Foto: Christina Kayser O.
En udfordrende tanke rammer Hanne-Vibeke Holst, når hun står nøgen foran spejlet
Forfatter Hanne-Vibeke Holst vil gøre op med fortællingen om, hvad en kvindekrop skal og bør være i dens forskellige faser af livet – men hun har også en ”kællingesplint” i øjet, som går udover hendes eget blik på sin krop.
Igennem sit 45 år lange forfatterskab har Hanne-Vibeke Holst
altid sat fokus på kvinder og kvinders rettigheder – og hun er slet ikke færdig
med at kæmpe på den front.
Det var blandt andet også den agenda, hun havde i tankerne,
da hun i november sidste år sagde ja tak til at blive næstformand i ”Rådet for
et aldersvenligt Danmark”, som Ældreministeriet nedsatte.
”Jeg tænkte, det er meget vigtigt, at der sidder en
feminist, som mig, med, der har blik for det kønnede i hele det her
aldersnarrativ. Så jeg har siddet der som en lille vagthund. Personligt var jeg
også ret nysgerrig i forhold til hele den tematik, for jeg kunne mærke, at det
var noget, der lå og skvulpede lidt i baghovedet. Hvad vil det egentlig sige at
blive en ældre kvinde? Er aldring noget, jeg skal frygte?” siger hun i et stort
interview med ALT for Damerne uge 15, og svarer selv på sine egne spørgsmål:
”Og ja, det kan jeg jo godt mærke, at det er. Tidligere
talte mine veninder og jeg om alt muligt – kunst, politik, arbejde, ægteskaber
– whatever. Nu snakker vi mest om sygdom, børnebørn og pension! Som forfatter
går man jo ikke som sådan på pension, men jeg har flere veninder, der er holdt
op med at arbejde, og hver gang har jeg tænkt, what, er det ikke lidt tidligt?”
En ungdomsfikseret kultur
Da ”Rådet for et aldersvenligt Danmark” blev nedsat, skrev
den daværende ældreminister blandt andet i en kronik, at ”alle vil leve længe,
men ingen vil være ældre”.
Hanne-Vibeke Holst har sin egen tilføjelse: ”Alle vil leve længe,
men ingen vil være ældre, og slet ingen vil være gamle”.
Hun mener, at årsagen findes i vores meget ungdomsfikserede kultur,
som kun er blevet værre i takt med det digitale indtog – og særligt er de unge piger
og kvinder påvirkelige, mener hun.
”Gå ind i en hvilken som helst skoleklasse, så kan du se,
hvordan pigerne – også de yngste – er i færd med at kopiere det her
Instagramideal, der vil forvandle dem til smukke seksualobjekter. For de fleste
er det helt bevidstløst, og hvis man skal tale om trivselskrisen hos de unge
piger, er denne fokusering på at opnå det her syge influencerideal en af
forklaringerne. Hør her, der bliver jo solgt rynkecremer til piger, der ikke
engang er blevet teenagere endnu!” siger hun og fortæller, at det særlige fokus
på kvindekroppen følger med hele livet.
”Kvindekroppen er altid i spil, hvor mandekroppen er neutral
hele vejen igennem. En mands krop udstråler naturligvis også noget, men den er
ikke the battlefield. Vores biologi tvinger os kvinder til at være
bevidste om vores krop livet igennem. Vi får menstruation, når vi er ganske
unge, og med menstruationen kommer en cyklus, der har kæmpestor indflydelse på,
hvordan vi agerer og har det. Så gennemgår vi en eller flere graviditeter.
Måske oplever vi graviditetstab. Måske har vi været igennem
fertilitetsbehandling. Alt sammen handler det om vores krop – ikke om vores
hoved. Så kommer vi over i overgangsalderen, og der handler det guddøde mig
igen om vores krop. Vi bliver ældre endnu, og det handler stadig om vores krop,
både fordi vi jo ældes, men også fordi blikket på kroppen er, som det er. Den
krop, som har været soldat i alle årene, er blevet en såret veteran! På mange
måder værdiløs, for en gammel krop er jo ikke noget i sig selv,” konstaterer
hun.
Den nøgne krop i spejlet
Hanne-Vibeke Holst blev derfor meget glad, da hun for nylig
så teaterforestillingen ”Renæssance,” hvor én af skuespillerne på et tidspunkt
træder ind på scenen med bar overkrop.
”Jeg tænkte: Feeedt! Vi ser nemlig aldrig den modne kvindes
krop, den gemmer vi væk, og det betyder, at det at se sig selv i et
helfigursspejl uden tøj på er ret udfordrende for mange kvinder. Det er det i
hvert fald for mig selv, siger hun og forklarer grinende, at hendes ”løsning”
på problemet oftest er at undgå at se på sig selv direkte.
”Eller jeg ser mig i spejlet uden briller. En kort overgang
afprøvede jeg nogle bifokale kontaktlinser, men for det første kunne jeg ikke
finde ud af at bruge dem, og for det andet kunne jeg ikke holde det ud, for
pludselig så jeg jo pissehamrende godt hele tiden. Også når jeg kiggede mig i
spejlet. Chokerende!”
Selvom Hanne-Vibeke Holst gerne vil gøre op med det bestemte blik og de
mange krav til kvindekroppen, så lykkes hun ikke altid med det, når det gælder
hende selv.
”Jeg, som kalder mig vintagefeminist, har stadig en
kællingesplint siddende i øjet. Den har jeg haft, siden jeg var 13 år, og den
kan aldrig komme ud. Det betyder, at jeg gennemskuer det kønnede – kvindehad,
diskrimination – klart og tydeligt. I hvert fald, når jeg kigger UD. Ud i
verden. Men det er sgu ikke altid, jeg ser lige så skarpt IND. Det er som om,
splinten i øjet ikke virker så godt, når jeg ser indad, så der skal jeg lige
minde mig selv om det. Husk det nu, også i forhold til dig selv!"
Læs hele det store interview med Hanne-Vibeke Holst i ALT for damerne uge 15.
Hanne-Vibeke Holst
• Forfatter og næstformand
for”Rådet for et aldersvenligt Danmark".
• Skriver på andet
bind af historien om
billedhuggeren Sonja Ferlov,
som udkommer næste år.
• Uddannet journalist og
tidligere praktikant på ALT for
damerne og journalist på Berlingske Tidende og Søndags
B.T..
• Debuterede som forfatter
i 1980 med ”Hejsa, Majsa” og
slog for alvor igennem med
Therese-trilogien, 1992-1998.
• Hun er 67 år og gift med
filmfotograf Morten Bruus,
som hun har en søn med.
• Har en datter og en søn fra
sit første ægteskab samt et
barnebarn på 1,5 år.