Kvinde med korslagte arme står i stue foran bogreol og sofa

Deres venskab hang i en tynd tråd: "Da det blev klart for Hanne, hvad jeg vidste, blev hun stille"

Hanne vidste altid bedst, og hun skulle derfor også altid irettesætte og belære os andre, når venindegruppen var samlet. Det var utrolig belastende, men en dag fandt jeg ud af, hvad der var skyld i Hannes adfærd og derfor også, hvordan den kunne ændres. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

hjemmet logo farve

Vi havde sat os godt til rette ved et hjørnebord i museumscafeen med vores kaffe. Hanne var den, der satte sig sidst. 

Den første kop kaffe, hun havde fået, havde efter hendes mening ikke været varm nok, og hun havde derfor insisteret på, at få den lavet om, mens hun belærte den unge kvinde bag disken om hendes arbejde i et tonefald, der var højt nok til, at vi andre kunne følge med.

Vores fælles veninde, Karen, var allerede halvt inde i en historie om sit barnebarn, der ikke trivedes i børnehaven, da Hanne endelig satte sig. Uden at lytte yderligere bedyrede hun nu, at unge forældre nu om dage bekymrede sig alt for meget om deres børn.