Sissi har gigt - men nu har hun fundet en særlig træning

"Det er helt ekstremt, hvad naturtræning gør både fysisk og psykisk. I de 20 år, jeg har haft gigt, er det nok nu, jeg har haft det bedst," siger 62-årige Sissi Pedersen lige inden dagens træning.

Og der er krammere og glade "hej" i skoven uden for nordjyske Nibe, da hun og resten af naturtræningsholdet arrangeret af Gigtforeningen og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) mødes denne formiddag. 

De 14 kvinder og en mand samler sig i en rundkreds for at stemple ind, og med et tal fra 1 til 10 siger de hver især, "hvad de kommer med" i dag. 62-årige Sissi Pedersen siger for sit vedkommende "7".

Hun plejer at ende med "10" til ud-stemplingen, fortæller hun, og sådan går det også i dag.

– Det er vidunderligt hver gang, uanset vejret. Det er en glæde at træne ude i naturen og at gøre det sammen, slår Sissi fast.

"Op igen og ned – en gang til", lyder det fra træneren Hanne Gommesen, "Kan I holde varmen? Så tager vi trappen".

Den næste lille time i skoven er Sissi med til at balancere på træstammer, løbe på skovstier, tage en trappe ned og op, løfte brændestykker i vejret, kaste bolde fra en træstub og meget mere. Der er hele tiden en rar energi og opmuntringer mellem deltagerne på holdet, samtidig med at der er frisk skovluft i rigelige mængder.

– På sådan en time får jeg gang i knoglerne og leddene, så bagefter føler jeg, at jeg bevæger mig bedre – og så er det, som om det hele går meget bedre.

I 2005 fik Sissi konstateret psoriasisgigt, der er en kronisk betændelse i leddene, som skyldes ændringer i immunsystemet.

LÆS OGSÅ

Personlig træner: Denne træning er en god katapult til et vægttab

Gåture kan kickstarte aktive vaner, styrke kroppen og hjælpe med få vægten ned – uden at belaste led eller muskler. Derfor er gang rigtig godt, hvis du gerne vil tabe dig, siger personlig træner Thora Bjørn.

Det sendte hende ind i hendes livs sværeste periode. Sygdommen gav hende vedvarende smerter og nedsat bevægelighed i de led og sener, der er ramt.

De længste år

– Fra 2005-2007, da jeg blev syg, sad jeg i en sofa og havde både mange smerter og ondt af mig selv. Det er nok de længste år i mit liv. De første otte år med gigt var faktisk hæslige, fordi jeg blev fejlmedicineret.

Samværet med Sissis nærmeste blev også påvirket.

– Når du har psoriasisgigt, tager det et stykke tid, fra du fortæller hånden, at den skal gøre noget, til den gør det. Så i flere år turde jeg ikke løfte mine børnebørn, fordi jeg var bange for at tabe dem, mindes Sissi.

I dag ser det meste anderledes ud. Sissi er kommet i fleksjob to dage om ugen, og på trods af smerter lever hun tæt på et normalt liv. Bedre gigtmedicin har hjulpet betydeligt, og hun er blevet bedre til at tackle smerterne. Derudover hun hun inden for de seneste år med naturtræningen fundet en træningsform, der for hende gør en stor forskel og har fået hende "mere ind i kampen" med træning. 

Så dette forår begynder hun på sit fjerde skovhold.

– Jeg tror selv, det skyldes naturtræning, at jeg har fået det væsentlig bedre. Nu tør jeg løfte mine små børnebørn, da mine muskler og balance er blevet styrket. Det betyder alt, at jeg kan hente mine børnebørn og selv sætte dem ind i bilen.

I samme båd

Flere gange i dag går træneren Hanne hen til en, der har svært ved en øvelse. "Du kan også gøre sådan her, så bruger du de samme muskler", foreslår hun, ligesom hun gentager, at "husk nu, at det er dit tempo".

Fra en af grupperne lyder det: "Vi kan godt være en mere herovre". Og imellem de forskellige trænings-statione" får mange en kort snak med sidemanden. "Aj, hvor er her smukt i dag" lyder det blandt andet.

– Vi er gode til at stoppe op og nyde naturen, siger Sissi, der oplever skoven som en skøn træningsramme, hvor ingen ser skævt til en.

– Træerne gør bare noget ved en, de giver ro og gør en glad og mere positiv, og det går op for en, hvor mange muligheder der er i naturen – der er altid noget, man kan udfordre sig selv med udenfor, også når man selv er ude at gå en tur. Man kan forcere noget ujævnt eller finde noget at balancere på.

Sissi har desuden lært at dreje rundt om sig selv i skoven, og nu gør hun det dagligt hjemme i haven, fordi det er dejligere at gøre udenfor.

– Da vi startede, kunne jeg ikke snurre rundt tre gange, så blev jeg utilpas, og det har jeg øvet hver dag lige siden, så nu kan jeg snurre rundt 20 gange uden at blive svimmel.

Holdet har hjulpet hende til at kæmpe mere med tingene. Men på naturtræningsholdet handler det ikke om at præstere, og fællesskabet er vigtigt.

– Det er rart at være her, hvor alle er i samme båd, og det er så dejligt, at vi kan hjælpe og støtte hinanden, synes Sissi.

– Vi har ikke samme udfordringer, men vi har allesammen udfordringer. Og når man har været her nogle gange, ser man hinanden og opdager, hvis nogen har brug for en hånd. Hvis en ser lidt mut ud, vil man gerne hjælpe, for man har måske selv overskud lige i dag.

Vi snakker også lidt, men ikke om sygdom. Man nævner måske sin diagnose til nogen for at fortælle, hvad man selv døjer med, men så er man videre. Vi snakker om positive og gode ting her.

Samlet set har Sissi fået mange gevinster af naturtræningen, føler hun.

– Smerterne er mindre, og så sover jeg bedre om natten, fordi jeg er blevet mere smidig og har lettere ved at vende mig.

Den eneste hage er, når hun bliver grebet for meget af at gøre det godt.

– Vi er nogle stykker på holdet, der er konkurrencemennesker, og nogle gange kan jeg godt gå lidt over stregen, og så kan jeg godt komme hjem og tænke: "Hvorfor gav jeg den så meget gas?", men så tænker jeg dagen efter: "Det var godt alligevel", for du er også nødt til at bryde nogle grænser for at få nogle lidt videre grænser. 

LÆS OGSÅ

Har du også svært ved at huske navne? Det er ikke mærkeligt ifølge ekspert

Alle glemmer ting. Hele tiden. Store ting og små ting. Men en af de ting, vi har mest svært ved at huske, er andres navne. En af grundene er, at hjernen er designet til at glemme.