Susanne reddede en ung mand fra at hoppe ud fra en bro

I 2023 reddede jeg en mand fra at springe ud fra en gangbro. Det lykkedes mig at få overtalt ham til at komme ind på fortovet frem for at springe, og her havde vi en god samtale om de problemer, der tyngede ham.

Det var en stor lettelse, at han ikke sprang, mens jeg stod der.

LÆS OGSÅ

Cathrine Dufour var ikke i tvivl, da hun mødte Rasmine Laudrup: Det var kærlighed ved første blik

Da dressurrytter Cathrine Dufour mødte Rasmine Laudrup for fem år siden havde heste ellers været hendes et og alt. Men sammen med Rasmine føler hun sig for første gang så tryg ved et andet menneske, at hun kan lægge sit hjerte i hendes hænder, og vide at det vil gå fint.”

Jeg kommer på cykel inde fra byen og skal over en omfartsvej. Det er en bro, hvor der færdes cykler og gående, og nedenunder er der biler. På gangbroen står der en ung mand på den forkerte side af rækværket; han er kravlet over og klar til at springe og kigger fokuseret på trafikken under sig. 

Det går hurtigt op for mig, at han må være selvmordstruet, og jeg tænker: Det bliver hårdt, det her. Det er ikke en situation, jeg har stået i før, selv om jeg har oplevet lidt af hvert som sygeplejerske.

Jeg stiller min cykel og bevæger mig forsigtigt hen mod ham. Jeg begynder at tale til ham, men går ikke for at tæt på. Jeg fortæller, at jeg hedder Susanne, og spørger, hvorfor han står derude. Og så begynder han gradvis at fortælle om, hvad der går ham på. 

Jeg lytter og siger, at jeg meget gerne ville have, hvis han kom over på den anden side af rækværket. Mit hjerte hamrer. Vi kan begge se, hvordan bilerne nede på motorvejen holder ind til siden, og folk peger op. Det er forfærdeligt. 

Der er langt ned, nok til, at man dør ved at springe, og han ligner en, der har besluttet sig for at gøre det.

Han er cirka 25 år og fortæller, at han bor hos sin mor. Han er blevet uvenner med hende, og han har det ikke godt. Jeg fortæller, at jeg gerne vil hjælpe ham, og siger: ”Jeg kan se på dig, at du er et godt menneske. Din mor vil blive ked af det, hvis du springer.”

Jeg siger en masse trøstende ord. ”Der er helt sikkert en masse mennesker, der gerne vil hjælpe dig. Du er alt for god til ikke at skulle være her mere.” Han fortæller, at han faktisk har nogle gode venner. 

LÆS OGSÅ

Anne blev vild med en gift mand – da han forlod sin kone, kom hans sande side frem

Mikael lagde ikke skjul på, at han havde både kone og børn, da jeg mødte ham. Han påstod nemlig, at han levede i et åbent forhold, som han i øvrigt gerne ville fravælge for min skyld, når hans børn altså blev ældre. Da den dag langt om længe kom, fik jeg dog noget af et chok. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Han er godt nok uvenner med en af dem. Men alligevel, han har venner. ”Så du har jo meget at blive her for,” siger jeg.

Jeg ved, at jeg kan risikere, at han springer, mens jeg står der. Men jeg er nødt til at tro på, at det nok skal gå. Imens vi taler, kommer en mand forbi, og jeg siger, at han skal ringe efter politiet. Det gør han og skynder sig videre. På et tidspunkt kravler den unge mand ind over rækværket, som jeg beder ham om. 

Der et gået få minutter, siden jeg begyndte at tale med ham, men det føles som et år. Det er et stort øjeblik, da han kravler tilbage.

Vi sætter os på asfalten og taler, indtil politiet kommer. Han fortæller mere om sine udfordringer; han vil meget gerne fortælle. Da politiet kommer, siger jeg farvel, og de kører og vil sørge for, at han bliver indlagt. 

Jeg ved ikke, hvad der sker med ham siden.

Politiet sagde til mig, at jeg ikke måtte være alene den dag. Jeg skulle tale med nogen, og det gjorde jeg også, men jeg havde det egentlig fint. Jeg har set meget som sygeplejerske og havde noget professionalisme, jeg kunne trække på. Jeg vidste, at han var i gode hænder på sygehuset, og var bare glad for, at han ikke hoppede. 

LÆS OGSÅ

Anne Dorthe Tanderup stod i mange år i skyggen af sin mand: Jeg skal vænne mig til, at det er anderledes nu

Anne Dorthe Tanderup var fint tilfreds med at træde i baggrunden, da hun lagde håndboldkarrieren bag sig for at følge sin mand, cykelrytteren Bjarne Riis, ud i verden, hvor ingen kendte de jernhårde ladies. I 24 år var hun Bjarnes kone og mor til fire, men nu, hvor familien er tilbage i Danmark, er hun klar til at tage sin egen plads igen.

Det var det, der bagefter var i mit hoved. Hvad hvis han havde gjort det, mens jeg stod der?

Jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis jeg ikke var kommet forbi. Der kommer ikke så mange oppe på den bro, men folk nede fra vejen havde vel ringet til politiet. 

Men man ved ikke, om han havde nået at springe. Jeg er bare glad for, at vores samtale havde den effekt, at han ikke sprang; ellers havde jeg båret den dårlige samvittighed videre. 

Jeg har selvfølgelig tænkt på ham siden; jeg kan ikke vide, hvordan han har det i dag, men jeg håber det bedste for ham.