er der noget for enhver smag.
Planlæg dit museumsbesøg og opdag Danmarks rige kulturarv!
KØN: Bliv klogere på kønnenes kulturhistorie
I hjertet af Aarhus ligger et ganske særligt museum. Et
mangfoldigt museum med noget på hjerte og stof til eftertanke. Besøg KØN og
deltag i samtalen om ligestilling, krop og seksualitet, gå på opdagelse i
kønnenes kulturhistorie og bliv klogere på kønnenes betydning i samfundet.
KØN er et af verdens få museer for kønnenes kulturhistorie
og ligger i det gamle rådhus i centrum af Aarhus. I de historiske rammer kan du
opleve museets faste udstillinger og dykke ned i kønnenes betydning,
seksualundervisningens historie og følge kvindebevægelsens udvikling – fra
Mathilde Fibiger til #metoo. Museet har desuden skiftende særudstillinger, der
sætter fokus på aktuelle kønnede tematikker. Hele året kan du deltage i museets
spændende arrangementer, ligesom der udbydes undervisningsforløb til skoler og
workshops målrettet erhvervslivet.
Kig også forbi byens hyggeligste oase KØN Café, hvor du
bl.a. kan nyde en hjemmebagt surdejsbolle, kage og forfriskende drikkevarer.
Der er gratis entré til caféen.
Børn og unger under 18 år: Gratis
Arkitektur, inspiration og vinterferie med udsigt
Tag en ven eller veninde under armen og brug en
vinterferiedag i Dansk Arkitektur Center. Her kan I fordybe jer i arkitektur,
få ny inspiration – og tage pauser med byens måske bedste udsigt over havnen.
Gå på opdagelse i So Danish!, udstillingen der udfolder
historien om dansk arkitektur fra vikingetiden til i dag og giver et levende
indblik i de stilperioder og arkitekter, der har formet Danmark. I kan også
opleve Age of Nature, som undersøger, hvordan arkitektur kan spille en aktiv
rolle i en mere bæredygtig fremtid for mennesker, dyr og natur. I den nyeste
udstilling What the BLOX kommer I helt tæt på historien om, hvordan
Bryghuspladsen blev til BLOX.
Rund besøget af i DACs rooftop café med en kop kaffe eller
kakao og en af årets fastelavnsboller – og nyd udsigten over havnen.
Fastelavnsbollerne fås i to varianter og er oplagte som en velfortjent pause
midt i museumsoplevelsen.
Er arkitektur mere end en engangsoplevelse, kan et Klubkort
give fri entré i et år samt fordele som gratis medlemskaffe, klubevents og
rabat i café og DAC Design Shop.
Oplev det midtjyske tekstileventyr
På Tekstilmuseet kan du få indblik i
tekstilindustrien, som gennem tiden har givet folk over hele verden tøj på
kroppen.
I udstillingen ’Made in
Midtjylland’ kan du komme helt tæt på industriens eksplosive udvikling fra
1950'erne og frem. Nye livsvilkår opstod i efterkrigstiden, og der skød
hundredvis af fabrikker op i det midtjyske – også i kældre og baghuse.
Udstillingen giver et indblik i, hvordan tekstilproduktionen påvirkede både
lokalt og globalt.
I vinterferien kan hele
familien, fra mandag til onsdag, besøge museets kreative værksted - og onsdag
starter museets frivillige de gamle strikkemaskiner, væve og symaskiner, som de
gør hver uge på den gamle Herning Klædefabrik.
Du kan også komme tæt på de
største stjerner og de mindste helte i udstillingen ’We are the
Champions’, som fortæller om
sportshistorie og viser sportsmoden fra de sidste 70 år eller besøge
Børnefabrikken - museets legeplads. På denne fabrik skal tøjet syes og pakkes,
og sendes videre ud i verden.
Vinterferie uden skærmtid på Danmarks Tekniske Museum
Er I klar til ferie uden skærme, stik og opladere?
I vinterferien inviterer Danmarks Tekniske Museum hele
familien til den populære ferieaktivitet Helt Uden Strøm.
Tag på en sjov rejse tilbage til tiden før elektriciteten –
og prøv legetøj, værktøj og husholdningsredskaber, som både børn og voksne kan
gå på opdagelse i. Skriv uden computer, spil uden PlayStation og mærk, hvordan
det er at sy på maskine og save med håndkraft. Det er hands-on, hyggeligt og
helt uden strøm.
Ferieværkstedet er skabt til fælles oplevelser på tværs af
generationer. Måske kan bedsteforældre genkende noget fra deres barndom og dele
historier med de yngste – og måske bliver alle lidt klogere på, hvordan man kan
have det sjovt uden skærme.
Værkstedet er åbent hver dag kl. 10.30–15.30 og er gratis,
når entréen er betalt.
Entré for voksne: 130 kr. Børn og unge under 18 år har
gratis adgang og parkering er også gratis.