I 2021 startede et eventyr for Emilie og Ingeborg, som ændrede deres liv

I den lille landsby Veflinge på Fyn bor der cirka 860 mennesker. Her er en kirke, et forsamlingshus, en Dagli’Brugs og Veflingehallen, der huser byens idrætsaktiviteter. 

Her er også en skole med børn op til 5. klasse og et idyllisk gadekær. Og så er der Vild Hvede. Et mikromølleri med egen kornproduktion og bageri, som blev startet i 2021 af Ingeborg Pauls og Emilie Hansted Berning. 

Dengang var de begge studerende på Københavns Universitet, men da Ingeborg kom i praktik på den gård, der i dag danner rammen om Vild Hvede, blomstrede ideen om et samarbejde med landmand Bjarne Schaldemose, der har overtaget gården og det tilhørende landbrug efter sin far.

– Ingeborg og jeg kendte hinanden fra studiet, og vi har altid haft de samme drømme om at skabe en forandring i landbruget, og da Bjarne allerede havde gang i noget rigtig spændende i forhold til at dyrke regenerativt landbrug, besluttede vi at flytte ud til ham på gården, og her begyndte idéudviklingen for alvor, fortæller Emilie om den spæde start for snart fem år siden.

Regenerativt landbrug er en særlig dyrkningsmetode, der fokuserer på at genopbygge og forbedre jordens sundhed, øge biodiversiteten og styrke økosystemet. 

Fokus er ikke kun på at producere afgrøder, men på at gøre det med respekt for naturen og dens processer. For at sikre processen med jordforbedring og -frugtbarhed, handlede det for Emilie og Ingeborg om at finde en fødevare, de kunne tjene penge på, som kunne facilitere arbejdet på det 10 hektar store markområde. 

Valget faldt på korn, som de kunne forarbejde til mel.

– Vi ville gerne arbejde med nogle interessante kornsorter, der kunne mere end bare være økologiske. Kornsorter, der havde smagen eller farven med sig, og med det udgangspunkt gik vi i gang med at crowdfunde til en mølle for at finde ud af, om vores idé og vision kunne bære, og om folk kunne se sig selv købe vores produkter, fortæller Ingeborg.

Og det kunne de. Crowdfundingen fik møllen i hus, og i november 2021 begyndte Emilie og Ingeborg at formale mel og sælge det i den gårdbutik, de allerede havde åbnet med salg af produkter fra andre gårde i området. 

LÆS OGSÅ

Kvinder har brug for især én ting, ellers vil de skilles – og mænd aner ikke, hvad det er

Coach og podcastvært Mikkel Braginsky oplever især et område, der har trænge kår i danskernes parforhold. Vi er simpelthen blevet for dårlige til at tale sammen. Bliv klogere her og få hans gode tips til, hvordan I taler bedre sammen.

De første melsorter i salg var purpurhvedemel og dalarhvedemel, og siden er sortimentet udvidet til 10 forskellige sorter.

– Vi er meget glade for de mange sorter, vi sælger, men for os er arbejdet i marken lige så vigtigt. Vi har ting i opformering, som vi gerne vil undersøge potentialet i, og som vi tænker kunne være interessante at dyrke i fremtiden, og som så måske kommer på hylderne om fire til fem år. 

Det er vores fremtidssikring, siger Emilie.

Ringe i vandet

Vild Hvede er en del af den iværksætterstatistik, der de seneste syv år kun er gået nedad. 2025 bød på det laveste antal nystartede virksomheder i mindst 11 år. 

Tal fra Dansk Erhverv viser, at der sidste år blev registreret 22.949 nye virksomheder i Danmark, hvilket er et fald på 10 procent sammenlignet med 2024. 

Ser man på, hvor iværksætterne helst starter op, dominerer hovedstadsområdet efterfulgt af nabokommunerne Gentofte og Frederiksberg. Eneste jyske kommune i top 10 over flest registrerede nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere er Aarhus. I 2021 var Vild Hvede én ud af 156 nye virksomheder, der startede op i Nordfyns kommune. I 2024 var tallet faldet til 131. 

