Kvinde ligger på sofa og læser en bog i sollys fra vinduet.

Her er 4 nye bøger, som du helt sikkert vil elske

4 nye bøger anbefalet af ALT for damernes bogredaktør Marie-Louise Truelsen.

ALT for damerne logo

Krimi

Et farligt bekendtskab

”Efterspillet”, Anne Mette Hancock, Lindhardt og Ringhof, 400 sider, 319,95 kr.

Heloise har gjort karriere på andres tragedier med sin succesfulde true-crime-podcast, Efterspillet, men da hun interviewer drabsefterforsker Erik Schäfer om en gammel seriemordersag, bliver fortiden pludselig blodigt aktuel. 

En ung kvinde findes dræbt i København i en gårdhave bag Den Katolske Kirke – iscenesat præcis som ofrene i den sag, der gjorde Schäfer berømt. Er der tale om en copycat, er den forkerte mand endt i fængsel, eller gemmer sandheden sig et helt andet sted? 

'Efterspillet' er en krimi om relationer, mysterier, drab og en efterforsker med en mørk hemmelighed. Bogen er fjerde bind i serien om journalisten Heloise Kaldan.

'Efterspillet', Anne Mette Hancock, Lindhardt og Ringhof, 400 sider, 319,95 kr.

Roman

”Åbent udsagn”, Anne Cathrine Bomann, Lindhardt og Ringhof, 250 sider, 299,95 kr.

Videnskabsjournalisten Alex har en udfordret realtion til sin mor. Men da hun pludselig viser tegn på demens, føler Alex sig tvunget til at genopbygge forholdet til den mor, hun i virkeligheden længes efter.

'Åbent udsagn', Anne Cathrine Bomann, Lindhardt og Ringhof, 250 sider, 299,95 kr.

Guide

”Jeg ser på fugle”, Morten D.D. Hansen, Alpha, 448 sider, 299,95 kr.

'Jeg ser på fugle' er en guide fortalt igennem 22 oplevelser med fugle fordelt ud på et år. Bogen er en påmindelse om den natur og de fugle, der lever alle steder omkring os – i ådale, urørte skove og sågar på en motorvej.

'Jeg ser på fugle', Morten D.D. Hansen, Alpha, 448 sider, 299,95 kr.

Roman

”Et kys fra Mr. Fitzgerald”, Natasha Lester, Alpha, 400 sider, 299,95 kr.

Evie Lockhart ved, hvad hendes konservative forældre forventer af hende – men hun vil til New York. ”Et kys fra Mr. Fitzgerald” er en kærlighedshistorie sat i 1920’ernes New York om en kvinde, der er forud for sin tid.

'Et kys fra Mr. Fitzgerald', Natasha Lester, Alpha, 400 sider, 299,95 kr.