Dronning Margrethe smiler under besøg i telt ved GeoCenter Møns Klint med officer i baggrunden.
Arkivfoto af dronning Margrethe, som fortsat er indlagt på Rigshospitalet efter en ballonudvidelse i hjertets kranspulsåre.

Ny melding: Dronning Margrethe er fortsat indlagt

Mandag er dronning Margrethe fortsat på Rigshospitalet og er "velbefindende", oplyser Kongehuset til DR. 

logo herognu HER&NU HN

I sidste uge fik dronning Margrethe foretaget en ballonudvidelse af hjertes kranspulsåre. Det skete efter, at hun torsdag i sidste uge blev indlagt med hjertekrampe.

Til DR oplyser Kongehuset nu med henvisning til den tidligere udmelding, at den 86-årige dronning fortsat er på Rigshospitalet mandag, og at hun er "velbefindende". 

Artiklen fortsætter under videoen:

Da udmelding kom i sidste uge oplyste Kongehuset, at dronningen skulle være indlagt et par dage frem. 

Det vides endnu ikke, hvornår hun bliver udskrevet fra Rigshospitalet.

Ifølge Hjerteforeningen fjerner en ballonudvidelse en forsnævring eller en blodprop i kranspulsåren, så blodforsyningen til hjertet bliver bedre.

Besøg af familien

Både 57-årige kong Frederik og barnebarnet prinsesse Isabella på 19 har været forbi Riget for at besøge dronning Margrethe.

Det oplyste kongehuset til Ritzau i sidste uge. Det vides ikke, om andre medlemmer fra den kongelige familie har været forbi Rigshospitalet til et besøg.

Dertil har både statsminister Mette Frederiksen (S) ønsket majestæten god bedring og sendt varme tanker til den kongelige familie. 

Også en række kendisser har sendt en kærlig hilsen til dronningen. 

– Vi ønsker hende alt god bedring. Apropos det med at være ude, så er dronningen sådan en samlende faktor, så der er ikke noget at sige til, at alle rykker lidt tættere sammen, når man ser, at dronningen er indlagt. Så vi ønsker hende god bedring, lød det fra journalistparret Lillian Gjerulf Kretz og Steffen Kretz, da HER&NU mødte dem til årets Daphne Awards i Tivoli i sidste uge.