Ifølge Kasper Munk Rasmussen, der er branche- og uddannelseschef i SMVdanmark – en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, er det afgørende for de små bysamfund, at ildsjæle som Emilie og Ingeborg vælger at lægge deres iværksætterkræfter netop her. 

Værdien for en lille by rækker nemlig langt ud over, hvad den konkrete virksomhed har i omsætning.

– Det betyder utrolig meget for det lokale liv i en lille by, når der åbner nye virksomheder. Små byer kan være udfordret af, at folk flytter væk, og derfor er det super vigtigt, at vi har nogle iværksættere, der kommer og skaber noget nyt, som kan være med til at fastholde indbyggerne i byen. 

Om eksperterne

Kasper Munk Rasmussen er branche- og uddannelseschef i SMVdanmark – en organisation dedikeret til at støtte og udvikle små og mellemstore virksomheder i Danmark. Han arbejder med uddannelses- og erhvervspolitik, herunder med SMVdanmarks politiske interessevaretagelse overfor politikere og myndigheder.

Pia Heike Johansen er lektor i sociologi og forsker i land-by relationer i forhold til landskab, erhvervs- og kulturliv. Hun har fokus på hverdagslivets udviklingsdynamik og de politiske betingelser for udviklingen i landdistrikter. Forfatter til bogen ”Livskvalitet på landet – mennesker, steder og fællesskaber”

Nye virksomheder er med til at skabe synligt liv, aktivitet og måske endda jobs, og så bidrager de også ofte indirekte, når en virksomhed for eksempel sponsorerer det lokale håndboldhold og dermed giver noget tilbage til lokalsamfundet. 

Samtidig skaber iværksætterne ofte også ringe i vandet, fordi der bliver etableret nye netværk og samarbejder i lokalområdet, som når en restaurant for eksempel køber sine produkter lokalt, siger Kasper Munk Rasmussen.

Emilie og Ingeborg har selv været med til at sprede de ringe i vandet, som Kasper Munk Rasmussen taler om. Udover de lokale produkter, der står side om side med deres eget mel i gårdbutikken, er de begyndt at samarbejde med flere landmænd i området, hvor de får dyrket korn. 

På gården er der også åbnet et bageri, som bruger Vild Hvedes mel til brød og surdejspizza. Bageriet har åbent et par dage om ugen og bidrager til den nerve, som Vild Hvede er med til at skabe i det lille samfund, og som Emilie og Ingeborg giver ekstra kraft ved at arrangere events på gården som surdejskursus, høstfejring, når årets høst er i hus, og åbent hus, når jerseykøerne om foråret sendes på græs.

– Vi er blevet taget virkelig godt imod af lokalsamfundet. Der er rigtig mange, der gerne vil være med til vores aktiviteter, så der er stor deltagelse og engagement i forhold til de samlingspunkter, vi prøver at skabe. 

Vi oplever også en stigende efterspørgsel på vores produkter, og det er fantastisk med den støtte og opbakning. Ikke bare at folk køber noget selv, men også det, at de fortæller andre om os. På den måde er de lokale blevet en slags ambassadører for vores produkt. 

Den store positive energi, vi er blevet mødt af, var med til at holde hånden under projektet i den hårde opstartsfase, hvor vi samtidig studerede ved siden af, siger Emilie.

To plus to bliver fem

Pia Heike Johansen er lektor i sociologi på SDU og forsker i land-by-relationer i forhold til landskab, erhvervs- og kulturliv. Hun er enig med Kasper Munk Rasmussen i, at det kan skabe fornyet interesse for et område, når nye iværksættere kommer til med deres ideer.

– Det kan være med til at tiltrække flere mennesker og gøre opmærksom på, at det er et sted, man faktisk kan bo. Samtidig er et generationsskifte en styrke. Der findes ofte allerede restauranter eller campingpladser eller andre tilbud, men nye iværksættere kommer med et frisk blik og et nyt tvist, som kan løfte lokalsamfundet – også fordi de lokale får lyst til at bakke op og handle der. 

