Palle mistede sin søn: Jeg blev bange for kærligheden
Som 25-årig gik Palles verden i stykker, da han mistede sin søn i en tragisk ulykke. "Hotel Romantik" fik ham til at indse, at han har brugt en stor del af livet på at holde sine følelser ude i strakt arm.
For 54 år siden oplevede Palle Richard Laursens det værst tænkelige. Han mistede sin søn på halvandet år i en tragisk ulykke.
– Jeg er aldrig kommet mig over det. Tabet af min søn gjorde, at jeg blev bange for at miste. Jeg blev også bange for kærligheden. Det har siddet i mig hele mit liv, for jeg har ikke gået i sorggruppe. I mange år har jeg ikke været i kontakt med mine følelser, og når jeg mødte nye kvinder, fik de ikke lov til at komme helt ind, fortæller 76-årige Palle, da HER&NU møder hjemme på Østerbro i København.
Artiklen fortsætter under videoen:
Lysten til at dele livet med en har altid været der, men da han så første sæson af ”Hotel Romantik” ramte erkendelsen ham.
– Det gik op for mig, at jeg skulle give kærligheden en chance frem for bare at være en pauseklovn. Det har været et forsvar, for jeg er en blød fyr, siger Palle, som greb chancen og kom med i anden sæson af ”Hotel Romantik”.
Mit livs traume
Inden Palle satte de psykiske mure op, oplevede han den store kærlighed. I starten af 70’erne havde han det hele. Han havde mødt sit livs kærlighed, Inge, som han fik sønnen Johnny med.
– Vi fik en lejlighed på Frederiksberg, og dengang skulle man være gift for at få en lejlighed. Inge friede i 1972. Alt var rosenrødt, mindes han.
Men Palles verden krakelerede af en opringning fra Rigshospitalet.
– Da jeg kom ind på hospitalet, havde Inge fået noget beroligende. Vinduet havde haspet sig af, og Johnny var faldet ud fra anden sal. Han var i kritisk tilstand. Jeg gik fuldstændig i chok. Efter et kvarter kom lægen med beskeden, at Johnny ikke overlevede, selvom de havde gjort, hvad de kunne. Det glemmer jeg aldrig.
Annonce
Palle skulle, på lægens opfordring, selv overbringe den smertefulde besked til sin kone, og det var brutalt.
– Der var ikke noget, der hed krisehjælp eller sorggrupper dengang. Hun skreg, og det har været mit livs traume. Jeg bliver rørt, fordi det er noget, jeg har fortrængt i alle de år. Jeg har grædt alt for lidt, siger Palle med blanke øjne, som kort tid efter dødsfaldet flyttede til Frederikshavn med Inge.
– Vi kunne ikke blive i lejligheden – bare dét at tømme hans værelse. Det var frygteligt.
Året efter fødte Inge deres andet barn, Thomas.
– Men vi glemte hinanden, og det var sikkert også fordi, vi ikke fik noget hjælp. Vi var sammen i fire år uden at være sammen. Jeg håbede, men vi mistede følelserne. Vi blev enige om at gå hver til sit.
Flygtede fra følelserne
I årene efter skilsmissen levede Palle et frit liv. Han flyttede til Portugal og senere Spanien i en servicestilling.
– Jeg var rastløs og eventyrlysten og ville ud at opleve, så det ikke gjorde ondt. Jeg var ikke ensom. Jeg levede et luksusliv med en stor penthouse og manglede ikke kvinder, men lovede aldrig mere, end jeg kunne holde. Jeg levede godt i det. Jeg tænkte ikke over, at det var for at flygte fra mine egne følelser.
Efter to år i udlandet kom Palle hjem til København og var turistchauffør i 17 år.
– Pludselig var halvdelen af livet gået, uden at jeg havde fundet kærligheden, siger Palle, som senere uddannede sig til massør.
Annonce
Giver følelserne plads
På ”Hotel Romantik” åbnede Palle for første gang op for sit traume for andre end sine allertætteste.
– I dag bliver jeg let rørt, og det er dejligt. Det har været godt for mig at tale om det for min egen skyld i stedet for at flygte og fortrænge, siger Palle, som for et par år siden startede hos en psykolog.
– Min flygtige facon har været en overlevelse. Hvis det først blev kedeligt, så var jeg videre. Jeg har haft et godt liv, men jeg vil gerne finde en, jeg kan dele tilværelsen med, inden jeg forlader denne verden, siger Palle, som i dag er åben for kærligheden.
– Jeg søger en partner, der kan rumme hele mig – med min impulsivitet. Vi skal have lyst til at lave ting sammen, men også kunne være sig selv på dårlige hårdage. Jeg søger ikke det perfekte, jeg søger det rigtige.
