Ungt par står tæt sammen på en solrig tagterrasse med by i baggrunden.

Vores datter vælger de forkerte mænd - og det er vores skyld

Det er smertefuldt at være vidne til, at min datter gang på gang vælger mænd, der helt åbenlyst ikke passer til hende. Måske var det os som forældre, der svigtede?

klikk logo

Tine var et længe ventet barn, da hun kom til verden. Per og jeg var begge i slutningen af 30'erne, da hun blev født, og vi fik ikke flere børn. Jeg kan ikke afvise, at Tine blev forkælet. Hun var en smilende, lille pige med gyldne krøller, store, blå øjne og bløde kinder. Per og jeg fik ofte at vide, hvor sød og bedårende hun var, og vi struttede af stolthed over vores lille pige.

Tine voksede op, og hun blev ikke mindre smuk med årene. Vi pyntede hende efter alle kunstens regler og fortalte hende hele tiden, hvor fortryllende hun var. Som lille virkede hun uberørt af det. Hun opførte sig mere som en drengepige og brød sig ikke om kjolerne og sløjferne, vi hængte på hende.

Først da hun kom i teenageårene, skete der en forandring. Nu meldte drengene sig, og hendes telefon ringede konstant. Nu virkede det også, som om Tine blev opmærksom på, at hun så godt ud.