Starter man virksomhed i et mindre samfund, møder man sjældent modvind. Man får opbakning fra de lokale og bliver hurtigt en del af et stærkt netværk. Grundlæggende er holdningen, at to plus to bliver til fem: Man skaber mere, og det hilses altid velkommen.

Pia Heike Johansen peger dog samtidig på en problemstilling, som kan følge med, når populariteten for områderne stiger.

– Det kan komme til at underminere den kultur, der er der i forvejen, så det gælder om at huske på, at man flyttede derud på grund af nogle kvaliteter, men bliver de overtaget af alt det nye, kan dem, der boede der i forvejen, føle sig ladt i stikken, siger hun og kommer med et eksempel fra den provinsby, hvor hun selv bor.

– Fra maj til september åbner der mange små pop-up-butikker, som er med til at presse huslejen i vejret på gågaden, og når de så lukker igen, står butikslokalerne tomme hele vinteren. 

Det gør det ikke særlig attraktivt at gå ned gennem gågaden, hvilket er til stor ærgrelse for de lokale forretningsdrivende.

Ifølge Pia Heike Johansen kan meget gribes med en god dialog mellem det gamle og det nye.

– For selvfølgelig er det positivt, når der kommer nyt til, og det bør ses som en klar win-win. 

De lokale forretninger kan styrke hinanden, blandt andet ved at skabe synlighed for hinanden, og det har en tydelig positiv effekt. Og de mennesker, der flytter ud i de mindre byer, de forfølger en drøm, og det er dejligt at være i nærheden af sådan nogle mennesker, fordi de er glade og inspirerende og bringer god energi med sig.

Opbakningen betyder alt

Emilie og Ingeborg har også masser af god energi. Både når det gælder samarbejdet med indbyggerne på Nordfyn, og når det gælder samarbejdet med hinanden. Ingeborg står for samarbejdet med landmændene, produktion, lagerstyring, økonomi og bogføring, mens Emilie tager sig af produktudvikling, salg, kommunikation og netværks- og servicedelen. 

De bor ikke længere på gården, men de bor i området og kommer på gården og markerne flere gange om ugen.

– Det er vigtigt for os at være en del af fællesskabet. Vi føler, at Vild Hvede er noget, vi skaber sammen med de lokale. Det er et møde mellem forbrugerne og landmændene, for det er interessen fra forbrugerne, der gør det muligt for os at kunne aktivere nogle landmænd, som gerne vil dyrke på en anderledes måde, siger Ingeborg og Emilie supplerer:

– Vi har brug for mennesker, der vil engagere sig, så projektet kan blive bragt til live. Det lyder måske som en kliché, men opbakningen betyder alt – uden den ville det være meget svært at drive en virksomhed. Samtidig ville arbejdet føles mindre meningsfuldt uden den direkte kontakt til lokalområdet. 

Det giver værdi, at vi kan være med til at gøre en forskel i det lokalområde, vi er en del af, ved at skabe en tættere forbindelse mellem forbrugere og fødevarer: at der er en historie bag, en forståelse for dyrkningen og adgang til sunde råvarer, som er produceret med hensyn til de lokale økosystemer.

Netop støtten fra de lokale ser Kasper Munk Rasmussen helt klart som en af fordelene ved at starte som iværksætter i en mindre by. En nystartet virksomhed vil automatisk få opmærksomhed, så risikoen for at drukne i mængden er langt mindre, end hvis en virksomhed starter i en storby. 

På den anden side kan kundegrundlaget værre mindre i en lille by, det kan være sværere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, og følelsen af isolation kan ramme hårdere i en by uden et stærkt iværksættermiljø.

– Svaret på, hvor det typisk er nemmest at starte som iværksætter, er ikke sort-hvidt. Men når vi måler erhvervsvenlighed, er det ofte jyske og mellemstore kommuner, der klarer sig bedst, for de ved, at de skal gøre en ekstra indsats. 

