En udfordrende tanke rammer Hanne-Vibeke Holst, når hun står nøgen foran spejlet

Igennem sit 45 år lange forfatterskab har Hanne-Vibeke Holst altid sat fokus på kvinder og kvinders rettigheder – og hun er slet ikke færdig med at kæmpe på den front.

Det var blandt andet også den agenda, hun havde i tankerne, da hun i november sidste år sagde ja tak til at blive næstformand i ”Rådet for et aldersvenligt Danmark”, som Ældreministeriet nedsatte.

”Jeg tænkte, det er meget vigtigt, at der sidder en feminist, som mig, med, der har blik for det kønnede i hele det her aldersnarrativ. Så jeg har siddet der som en lille vagthund. Personligt var jeg også ret nysgerrig i forhold til hele den tematik, for jeg kunne mærke, at det var noget, der lå og skvulpede lidt i baghovedet. Hvad vil det egentlig sige at blive en ældre kvinde? Er aldring noget, jeg skal frygte?” siger hun i et stort interview med ALT for Damerne uge 15, og svarer selv på sine egne spørgsmål:

LÆS OGSÅ

Da en journalist stillede Caroline Henderson et særligt spørgsmål, fik hun et chok: ”Er det dér, vi er?”

Folk begyndte allerede at spørge ind til Caroline Hendersons alder, da hun var i 40’erne.

”Og ja, det kan jeg jo godt mærke, at det er. Tidligere talte mine veninder og jeg om alt muligt – kunst, politik, arbejde, ægteskaber – whatever. Nu snakker vi mest om sygdom, børnebørn og pension! Som forfatter går man jo ikke som sådan på pension, men jeg har flere veninder, der er holdt op med at arbejde, og hver gang har jeg tænkt, what, er det ikke lidt tidligt?”

En ungdomsfikseret kultur

Da ”Rådet for et aldersvenligt Danmark” blev nedsat, skrev den daværende ældreminister blandt andet i en kronik, at ”alle vil leve længe, men ingen vil være ældre”.

Hanne-Vibeke Holst har sin egen tilføjelse: ”Alle vil leve længe, men ingen vil være ældre, og slet ingen vil være gamle”.

Hun mener, at årsagen findes i vores meget ungdomsfikserede kultur, som kun er blevet værre i takt med det digitale indtog – og særligt er de unge piger og kvinder påvirkelige, mener hun.

LÆS OGSÅ

Emilia van Hauen nægter at lade sin alder bestemme, hvem hun er: ”Livet er startet på ny efter de 50”

Sociolog Emilia van Hauen mener, at livet for alvor begynder på ny, når børnene er flyttet hjemmefra, og vi både har den økonomiske sikkerhed og livserfaring, der gør det muligt at leve det liv, vi virkelig drømmer om.

”Gå ind i en hvilken som helst skoleklasse, så kan du se, hvordan pigerne – også de yngste – er i færd med at kopiere det her Instagramideal, der vil forvandle dem til smukke seksualobjekter. For de fleste er det helt bevidstløst, og hvis man skal tale om trivselskrisen hos de unge piger, er denne fokusering på at opnå det her syge influencerideal en af forklaringerne. Hør her, der bliver jo solgt rynkecremer til piger, der ikke engang er blevet teenagere endnu!” siger hun og fortæller, at det særlige fokus på kvindekroppen følger med hele livet.

”Kvindekroppen er altid i spil, hvor mandekroppen er neutral hele vejen igennem. En mands krop udstråler naturligvis også noget, men den er ikke the battlefield. Vores biologi tvinger os kvinder til at være bevidste om vores krop livet igennem. Vi får menstruation, når vi er ganske unge, og med menstruationen kommer en cyklus, der har kæmpestor indflydelse på, hvordan vi agerer og har det. Så gennemgår vi en eller flere graviditeter. Måske oplever vi graviditetstab. Måske har vi været igennem fertilitetsbehandling. Alt sammen handler det om vores krop – ikke om vores hoved. Så kommer vi over i overgangsalderen, og der handler det guddøde mig igen om vores krop. Vi bliver ældre endnu, og det handler stadig om vores krop, både fordi vi jo ældes, men også fordi blikket på kroppen er, som det er. Den krop, som har været soldat i alle årene, er blevet en såret veteran! På mange måder værdiløs, for en gammel krop er jo ikke noget i sig selv,” konstaterer hun.

Den nøgne krop i spejlet

Hanne-Vibeke Holst blev derfor meget glad, da hun for nylig så teaterforestillingen ”Renæssance,” hvor én af skuespillerne på et tidspunkt træder ind på scenen med bar overkrop.

”Jeg tænkte: Feeedt! Vi ser nemlig aldrig den modne kvindes krop, den gemmer vi væk, og det betyder, at det at se sig selv i et helfigursspejl uden tøj på er ret udfordrende for mange kvinder. Det er det i hvert fald for mig selv, siger hun og forklarer grinende, at hendes ”løsning” på problemet oftest er at undgå at se på sig selv direkte.

”Eller jeg ser mig i spejlet uden briller. En kort overgang afprøvede jeg nogle bifokale kontaktlinser, men for det første kunne jeg ikke finde ud af at bruge dem, og for det andet kunne jeg ikke holde det ud, for pludselig så jeg jo pissehamrende godt hele tiden. Også når jeg kiggede mig i spejlet. Chokerende!”

LÆS OGSÅ

Tini på 60 fik uventet besked fra sit træningshold: ”Jeg var åbenbart blevet for gammel til at være med”

Stylist Tini Owild er meget seriøs omkring sin løbetræning, som hun dyrker fire gange ugentligt i en træningsforening – og det har hun gjort i mange år. Men det stopper nu, for foreningen mener, at hun med sine 60 år ikke længere skal være på sit hold. ”Jeg synes, det er respektløst og diskriminerende,” siger hun.

Selvom Hanne-Vibeke Holst gerne vil gøre op med det bestemte blik og de mange krav til kvindekroppen, så lykkes hun ikke altid med det, når det gælder hende selv.

”Jeg, som kalder mig vintagefeminist, har stadig en kællingesplint siddende i øjet. Den har jeg haft, siden jeg var 13 år, og den kan aldrig komme ud. Det betyder, at jeg gennemskuer det kønnede – kvindehad, diskrimination – klart og tydeligt. I hvert fald, når jeg kigger UD. Ud i verden. Men det er sgu ikke altid, jeg ser lige så skarpt IND. Det er som om, splinten i øjet ikke virker så godt, når jeg ser indad, så der skal jeg lige minde mig selv om det. Husk det nu, også i forhold til dig selv!"

Læs hele det store interview med Hanne-Vibeke Holst i ALT for damerne uge 15.