Kirsten er moderator af facebookgruppe: ”I starten var gruppen det vilde Vesten”

Jeg overtog facebookgruppen 'Os der er født i 50erne' for 13 år siden. Den tidligere moderator var træt af tonen og planlagde at lukke siden, men det syntes jeg var ærgerligt, og den er siden vokset fra 4.000 medlemmer til 41.000.

Gruppen er gået fra det vilde Vesten til, at folk deler hyggelige minder. For det meste. Før var tonen ekstremt grov, og folk kunne ikke opføre sig ordentligt. Det har været nødvendigt at sætte klare linjer for at dæmme op, for det er vigtigt for mig, at det er en tryg gruppe, hvor medlemmerne ikke risikerer at blive nedgjort. 

Jeg tror, regler er ekstremt vigtige, når det kommer til at danne folk til god opførsel på sociale medier.

Særligt to emner får folk op i det røde felt. Politik og religion. Det må man derfor ikke diskutere, og jeg slår hårdt ned. Først får man en advarsel i en privatbesked, dernæst er jeg nødsaget til at smide folk ud af gruppen. 

LÆS OGSÅ

Kim Fabers uhelbredelige sygdom ramte Janni som en mavepuster: "Vi er her på lånt tid"

Det var under en koncert, at det gik op for Janni Pedersen, at der var noget galt med hendes mand, Kim Fabers, ansigtsudtryk. Da han fik diagnosen Parkinson, ramte det hende hårdere end ham, men i dag er de tættere end nogensinde før.

Det er aldrig en sjov situation, og det afføder ofte sure kommentarer i min indbakke. Men det tager jeg med. Det vigtigste er, at gruppen er et rart sted at være.

Årsagen er til det grimme sprog er nok, at man gemmer sig bag en skærm. Så kommer man nemmere til at skrive ting, man aldrig ville sige. Man aner jo ikke, om personen i den anden ende er ensom eller lige har mistet, og hvor hårdt det derfor rammer ham eller hende, som bliver mødt af en grov kommentar eller sur smiley.

Jeg oplever, at unge og ældre er lige gode om den grove tone. Når det er sagt, tror jeg, at den ældre generation – dem, jeg kalder 1968-generationen – er vokset op med, at ”ingen skal sige mig imod eller sætte mig på plads”, og kræver deres ret til at sige, hvad der passer dem. 

Også selv om det kan såre andre eller simpelthen ikke hører til i nutiden, for eksempel at dele en racistisk sang eller kalde et andet medlem for en dum kælling.

Samtidig er den ældre generation jo ikke opvokset med SoMe. Så de kan komme til at trykke på forkerte emojis eller skrive med store bogstaver, fordi de ikke ved, at det på “internetsprog” betyder at råbe – alle sammen misforståelser, som kan blive opfattet truende eller sårende. 

Det er min erfaring, at det sjældent er hensigten.

Man skal huske på at være venlig, det koster ingenting. Det er også en god huskeregel at stoppe op og slå koldt vand i blodet, før man lader sine følelser få frit løb.

LÆS OGSÅ

Ingen kom på besøg eller ville tale med mig. Så indså jeg grunden

Den ene triste hændelse afløste den anden, men mine børn trak sig væk. Jeg spurgte mig selv, hvad jeg havde gjort galt, siden jeg havde fået så utaknemmelige og egoistiske børn.