Her er 3 nye steder i København, som du bare må forbi

Her er 3 nye steder i København, som du bare må forbi

Nye, skønne steder popper i øjeblikket op i hele København, alene på Store Kongensgade er der for nyligt åbnet tre lækre caféer. Social Media Manager for ALT for damerne, Emma Fjalland Lund, har været forbi dem alle tre – og det bør du også, mener hun.

Cabin

Hygge i hytten

Cabin.

Teamet bag den populære Bar Vitrine har netop åbnet det hyggeligste lille søstersted, Cabin, hvor de serverer kaffe, juice og bagte lækkerier. 

Hele lokalet er beklædt med træ, stemningen er skøn, og det er svært ikke at drømme sig væk til en hyggelig norsk hytte.

Se mere på Instagram @cabincph

A Matcha Space

Grøn te-trend

A Matcha Space.

Jeg har aldrig været den store kaffedrikker, men jeg er til gengæld faldet pladask for den hippe, grønne matcha. 

Nu er der netop åbnet et sandt paradis midt på Store Kongensgade, som serverer alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til matcha – og stedet er et must at besøge for enhver matcha-elsker.

Følg stedet på Instagram på @amatchaspace

Atlas

Byens bedste bagels

Bagels.

Jeg kunne spise disse bagels til alle måltider, hvis jeg gav mig selv lov, så lækre er de. Hvad enten du er til æggesalat eller laks, så er her noget for dig, og du vil helt sikkert elske dem lige så meget, som jeg gør. Her er ikke mange siddepladser, men dine bagels kan heldigvis også laves to-go.

Se meget mere på Instagram @atlas.copenhagen

Om Emma Fjalland Lund, 30 år

  • ALT for damernes SoMe-nørd. 
  • Derudover elsker hun at løbe og guide andre rundt i København på sin egen Instagram @emmascopenhagen
  • Emma er opvokset i Vejle, men bor i dag på Østerbro i København med sin kæreste.
Emma Fjalland Lund