Jeg voksede op som “pige”, det fortalte folk omkring mig, at jeg var. Men allerede som femårig havde jeg en fornemmelse af, at det ikke passede.
For jeg følte mig som en dreng. Jeg kunne finde på at sige til mine forældre, at jeg var en dreng, der hed Jack. De grinede og troede, det bare var en uskyldig børneleg.
Det var en aha-oplevelse, da jeg havde seksualundervisning første gang. Vi fik fortalt, at pigerne skulle gennemgå en smertefuld proces med at få bryster og senere menstruation – og der tænkte jeg, helt intuitivt, at det var jeg glad for, jeg i hvert fald ikke skulle igennem, for jeg var jo en dreng.
Det var så dyb en fornemmelse inde i mig, at jeg ikke var en pige, at jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg ikke skulle gennemgå en kvindelig pubertet.
Jeg udviklede, til min store skuffelse, bryster og fik menstruation. Det gjorde mig ulykkelig, og jeg begyndte at gemme mine kvindelige former og gå foroverbøjet. Min mor lagde mærke til det og spurgte, om jeg var ked af, at jeg havde fået bryster.
Det svarede jeg ja til, men jeg havde endnu ikke et sprog for, hvorfor jeg havde det sådan. Da jeg kom på efterskole, fik jeg øjnene op for, at der var noget, der hed transkønnet, og pludselig gav alt det, jeg havde følt, mening.
Det var jo præcis det, jeg var.
Som 16-årig fandt jeg modet til at springe ud. Det skete til en fest på HTX, hvor jeg fortalte en ven, at jeg var transkønnet. Hans reaktion var ret sjov og gjorde alle mine bekymringer til skamme, for han fortalte, at han altid havde tænkt, at jeg enten var lesbisk eller transkønnet, og at det altså var ”cool nok”. Snart vidste alle til festen det. Silas var dermed født.
Hvad betyder det at være transkønnet?
Transkønnet identitet er en fællesbetegnelse for personer, der ikke føler overensstemmelse mellem det køn, de er født med, og det køn, de føler sig som. Det kønslige ubehag kan være så stort, at det fører til et ønske om hjælp fra sundhedsvæsenet til behandling, som kan ændre kønsudtrykket, fx i form af hormoner eller kønskorrigerende kirurgi.
Man ændrer altså ikke kønnet, men får behandling, som sikrer overensstemmelse mellem ”kønsudtrykket” og det oplevede køn. Det kaldes en ”kønsbekræftende behandling” og er altså ikke det samme som et kønsskifte.
At være transkønnet har ikke noget med seksualitet at gøre, men har alene at gøre med kønsligt ubehag.
Kilde: Syddansk Universitet
For mine forældre var det svært, at jeg pludselig blev til Silas. Jeg tror, de havde svært ved at give slip på deres billede af den lille pige, jeg engang var.
I dag har de accepteret mig som Silas, og jeg bærer over med dem, hvis de en sjælden gang kommer til at kalde mig deres datter eller mit gamle pigenavn. For jeg ved, at de ikke gør det med vilje.
De, der er tættest på mig, accepterer, at jeg er transkønnet.
Det har hjulpet, at jeg er flyttet til en stor by som Odense. Her har jeg mødt mange nye venner, som heller ikke har en traditionel kønsidentitet. Men jeg oplever også, at det provokerer nogle, at jeg ser ud, som jeg gør. Som da jeg var i byen og blev kaldt bøsserøv af nogle fulde voksne mænd.
Jeg lod som ingenting og kiggede ned i jorden.
Nogle tror, det er noget, vi ”finder på” – eller at vi bare vil have opmærksomhed. Jeg ville ønske, at de ville forstå, at vores følelse af køn er lige så ægte, som når I andre siger, at I er en kvinde eller en mand. Det er noget, vi kan mærke helt inde i sjælen – og det føles som en kæmpe lettelse, når vi endelig kan få lov at være det køn, vi altid har følt os som.
Om Silas Ludwigsen, 20 år
- Læser til lærer.
- Transmand (født med kvindeligt køn). Håber at blive godkendt til kønsbekræftende behandling og få mandlige kønshormoner og fjernet brysterne. Opvokset i Nykøbing Sjælland, bor i dag i Odense.
- Kæreste med Tara, der er ciskønnet*.
* En ciskønnet person oplever overensstemmelse mellem det køn, vedkommende føler sig som, og det køn, han eller hun blev tildelt ved fødslen.