Og kommunens opbakning og vilje til at finde løsninger har ekstrem stor betydning for iværksætternes muligheder, siger Kasper Munk Rasmussen og tilføjer, at medlemmer af SMVdanmark peger på bureaukratiet fra myndighederne som den vigtigste grund til, at de ikke ville starte virksomhed, hvis de skulle begynde forfra.

Tal fra SVMdanmark viser, at bureaukrati rammer små virksomheder hårdt. En virksomhed med én medarbejder bruger årligt knap 50.000 kroner på bureaukratiske udgifter. 

I virksomheder med to til fire medarbejdere er udgiften knap det halve per medarbejder, og i virksomheder med 20-49 medarbejdere, falder den til under 5.000 kr. per medarbejder.

– Alt fra emballage til skat til fødevarelovgivning er en del af myndighedernes bureaukrati, så der er mange ting, man skal være ekspert i som iværksætter, som ville give de fleste lønmodtagere sved på panden. Og på anekdotisk niveau hører vi på ugentlig basis fra iværksættere, der må lukke netop på grund af det.

Integritet før vækst

Kasper Munk Rasmussen drømmer om en anden tilgang overfor iværksættere. En med færre regler og trang til at presse iværksættere ned i kasser, som de ikke passer i.

– Det grundlæggende problem er, at vi ofte anlægger et lønmodtagerperspektiv, hvor vi i højere grad bør se tingene fra iværksætternes side og hjælpe dem ved at reducere unødvendige regler og ved at håndhæve dem, der er, med større rimelighed. 

For mange og for rigide regler kan have konsekvenser for jobskabelsen og de lokale aktiviteter. Og mens København i højere grad kan klare sig uden nye iværksættere, er landdistrikterne dybt afhængige af dem.

Undersøgelser lavet af SMVdanmark viser, at kendskabet til crowfunding er lavere blandt kvinder end mænd. Men netop den måde at finansiere et startprojekt på ser Kasper Munk Rasmussen som helt ideel, når det gælder iværksætteri i mindre byer.

– Crowdfunding er en overset finansieringsmulighed i landdistrikterne, og det er ærgerligt. Det er ofte lettere at skabe en stærk fortælling om et lokalt projekt, og derfor håber jeg, at iværksætterne får øjnene op for, at der findes alternativer til at få finansieret et produkt, hvis banken siger nej, siger han.

Hos Vild Hvede er den mølle, der blev en realitet netop ved hjælp af crowdfunding, siden blevet skiftet ud med en fire gange så stor mølle, og Emilie og Ingeborg ser en vækst i virksomheden. 

Sideløbende med projektet har de dog begge valgt at arbejde i foreningen Landsorten.

– Da vi startede Vild Hvede, var vi studerende, så vi havde ikke høje udgifter, der skulle tjenes ind, så vi oplevede ikke opstarten som specielt nervepirrende, men mere som en oplevelse, der ville give os en god erfaring, også hvis ikke det skulle ende som en succes. 

Det er mere nervepirrende i dag, hvor jeg lige har skullet tage et lån i banken, hvor man som iværksætter ikke har den store værdi, siger Emilie, der sammen med Ingeborg bevarer gejsten ved at tænke på opbakningen til projektet og på de problematikker, de er i gang med at løse.

– Jeg synes, at vi har en berettigelse, og det er enormt spændende at følge udviklingen. Den her type virksomhed tager tid, for samtidig med at vi har et kommercielt sigte, er det også et idealistisk projekt. Vi kan ikke kun lade os drive af stramme målsætninger for salget – vi bliver nødt til at tage hensyn til resten af arbejdet og sikre, at vi har landmænd ombord, der kan dyrke kornet på en særlig måde. 

Hvis vi gik efter at blive 100 procent større næste år, ville det gå ud over integriteten i vores mission. Men det gør mig virkelig stolt og glad at se, hvor langt vi er nået.

LÆS OGSÅ

Ingen kom på besøg eller ville tale med mig. Så indså jeg grunden

Den ene triste hændelse afløste den anden, men mine børn trak sig væk. Jeg spurgte mig selv, hvad jeg havde gjort galt, siden jeg havde fået så utaknemmelige og egoistiske børn.